J.A. Cramer, Johan Andreas Cramer, 27.1.1723-12.6.1788, teolog. Født i Jöhstadt i Erzgebirge, død i Kiel, begravet sst. (St. Jurgens Frdh.). C. gennemgik den berømte skole i Grimma og kom 1742 til Leipzig hvor han studerede teologi og tog magistergraden 1745. Hans æstetiske anlæg var vakt ved forbindelsen med den unge litterære vennekreds der repræsenterede førromantikkens moralistiske og schwungvolle følsomhed. Her var Friedrich Klopstock det store navn i kredsen af mænd som C. F. Gellert, G. W. Rabener, Johann Adolph Schlegel, A. Ebert og K. Gartner. Ved sit fadderskab til det litterært causerende tidsskrift Bremer Beiträge knyttede han forbindelsen med Klopstock. I nævnte tidsskrift tryktes de første brudstykker af "Messiadens"s heksametre som betog den ældre Bernstorff og foranledigede ham til at lade Klopstock indbyde til Danmark. 1748 blev C. præst i Crellwitz i Sachsen og fortsatte flittigt sine litterære sysler med kirkehistorie og retorik (Chrysostomus og Bossuet); allerede nu vandt han ry som retor og digter. 1750 blev han hofprædikant i Quedlinburg. 1751 var Klopstock kommet til Danmark, og omkring J. H. E. Bernstorff som mæcen samledes en del af digterens venner; på Klopstocks anbefaling blev også C. indbudt, og kun 31 år gammel overtog han 1754 embedet som tysk hofpræst i Kbh. Den i hovedstaden toneangivende tænke- og følemåde blev i disse år bestemt sydfra hvad der gav dansk åndsliv bevægelse og udsyn. I de følgende år erhvervede C. sig både ved sin smagfulde forkyndelse og ved sin efter tidens opfattelse formfuldendte poesi en anset stilling. Ved hoffet var han skattet, i særlig grad af enkedronning Sophie Magdalene, i hvis nærhed han boede om sommeren idet han 1761 købte Sandholmgård ved Hørsholm. I den Bernstorffske familie var han den højt påskønnede sjælesørger og ven, og i den tyske kreds af embeds- og videnskabsmænd, der samlede sig om Petri kirke og Balthasar Münter havde han sit åndelige hjemsted, og han følte Danmark som sit andet fædreland. Hans anseelse blev yderligere befæstet ved udnævnelsen til professor i teologi 1764, og ved Christian VII's salving fik han den teologiske doktorgrad. En omfattende produktion viser hans store arbejdskraft. Sin sans for Det gamle testamentes poetiske skønhed som J. G. Herder senere gjorde opmærksom på (Vom Geist der ebräischen Poesie, 1782) viste han i sin digteriske oversættelse af Davids salmer (I-IV, 1755-64); yderligere kommenterede han hebræerbrevet (I-II, 1757), offentliggjorde hen ved 25 bind prædikener og udgav 1760 en salmebog for den tyske menighed.

Men det arbejde der vil bevare C.s navn er den kritiske ugejournal Der nordische Aufseher som han udgav 1758-61. Holberg havde med den engelske Spectatorlitteratur brudt bane for en læselig vejledning i almenmenneskelige emner; nogle periodiske skrifter af lignende art som C.s havde tidligere set lyset, men C.s blev banebrydende. Thi selv om det ikke på nogen måde kom til at incitere digtekunsten gav det i tværsnit en velskrevet oversigt over tidens filosofisk-æstetiserende smag og styrkede den kristeligsociale interesse. Et digt som Chr. Tullins "Majdagen" skyldte C.s tidsskrift den anerkendelse det fik. Dertil kom dets stilling som "regeringspresse" da det var en støtte for den Bernstorffske regerings synsmåder. Det fortsattes fra 1761 af Frederik Sneedorffs "Den patriotiske Tilskuer". 1759 var C. med til at stifte Det prisbelønnede selskab til de skjønne og nyttige videnskabers forfremmelse. Hans kritiske holdning til forholdene ved Chr. VII's hof medførte at hans embede blev nedlagt. Han tildeltes dog pension og fik embedet som superintendent i Lübeck og udgav her en katekismus i oplysningens optimistisk-eudaimonistiske ånd. Efter Struensees fald kaldte den nye regering C. til Kiel som teologisk professor og universitetets prokansler. Her indførte han forbedringer både i universitetets administration og undervisning og fik oprettet et pastoralseminarium. 1775 fik han til opgave at forestå en ny salmebog for hertugdømmerne. Allgemeines Gesangbuch er i det store og hele præget af samtidens digtning, den indførtes distriktsvis i fem etaper 1781-90. Af de 914 salmer, inddelt efter dogmatiske og etiske læresætninger, skyldes 255 C. selv. Den levede henved 100 år, længst i Ditmarsken, kortest i Haderslev.

C. savnede hovedstaden og stod i brevveksling med de gamle venner der, fx befordrede han forud for regeringsskiftet 1784 Münters og kronprinsens breve med oplysninger om forholdene i Kbh. videre til A. P. Bernstorff på Borstel og Dreilützow. C. var efter tidens format en humanistisk lærd med mange kundskaber og alsidige interesser, en skønånd med et livligt lynne og et åbent, optimistisk sind. - Sønnen Andreas Wilhelm Cramer, født 24.12.1760, død 23.1.1833 i Kiel, studerede, efter skolegang i Sachsen, jura i Kiel og Leipzig. 1785 blev han dr. jur., 1792 professor og 1826 overbibliotekar i Kiel. Af juridiske arbejder udgav han bl.a. Tituli pandectarum ex codicis de verborum significatione cum variæ lectionis apparalu, 1811 og Supplementi ad Barnabae Brissonii Opus de verborum quam ad ius civile pertinet significatione specimen, 1813. Ironi og lune præger hans Haus-Chronik meinen Anverwandten und Freunden zum Andenken gewidmet, 1822 og Ein Wort an Freunde und Bekannte und die es sonst lesen mögen, 1830. Etatsråd 1810.

Familie

Forældre: sognepræst Casper Anton C. (1681-1750) og Juliane Coith (1702-29). Gift 1. gang 28.1.1749 i Leipzig (Thomask.) med Juliane Charlotte Radick, født 25.8.1726 i Leipzig (Thomask.), død 11.6.1777 i Kiel, d. af kgl. skrædder Georg Gottfried R. (død senest 1749) og Catharina Elisabeth Schreiber. Gift 2. gang 12.1.1781 på Søbo, Fyn, med Margrethe Marie Scherewien, f. de Falsen, født 12.5.1738 på Søbo, død 8.5.1795 sst. (gift 1. gang 1759 med kaptajn, senere major, landsdommer og konferensråd Carl Leopold S., 1718-79), d. af kommerceråd, senere justitsråd Johan Eskild de F. til Søbo (1689-1758, gift 1. gang 1725 med Margrethe Maria Frawn, 1689-1729) og Johanne Tommerup (1710-40).

Ikonografi

- (J.A.C) Stik af J. M. Preisler 1774 og 1783, kopieret i stik af G. L. Lahde.

Bibliografi

Kilder. Hist. t. IV, 1843 346. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds I-X, udg. L. Bobé, 1895-1932. Bernstorffske papirer I-HI, udg. Aage Friis, 1904-13. Lit. P. F. Suhm: Saml. skr. X, 1793 28f. A. W. Cramer: Haus-Chronik, Hamburg 1822. Dansk månedsskr. ved M. G. G. Steenstrup 1, 1865 95-97. David Fr. Strauss: Gesammelte Schr. X, Bonn 1878 40-50. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I-II, 1903-19. Adolf Langguth: Christian Hieronymus Esmarch und der Göttinger Dichterbund, Berlin 1903. Phoebe M. Luehrs: Der nordische Aufseher, Heidelberg 1909. Friederike Brun: Ungdomserindr., ved L. Bobé, 1917. E. Brederek i Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. l.r. (grössere Publ.) 13. hft., Kiel 1922 1-17. L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925. Leopold Magon: Ein Jahrhundert geistiger und lit. Beziehungen zwischen Deutschland und Skandinavien 1750-1850 I, Dortmund 1926. K. F. Plesner: Jens Schelderup Sneedorff, 1930.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig