Johan Clüver

Johan Clüver, 16.2.1593-25.12.1633, teolog, historiker. Født i Krempe i Stormarn, død i Meldorf, begravet sst. Under stadig kamp med fattige kår fuldførte C. sin skolegang, først i Krempe, siden i Hamburg hvorfra han 1609 gik til universitetet i Rostock. Her blev han 1613 magister og snart efter adjunkt i det filosofiske fakultet. Efter at have afslået at blive konrektor i Haderslev blev han 1614 diakon i Meldorf hvor han gjorde sig bekendt både ved sin samvittighedsfulde embedsførelse og ved at udgive flere skrifter (Grundfeste der... catholischen Wahrheit von der Person Jesu Christi, 1617, og Erstes Morgenlicht der Offenbahrung Johannis, 1620). 1621 blev han præst i Marne i Ditmarsken, og 1623 disputerede han for den teologiske doktorgrad i Rostock, men nåede ikke at blive kreeret da Christian IV hvis opmærksomhed vistnok ved Holger Rosenkrantz den lærde var blevet henledt på C. kaldte ham til teologisk professor og tysk præst ved det nyoprettede akademi i Sorø. 1624 tiltrådte C. sit embede, og 1626 blev han - efter overenskomst med fakultetet i Rostock - kreeret til dr. theol. ved universitetet i Kbh. I Sorø stod han i venskabelig forbindelse både med forstanderen Just Høg og med sine kolleger og nød i det hele megen anseelse i teologiske og lærde kredse; fx var han meget vel anskrevet hos Holger Rosenkrantz. Med jernflid udarbejdede han flere skrifter, deriblandt sit hovedværk Epitome historiarum totius mundi, 1631 (senere oftere optrykt). Efter eget sigende havde han ved udarbejdelsen af denne svære kvart benyttet utallige forfatteres arbejder. Vist er det at han på grundlag af et flittigt studium af foreliggende historisk litteratur har formået at levere en oversigt over verdenshistorien fra de ældste tider indtil 1630 der udmærker sig ved godt overblik, forholdsvis upartiskhed og en behagelig, klar fremstillingsform. Endnu mange år efter C.s død var denne håndbog i høj kurs. Den blev benyttet meget især i Tyskland og blev endog - med fornødne ændringer - udgivet i katolske lande. 1630 blev C. superintendent i den kongelige (søndre) del af Ditmarsken og sognepræst i Meldorf. Kun tre år virkede han i sit nye embede, en tid formørket ved hans hustrus død, hans egen svagelighed og talrige genvordigheder i hans embedsførelse. Trods alt søgte han at gøre fyldest hvorom bl.a. hans skærpede bestemmelser om prøvelsen af nykaldede præster vidner. - Fra sin ungdom havde C. omfattet Apokalypsen med særlig interesse, og ved sin død efterlod han sig manuskriptet til en omfattende kommentar til dette skrift. Det blev siden (1647) udgivet af hans søn, præsten i Suder-Hastedt Michael C. og taler med sine tre bind i folio sit tydelige sprog om forfatterens store flid og lærdom. Såvel dette arbejde som nogle katekismeforelæsninger fra Sorøperioden Elementa eloquiorum dei, 1628 viser C. som en strengt ortodoks teolog der dog i modsætning til så mange af hans meningsfæller lagde den største vægt på fordragelighed og ikke ønskede at fordybe sig i subtile spørgsmål hvorom Skriften ikke indeholdt oplysninger.