Dansk Biografisk Leksikon

Georg Calixt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Georg Calixt, Georg Calixtus, Jørgen Callisen,  14.12.1586-19.3.1656, teolog. Født i Medelby, død i Helmstedt, begravet sst. (Stefansk.). C. udgik fra et hjem der var stærkt filippistisk præget, idet hans far personligt havde været discipel af Melanchton. C. besøgte først latinskolen i Flensborg hvorfra han blev student 1603, og drog så til universitetet i Helmstedt hvor der endnu blomstrede en filippistisk-humanistisk retning under filosoffen J. Caselius' førerskab. 1605 blev C. magister, og han holdt derpå filosofiske forelæsninger i streng aristotelisk ånd, indtil han 1607 gav sig til at studere teologi. Fortrinsvis lagde han sig efter studiet af kirkehistorie og kirkefædrene og tilegnede sig derved et friere blik på de dogmatiske modsætninger mellem de forskellige kirkesamfund. Denne opfattelse uddybede han endnu mere ved sine rejser i Tyskland, England, Holland- og Frankrig 1609-13, og den mærkes allerede i hans første større skrift De præcipuis religionis Christianæ capitibus, 1611, hvori han bl.a. tager afstand fra den strenge ubikvitetslære. N.å. blev han professor i teologi i Helmstedt, 1616 kreeredes han til dr. teol. Til sin død udfoldede han en meget påskønnet lærergerning, og det manglede ikke på forsøg på at drage ham til andre akademier. Selv søgte han 1626 og 1635 at blive ansat ved universitetet i Kbh. Christian IV var stemt for ham, men synes ikke at have kunnet' sætte sin vilje igennem over for teologernes modstand. - C. hører til sit århundredes mest fremragende teologer. Han besad usædvanlige kundskaber, især i patristik, og betydelige stilistiske evner. Han kaldes undertiden "Synkretismens Fader"; han repræsenterede i hvert tilfælde en retning der ønskede at se konfessionsforskellighederne mellem de enkelte kirkesamfund som uvæsentlige og i stedet for at vende tilbage til den lære der var udtrykt i den apostolske trosbekendelse, og hvorom der herskede enighed hos oldkirkens store kirkelærere i de første fem århundreder (den såkaldte consensus qvinqvesæcularis). På grund af sine ireniske bestræbelser endog over for romerkirken blev C. i høj grad lagt for had hos de ortodokse lutheranere. Særlig efter religionssamtalen i Thorn 1645 lykkedes det hans modstandere - deriblandt navnlig Abraham Calovius - at vende stemningen mod C. der i en årrække blev angrebet som den argeste kætter. -Også i andre retninger har C. spillet en rolle i teologiens historie. Han har anlagt en aristotelisk præget analytisk behandling af troslæren i sin Epitome theologiæ, 1619, og i Epitome theologiæ moralis, 1634 udsondrede han etikken fra dogmatikken og gav en særskilt behandling af denne disciplin. Han var desuden tilhænger af en mildere opfattelse af inspirationsdogmet. Størst betydning har C. haft ved over for den lutherske ortodoksis ensidige dogmatisme at pege på en mere historisk opfattelse af kristendommens udvikling, på forskellen mellem tro og lære, mellem lære og liv, og ved i modsætning til tidens almindelige teologiske stridssyge at kæmpe for større fordragelighed.

Familie

Forældre: sognepræst i Medelby Johann C. (Kallisøn) (1539-1618, gift 1. gang med Cæcilia Lütkens, død 1583) og Catharina Rickerts (1540-1634, gift 1. gang 1566 med købmand i Flensborg Titke Paulsen). Gift 3.10.1619 i Helmstedt med Catharina Genner. født 31.3.1592, død 8.2.1654 i Helmstedt (gift l. gang 1610 med borgmester Conrad Pauli, død 1617), d. af borgmester i Helmstedt Conrad G. (død 1617) og Anna Wolter.

Ikonografi

Kobberstik af J. v. Meurs og af Chr. Romstet, sidstnævnte kopieret i stik af C. Sartorius. Et stik er blevet kopieret i mindst fem stik.

Bibliografi

Kilder. G.C.s Briefwechsel, hrsg. E. L.Th. Henke, 1833. Pers. hist. t. 10. r. III, 1936 213 220f. 223.

Lit. A. Halling: Beitr. zur Familiengeschichte des Geschlechtes Callisen, Glückstadt 1898 12-35. A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, I, Glückstadt 1905. P. Freher: Theatrum virorum eriditione clarorum, Nürnberg 1688 586-88. J. Moller: Cimbria literata, III 1744 121-210. E. L. Th. Henke: G. C. und seine Zeit, 2. Ausg. Halle 1853-60. Andr. Räsz: Die Convertiten seit der Reformation, VI, Freiburg i. B. 1868 368-70 (heri også breve fra G.C.). J. P. Bang: Om trosartiklens begreb, 1894. Otto Ritschl: Dogmengeschichte des Protestantismus IV, Gättingen 1927 363-444 455-61. H. Schüssler: G. C. Theologie und Kirchenpolitik, Wiesbaden 1961. J. Wallmann: Der Theologiebegriff bei Johann Gerhard und G. C, Tübingen 1961. P. Engel: Das Wort Gottes und die Konfessionskirchen bei G. C, Göttingen 1968. I. Mager: G. C.s theologische Ethik und ihre Nachwirkungen, Göttingen 1969.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
kirkehistorie
Den kirkeligt organiserede kristendom er en religion ...Artikel i Den Store Danske
kirkelærere
(lat. doctores ecclesiæ ), overvejende rome ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Thorn
tysk navn for den polske by Toruń . ...Artikel i Den Store Danske
Helmstedt
tysk by i delstaten Niedersachsen beliggende i e ...Artikel i Den Store Danske
Abraham Calovius
1612-1686, tysk luthersk teolog, fra 1650 professor ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
aristotelisk
(efter den græske filosof Aristoteles (384-322 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
17/07/2011
  • Læst 388 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki