Chr. Glarbo

Chr. Glarbo, Christian Erik Nielsen Glarbo, 23.8.1875-1.8.1920, teolog. Født i Torrild, død i Kbh., begravet i Ordrup. G. blev student 1893 (Fr.borg statsskole) og cand.teol. 1898. Han vandt 1899 universitetets guldmedalje for en afhandling om agnosticisme og gudserkendelse. 1901-02 studerede han i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Efter hjemkomsten ernærede han sig ved undervisning, bl.a. på Blågård seminarium, siden også på Statens lærerhøjskole. Efter en ny udenlandsrejse til England og Italien 1904-05 disputerede han for den teologiske licentiatgrad (Den kristelige Erkendelse. 1. Historisk Indledning). 1910 udnævntes han til midlertidig lærer i nytestamentlig eksegese ved det teologiske fakultet. Han havde 1906 udgivet Ledetraad i Romerbrevet, og i løbet af hans tid som lærer i Det ny testamente udsendtes nogle mindre kommentarer i duplikeret form på studenterrådets foranledning. G.s egentlige interesse var dog den systematiske teologi. Siden disputatsen var han en flittig medarbejder ved Theologisk Tidsskrift hvor han foruden selvstændige afhandlinger skrev en række fortrinlige oversigter over samtidig litteratur og ledende strømninger inden for den systematiske teologi i udlandet. Disse artikler er præget af klarhed, sundt omdømme og udstrakt læsning. En fortsættelse af disputatsen kom aldrig, men hans mange artikler viser ham som en mand der var stærkt optaget såvel af den samtidige filosofiske og videnskabsteoretiske litteratur som af de teologiske forsøg på en nyorientering. Selv var han roligt tilbageholdende i sine domme, bestemt af teologiens problematiske stilling i årene omkring århundredskiftet. Da Henrik Scharling 1916 gik af som professor i systematisk teologi overtog G. hans embede hvortil han var vel rustet. Allerede i sin docenttid havde han udgivet en række småskrifter med systematiske emner (Moral og Religion. 1912; Hvorfor er Kristendommen den sande Religion?, 1913; Christian Science, s.å.; Religionshistorie og Teologi, 1916), og nu begyndte han udarbejdelsen af sin Kristelig Etik. Forelæsningen blev duplikeret, og 1921 blev manuskriptet udgivet af J. P. Bang. En alvorlig sygdom hæmmede arbejdet i de få år G. endnu fik at virke i, efter at han som professor havde opnået de gode arbejdsbetingelser han hidtil havde måttet savne. I de senere år var G. optaget af engelsk teologi og udsendte 1918 skriftet Anglikansk Teologi. Han vedblev dog i alt væsentligt at være præget af den nykantianske tendens der gjorde sig gældende hos A. Ritschl og Wilh. Herrmann (og herhjemme hos F. C. Krarup), men uden at binde sig til en bestemt skole. Hans teologi var kirkelig, men uden partipræg. Han var i kraft af sin belæsthed og klarhed en dygtig og værdsat lærer hvis muligheder langt fra syntes udtømte, da døden standsede hans gerning.