Dansk Biografisk Leksikon

Hans Wandal

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Wandal,  14.1.1656-10.3.1710, teolog. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Frue k.). Efter skolegang i Vor Frue skole i Kbh. blev W. student 1671. Ved universitetet valgte han det teologiske studium, men kastede sig tillige med stor iver over orientalske sprog, især arabisk. 1674 tog han teologisk attestats og rejste derpå udenlands, først til England hvor han studerede både i Oxford og Cambridge, siden til Holland hvor han navnlig opholdt sig i Leiden. Derefter drog han til Tyskland. Et halvt års tid blev han i Leipzig, men slog sig senere (1678) ned i Wittenberg. Her blev han optaget i huset hos den berømte ortodokse stridsteolog Abraham Calovius, og både til denne og andre af universitetets lærere, således Quenstedt, sluttede han sig nøje. Under opholdet her udgav han 1678 en disputats for at værge sin fars minde mod angreb fra kalvinsk side. Just da W. s.å. ville rejse til Italien fik han budskabet om sin mors død og drog da i stedet tilbage til Danmark. Her blev han 1680 rektor i Sorø, og 1682 tog han magistergraden. W. var ved sin slægt og øvrige forbindelser nært knyttet til de ledende akademiske kredse – især synes han at have haft en beundrende beskytter i biskop Hans Bagger – og det var derfor at vente at man snart ville drage den begavede og veluddannede unge mand til universitetet. Dette skete også da han 1682 (fra 1683 at regne) blev kaldet til professor i orientalske sprog og extraordinarius i teologi, og allerede n.å. rykkede han op som professor ordinarius i teologi og assessor consistorii. 1687 blev han tillige dr.teol., 1688, 1697 og 1706-07 var han rector magnificus, og 1694 blev han meddirektør for børnehuset på Christianshavn. I løbet af en kortere årrække havde W. erhvervet sig en førende stilling på det teologiske område. Det var derfor ikke ubegrundet at han efter Hans Baggers død 1693 følte sig selvskrevet til at blive dennes eftermand som Sjællands biskop. Til sin store skuffelse måtte han dog opleve at blive forbigået til fordel for Henrik Bornemann der stod langt under ham i lærdom og teologisk skarpsindighed. Som en slags erstatning fik W. 1694 kgl. tilladelse til med sit professorat at forene et indbringende præstekald (Vig-Asmindrup), men han kunne ikke glemme den krænkelse der var overgået ham, og tog deraf anledning til at kaste sig over Bornemann som han i tidens stil anklagede for vranglære.

W. var en af de sidste store ortodokse i det teologiske fakultet og øvede utvivlsomt betydelig indflydelse – også gennem sine mange bøger. Han fortsatte ikke sin fars statsretlige forfatterskab, men ellers lå han ganske på hans linje. Han fortsatte polemikken mod Thomas Bartholins forbud mod at spise blod, og han udgav i 1690 et skrift mod kalvinismen: Sandfærdig og kort Underretning om den Calvinske Lærdoms U-rigtighed. Heri hævdede han det klassiske ortodokse standpunkt at den rene lære er vigtigere end kærlighedens gerninger. Den begyndende pietismes forestilling om jødernes snarlige omvendelse bekæmpede han skarpt, bl.a. i en posthumt udgivet forelæsningsrække over Romerbrevet (1739). Hans teologiske hovedværk var en lærebog i dogmatik, Hypotyposis sanorum verborum som udkom 1703 og blev genudgivet flere gange. Typisk nok savnes hans forgængeres gennemgang af de ti bud i dette værk der helt koncentrerer sig om den rette lære.

Familie

Forældre: professor, senere biskop Hans W. (1624-75) og Anna C. Winstrup (1636-78). Gift 7.11.1685 med Anna Marie Poggenberg, født ca. 1665, begr. 16.11.1736, d. af tolder i Kbh. Frederik P. (død 1679) og kammerjomfru hos dronning Sophie Amalie Marie Roland (død 1668).

Ikonografi

Stik 1697 og stik i ligprædikenen 1715.

Bibliografi

Pers. hist. t. V, 1884 42f 46; 9.r.I, 1928 137 139 250; 10.r.II, 1935 154. Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891-93 548-54 (selvbiogr.). Danske mag. 5.r.III, 1893-97 224f 230 234 236f. – Chr. Worm: Ligprædiken over H. W., 1715. Kirkehist. saml. 2.r.VI, 1872-73 1-35; 5.r.V, 1909-11 315; 6.r.II, 1936-38 131. Rasmus Æreboes autobiogr., udg. G. L. Grove, 1889 48 66 72f. J. Oskar Andersen: Fra Trankebarmissionens begyndelsestid, 1906 7-11. H. G. Olrik: Oversigt over forstandere og lærere ved den kgl. skole i Sorø 1586-1737, 1927-30 = Årsskr. for Sorø akad.s skole 1927-30 62f. Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan I, 1930 208. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. Th. Lyby Christensen i Kirkehist. saml., 1980 115-35.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Leipzig
største by i den tyske delstat Sachsen; 539.3 ...Artikel i Den Store Danske
professor ordinarius
professor, der beklæder en fast lærestol. Se pr ...Artikel i Den Store Danske
Henrik Bornemann
1646-1710, dansk biskop. Som biskop i Ålborg ...Artikel i Den Store Danske
Oxford
by i det sydlige England 80 km NV for London ved ...Artikel i Den Store Danske
Leiden
hollandsk by 15 km nordøst for Haag ; 118.50 ...Artikel i Den Store Danske
professorat
(fr. professorat , lat. professor + -at ), still ...Artikel i Den Store Danske
Romerbrevet
det mest betydningsfulde af apostlen Paulus' breve; ...Artikel i Den Store Danske
Abraham Calovius
1612-1686, tysk luthersk teolog, fra 1650 professor ...Artikel i Den Store Danske
Wittenberg
by ved Elben i den tyske delstat Sachsen-Anha ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JG-M
18/07/2011
  • Læst 275 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki