Cort Aslaksen

Cort Aslaksen, Cunradus Aslacus Bergensis, 28.6.1564-7.2.1624, teolog. Født i Bergen, død i Kbh., begravet i Frue k.

Aslaksen begyndte sin skolegang i Bergens latinskole og kom efter nogen tid i huset hos biskop Jens Skjelderup der åbenbart havde lagt mærke til drengens gode begavelse. 1578 sendte bispen ham til Malmø skole hvorfra han 1584 afgik til universitetet. Hans studeringer understøttedes af kapitlet i Bergen. Da regeringsrådet 1590 anbefalede ham til et kongeligt rejsestipendium må han have tiltrukket sig opmærksomhed ved sin flid og sine evner.

I de følgende år var han famulus hos Tyge Brahe på Hven, til hvis mest trofaste og begavede disciple han må regnes. 1593 tog A. magistergraden og rejste derefter udenlands støttet med det ovennævnte stipendium og som rejseledsager for to unge adelsmænd, den 15-årige Otto Steensen Brahe og den et år ældre Jens Sparre. Under sin rejse som kom til at vare omtrent seks år besøgte han bl.a. Rostock, Herbom, Siegen, Heidelberg, Basel (hvorfra Jens Sparre blev kaldt hjem) Geneve, Paris, Orléans, Oxford, Cambridge, Edinburgh og St. Andrews. 1597 udgav han i Siegen et skrift, De natura cæli triplicis, (tilegnet Tyge Brahe), et ejendommeligt forsøg på at sammensmelte den bibelske forestillingsverden med den moderne naturvidenskab. I filosofisk henseende var han påvirket af ramismen og i teologisk af calvinismen, først og fremmest gennem ophold ved flere reformerte højskoler; navnlig stod han i gæld til prof. Johs. Piscator i Herborn. Dette forhindrede dog ikke at han nogen tid efter hjemkomsten blev ansat som professor ved Kbh.s universitet (1600), den første nordmand i en sådan stilling efter reformationen. Han begyndte efter tidens sædvane som professor pædagogicus med forelæsninger over latinsk sprog og poesi. 1602 overtog han professoratet i græsk, ligesom han også et års tid holdt forelæsninger over hebraisk for en fraværende kollega og udgav en grammatik i dette sprog til vejledning for begyndere. Da Jørgen Dybvad 1607 var blevet afsat beskikkedes A. til hans efterfølger som professor i teologien, og samme år tog han doktorgraden. Men derved kom han på en vanskelig plads der beredte ham ikke få ubehageligheder og ydmygelser. Han var i visse retninger fortrinlig egnet da han besad både lærdom og en fremstillingsevne der udmærkede sig ved ualmindelig lethed og anskuelighed. Men hans teologiske og kirkelige holdning gør ikke det heldigste indtryk idet han fra at være halvvejs calvinist, tvunget af omstændighederne og tilsyneladende uden indre drift måtte svinge om til at blive streng lutheraner.

Som en mild og ikke meget karakterfast mand var han stillet ved siden af en så bydende personlighed som Hans Poulsen Resen der havde sat det som sit livs opgave at hævde den lutherske lære i sin renhed. En særlig vanskelig periode måtte han gennemleve i årene 1611–14. Meget tyder på at han i det stille har søgt at modarbejde Resen og konspirere med hans fjender, især med præsten Oluf Kock. A. blev da også indstævnet for kommissionsdomstolen i Kolding 1614 og måtte senere s. å. skriftligt gøre rede for sit teologiske standpunkt for Resen. I alle sammenstød med denne måtte A. trække det korteste strå, men da han imidlertid altid gjorde det på den ydmygste og elskværdigste måde, var villig til at lade sig belære og søgte at finde det synspunkt fra hvilket modstanderens mening var antagelig, undgik han en sådan forkasteisesdom som ramte flere af hans tidligere meningsfæller.

Efter 1615 udviklede han sig uden tvivl under tryk af hele den sejrende trosretning til en afgjort tilhænger af den lutherske ortodoksi hvis formler han tilegnede sig og gjorde rigelig brug af. Han var en beskeden, mild og venlig personlighed der trods tidens teologiske skranker var mere optaget af fred og fordragelighed end af kiv og strid med anderledes tænkende. Blandt hans skrifter hvoraf de fleste er skrevet på et elegant latin kan fremhæves hans Theologiske oc Historiske beskriffuelse Om den Reformerede Religion der udkom på latin og dansk (1621 og 1622) og er et af de første skrifter i vor litteratur der har sat sig som særligt formål at yde bidrag til den danske kirkes historie.