Dansk Biografisk Leksikon

Chr. H. Kalkar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Chr. H. Kalkar, Christian Andreas Herman Kalkar, 27.11.1802-2.2.1886, teolog. Da faderen 1808 forflyttedes til Kassel blev Chr. H. Kalkar sat i skole her, men kom efter sin fars død til København hvor en svoger, kancelliråd og prokurator M. Delbanco, tog sig af ham. Han gik i den københavnske borgerdydskole og blev student 1819. Ikke længe efter blev han gennem en alvorlig religiøs krise overbevist om kristendommens sandhed, og 1823 lod han sig døbe af den mand der i særlig grad havde været hans åndelige vejleder, J.P. Mynster, og livet igennem følte han sig i dyb taknemmelighedsgæld til ham.

Chr. H. Kalkar var begyndt at studere jura, men da det ikke harmonerede med hans natur, gik han over til teologien og tog attestats 1826. I sytten år virkede han som lærer, først ved Borgerdydskolen på Christianshavn, dernæst i Odense hvor han 1827 blev adjunkt og 1834 overlærer. Af tidligere disciple prises han højt som lærer i de klassiske sprog og i religion. Vilhelm Birkedal tilskriver hans indflydelse at han fik øjet opladt for den græske skønhedsverden, og for N.G. Blædel og Ludvig Helveg fik hans kristendomsundervisning afgørende betydning.

Side om side med Chr. H. Kalkars lærergerning gik i disse år en frugtbar forfattervirksomhed både af videnskabelig og mere populær karakter. 1833 disputerede han i Kiel for den filosofiske doktorgrad på en afhandling om Deboras sang, og 1836 vandt han i København den teologiske for en historisk-kritisk undersøgelse af klagesangene i Det gamle testamente. Til brug for præster og teologistuderende udsendte han 1836–38 i to bind Exegetisk Haandbog til det gamle Testamente, og til oplysning for den dannede almenhed udgav han Forelæsninger over den bibelske Historie I–II, 1837–39. De sidstnævnte skrifter er ikke videnskabelige arbejder i strengere forstand, af indhold er de traditionsbundne og apologetiske i deres tendens, men de udmærker sig ved klar opbygning, stor kundskabsfylde og smuk fremstillingsform. Særlig forelæsningerne fremtræder i en smagfuld og afrundet stil og afspejler en gennemdannet, ånds-fyldt personlighed. Både i stilen og i hele ånden er påvirkningen fra Mynster umiskendelig.

Ved siden af eksegetiske studier, navnlig af Det gamle testamente, omfattede Chr. H. Kalkar kirkehistorien med særlig interesse. Han deltog flittigt i den virksomhed, Fyens stifts litterære selskab udfoldede; han udgav således for dette Stemmer fra den danske Kirkes Reformationstid, 1836, og var medudgiver af Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid, 1841. Betydelig fortjeneste har han også erhvervet ved sin omsorg for det da helt forsømte Karen Brahes bibliotek, og hans arbejde med dette affødte det værdifulde lille skrift Efterretninger om Odense Byes Bibliotheker, 1836. 1842 foretog Chr. H. Kalkar en længere studierejse rundt i Europa for at opspore ukendte bidrag til Danmarks reformationshistorie, men forskellige omstændigheder medførte at han kun fik skrevet en afhandling om Christian II's dronning Isabella (Elisabeth) af Østrig (1843, særlig på grundlag af arkivmateriale i Escorial) og udgivet et bind Actstykker henhørende til Danmarks Historie i Reformationstiden, 1845.

1843 begyndte et nyt afsnit af Chr. H. Kalkars liv. Træt af lærergerningen søgte han over i gejstlig virksomhed og fik ved sin velynder Christian VIII's personlige indflydelse det anselige embede som sognepræst i Gladsakse og Herlev. Han blev her i høj grad afholdt af sin menighed, om end han ikke synes at have været særlig fremragende som prædikant. I de første år efter forflyttelsen fortsatte Chr. H. Kalkar med kraft sine videnskabelige studier, men da han ved Gladsakse præstegårds brand 1849 havde mistet sit store bibliotek og sine håndskrevne samlinger, bl.a. til et stort anlagt Corpus Reformatorum Danicorum, samlede han sig mere om opgaver af rent kirkelig karakter. Hans indsats gik i dobbelt retning, dels ved arbejde for direkte praktiske formål, dels ved et udbredt forfatterskab af opbyggelig og oplysende art. Allerede 1844 havde han sammen med biskop Tage Müller og præsten L.D. Westengaard udgivet en Opbyggelsesbog for Christne (2. udg. 1855), en bearbejdelse af tekster af den danske kirkes klassiske andagtsforfattere fra ældre og nyere tid, 1844–47 udsendte han i forening med professor C. Hermansen og præsterne Fr. Helveg og C. Levinsen den såkaldte "pragtbibel", en ny, rigt udstyret bibeloversættelse, 1856–58 kom to samlinger Livsbilleder af Guds Riges Historie og 1866 et Samvittighedsspeil for evangeliske Geistlige (2. udg. 1881).

Chr. H. Kalkar var en livlig deltager i næsten alle tidens kirkelige og teologiske forhandlinger, han kæmpede for indførelsen af et "kirkemøde" som kirkerepræsenterende forfatningsorgan, og han udfoldede en betydningsfuld virksomhed som formand for Det danske missionsselskab 1860–73. Vigtigt var det især, at han lagde vægt på at afholde missionsmøder i landets forskellige egne. Selv var han stadig taler ved disse møder, og også litterært søgte han at sprede kendskab til missionssagen, således ved et par fremstillinger af den evangeliske og katolske missions historie (1857 og 1862). Trods sit betydelige arbejde på dette felt og de resultater, han fremkaldte, undgik Chr. H. Kalkar dog ikke skarp kritik både fra grundtvigsk og fra den indre missions side – Vilhelm Beck fandt det således urimeligt, at Chr. H. Kalkar og andre præster der selv sad i "døde" sogne ville blæse til kamp for ydre mission.

Efter forgæves at have søgt domprovstiet i Roskilde 1866 tog Chr. H. Kalkar 1868 sin afsked og flyttede til København. Udholdende og jernflittig som han var fik han endnu en snes gode arbejdsår, og som tidligere gik også nu praktisk virksomhed og litterære sysler hånd i hånd. Han vedblev på forskellig vis at arbejde på missionssagen, udgav 1871–80 Theologisk Tidsskrift, virkede fra 1871 til sin død som censor ved teologisk embedseksamen og reviderede sammen med professor C. Hermansen og stiftsprovst C. Rothe oversættelsen af Det gamle testamente (autoriseret 1871). Han interesserede sig levende for den danske kirkes forbindelse med udenlandske kirker, sluttede sig derfor til "den evangeliske alliance", rejste jævnlig til kirkemøder i udlandet og var 1884 – i sit 82. år – præsident for alliancens kongres i København. Desuden udgav han en række missionshistoriske skrifter, hvoriblandt især kan nævnes Den christelige Mission blandt Hedningerne I–II, 1879, Israel og Kirken, 1881 og Kirkens Virksomhed blandt Muhammedanerne, 1884. Hertil slutter sig 3. og 4. samling af de ovenfor nævnte "livsbilleder" (1882 og 1885). Disse arbejder er alle prægede af hans livlige ånd, redelighed i bedømmelsen af forhold og personligheder, af udstrakt læsning og alsidige interesser, men de er overvejende at betragte som oplysende andenhånds-fremstillinger der mere søger deres styrke i bredden end i dybden.

Teologisk var Chr. H. Kalkar en trofast discipel af Mynster, men hans særlige forudsætninger gjorde ham til talsmand for en bred kirkelighed som ikke var almindelig i datidens Danmark. Bestandig havde han blikket vendt ud mod den store verden, og ingen anden dansk teolog havde så mange og så forskelligartede forbindelser med udenlandske kirkemænd som Chr. H. Kalkar. Personlig var han en afgjort tilhænger af fordragelighed, og havde der ved begyndelsen af hans virksomhed været dem der ankede over hans ensidighed og påståelighed, som man ville forklare som udslag af raceejendommeligheder, ærede man ham på hans gamle dage som et samlende midtpunkt i kirkelivet, og han stod ved sin død som en fredlyst patriarkskikkelse.

Familie

Chr. H. Kalkar blev født i Stockholm, død i København (Johs.), begravet i Gladsakse. Døbt 7.2.1823 i København (Frue). Forældre: rabbiner, konsistorialråd Simon Isac Kalkar (1754–1812) og Hedda (Hendel) Nathan (1766–1842). Gift 14.4.1828 i Kvislemark med Eggertine Dorothea Tryde, født 5.4.1804 i Esbønderup, død 30.3.1895 i København, datter af lotterikontrollør Anders Holst Tryde (1742–1819) og Cathrine Marie Elisabeth Pfeiffer (1771–1857). – Far til Otto Kalkar.

Udnævnelser

R. 1854. DM. 1866.

Ikonografi

Litografi af J. Hassel, 1869. Træsnit af G. Pauli, 1878. Relief af Henny Dideriksen udstillet 1878. Buste af O. Th. Thielemann udstillet 1879 og 1883 (Nordjyllands kunstmuseum). Træsnit af G. Pauli, 1878, efter dette af H.P. Hansen, 1887. Træsnit 1883 og 1884 efter samme foto. Træsnit 1884. Buste på gravstenen. Foto.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi i Acta solennia ved reformationsfesten 1836 51–53. Udvalg af breve til P. Hjort II, 1869 180f. Nogle blade af J.P. Mynsters liv og tid, udg. C.L.N. Mynster, 1875 444–46. Biskop Otto Laubs levnet, udg. F.L. Mynster og G. Schepelern II, 2, 1887 142–61. Henrik Scharling: Theolog el. digter, 1917 213f 241 314. J.P. Mynster: Visitatsdagbøger, udg. Bj. Kornerup I, 1937 113f.

Lit. E. G. Tryde: Saml. til Tiyde-slægtens hist., 1912. Josef Fischer: Simon Isac Kaikar og hans slægt, 1917. E.C. Werlauff: Historisk efterretning om det store kongelige bibliotek, 2. udg. 1844 280f. W. Hjort: N.G. Blædel, 1881 7. Ludvig Helveg, udg. Ludvig Schrøder, 1884 8f 88 198. H.F. Rørdam: Til minde om Christian Andreas Herman Kalkar, 1886. Joh. Petersen i Danmark, udg. Journalistforeningen, 1887 137–45. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser i et langt liv I, 1890 21 29f. Vilh. Beck: Erindringer fra mit liv, 1900 152f. Henrik Scharling: Livsminder, 1919 245f. Rud. Volf: En gammel præsts livserindringer, 1926 123f. H.F. Petersen og Bj. Kornerup i Kirkehistorisk samling 6.r.I, 1933–35 641 672f 687 690 696 697f. Bj. Kornerup samme sted II, 1936–38 190 206 209f 211 213 217. Niels Bundgaard: Det danske missionsselskabs historie I, 1935. Samme: Dr. Chr. Kalkars betydning for dansk kirkeliv og missionsvirksomhed, 1951 – Teol. studier 2. afd. XII.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
testamente
viljeserklæring, hvorved en person bestemmer, hv ...Artikel i Den Store Danske
kirkemøder
enten officielle kirkeforsamlinger med beslutten ...Artikel i Den Store Danske
stiftsprovst
ældre benævnelse for domprovst . ...Artikel i Den Store Danske
kancelliråd
dansk titel, der gav rang i 6. eller 7. rangklasse. ...Artikel i Den Store Danske
Ludvig Helveg
Ludvig Nicolaus Helveg , 26.4.1818-5.9.1883, da ...Artikel i Den Store Danske
Herlev
forstad nordvest for København; 27.651 indb. (20 ...Artikel i Den Store Danske
prokurator
(afledt af lat. procurare , se prokura ), person ...Artikel i Den Store Danske
Vilhelm Birkedal
1809-1892, dansk præst. Birkedal blev tidligt ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
18/07/2011
  • Læst 551 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki