Dansk Biografisk Leksikon

Johannes Sløk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johannes Sløk, Johannes Friis Sløk, 27.4.1916-30.6.2001, teolog. Johannes Sløk fortæller i sin selvbiografi at han dumpede til optagelsesprøven for postelever. Han meldte sig derefter til Akademisk kursus, hvorfra han blev student 1936. Efter teologisk embedseksamen 1943 fra Københavns universitet var han højskolelærer et år, knyttedes så til Århus universitet hvor han siden virkede. 1944–47 var han tillige hjælpepræst, og efter disputatsen, Forsynstanken, 1947 var han på studieophold i bl.a. Frankrig og Italien. Fra 1952 var han både lektor i systematisk teologi og lærer ved det nyoprettede Marselisborg seminarium. 1959–67 var Johannes Sløk professor i teologi med kristen idéhistorie som speciale, og 1967–77 var han professor i faget idehistorie under det humanistiske fakultet hvorefter han atter blev teologisk lærer som professor i etik og religionsfilosofi 1977-86. Ikke kun pædagogisk fastholdt Johannes Sløk sammenhængen mellem teologi og humanisme; også i sin forskning befandt han sig bestandig i spændingsfeltet mellem en humanistisk tolket idéhistorie og teologien.
Hans anliggende var primært en undersøgelse af forholdet mellem individ og verden/samfund. En undersøgelse af betingelserne for at kunne forstå et menneske som andet end et produkt af omstændighederne. Johannes Sløk ville forstå individet som skæbne. Han samlede derfor sin forskning om tre hovedepoker i europæisk tænkning. For det første Platons filosofi hvor idealisme og sokratisk tvivl bestandig brydes med hinanden, og hvor forholdet mellem moral og skæbne er afgørende. Johannes Sløk skrev flere introduktioner til Platon og gennemført en dybtgående analyse af Platons dialog Protagoras, 1963. For det andet beskæftigede Sløk sig omfattende med renæssancen hvor middelalderens enhedstænkning opløses. Det skete i studier over Pico della Mirandola og Nicolaus Cusanus.

Ikke mindst interesserede Johannes Sløk sig dog for Shakespeare som renæssancedigter. Han foretog bl.a. 13 kommenterede nyoversættelser af Shakespeareskuespil. Hertil kommer hans vægtige bidrag til "De europæiske ideers historie", 1962 hvor just menneskets frigørelse i renæssancen ses som det afgørende vendepunkt i europæisk tænkning. I den periode ændres opfattelsen af forholdet menneske/verden fundamentalt. Individet bliver på en vis måde hele universet. "Det er mennesket, der ved sin placering og sin funktion bærer universet; uden mennesket ville det falde sammen i kaos". Nutidstænkningens forudsætning er da, ifølge Johannes Sløk, at ideen om at verden, Gud og mennesket er sammenhængende i et velordnet system, definitivt er brudt sammen. Det tredje hovedtema i Johannes Sløks forskning var logisk nok derfor analyser af de tænkere og kunstnere der radikalt har formået af fastholde denne forudsætning. Vigtigst har i den henseende været beskæftigelsen med Søren Kierkegaard, fra Die Anthropologie Kierkegaards, 1954 til det også i kunstnerisk henseende spændende filmmanuskript, Lidenskab og Krise, 1981. I hovedværket fra 1978, Humanismens tænker tolker Johannes Sløk Kierkegaards menneskeforståelse som "Mennesket er lidenskab", dvs. det er henvist til selv at søge en mening etableret i en uoverskuelig og usammenhængende og meningsstum verden. Lidenskabeligt, dvs. med grund i sin egen vilje til eksistens, må individet etablere en bærende kvalitet i tilværelsen der kun er at finde i selvansvarligheden, i at samtykke i den personlige skæbne. I bøgerne om Eksistentialisme, 1964 og Det absurde teater og Jesu forkyndelse, 1968 fremhæves den moderne bevidsthed som et rationalitetens sammenbrud, "verden har vendt mennesket ryggen". Der gives principielt intet svar på menneskets lidenskabelige villen eksisterer, dvs. ikke rationelt, men måske religiøst.

Johannes Sløks teologiske tænkning er derfor en skarp kritik af den teologi der mener at kunne argumentere for religiøse sandheder. Kritikken udfoldedes mod enhver form for skabelsesteologi i Teologiens elendighed, 1979. Forudsætningen for denne kritik udarbejdedes religionspsykologisk i Det religiøse instinkt, 1960 hvor eksistensviljen anskues som et behov for en religiøs tilværelsestolkning. Og i den fortættede religionsfilosofiske analyse af Det religiøse sprog, 1981 var hans originale tanke at enhver rationalitet grunder i et mytisk eller religiøst sprog. Det religiøse sprog grunder en verden som individet kan leve meningsfuldt i og lidenskabeligt stå inde for hvilket dybest set er at "tilintetgøre alle problemer". Også i hans senere værker mødes interessen for Kierkegaard, bl.a. i Kierkegaards univers, 1983, Kierkegaard - humanismens tænker, 1993 og Livets elendighed. Kierkegaard og Schopenhauer, 1997 samt sproget og det narrative, fx i Da Gud fortalte en historie, 1985

Ud over den egentlige forskning deltog Johannes Sløk veloplagt i dagens debat ud fra sin eksistentialistiske grundposition, skarpt polemisk mod enhver form for ideologi der vil fratage individet dets frihed og ansvar. Johannes Sløk karakteriseres som en af de største intellektuelle i sin generation med et omfattende forfatterskab på over 60 bøger. Han har endvidere haft stor betydning for efterfølgende teologer og kirkefolk.

Johannes Sløk modtog Carl Holst-Knudsens videnskabspris 1958, Rosenkjærprisen 1967.

Familie

Johannes Sløk blev født på Frederiksberg (Solbjerg) og er begravet på Vejlby kirkegård, Risskov, Århus.
Forældre: postkontrollør Charles Peter Beriot Sløk (1882–1928) og Ingeborg Münzberg (1882–1951). Gift 4.7.1941 i Ørum, Djurs herred, med Anna Dorthea Pedersen, født 16.4.1916 i Stendis, Ryde sogn, d. af førstelærer Peder Pedersen (1886–1980) og Ane Marie Madsen (1888–1959).

Udnævnelser

R. 1967. R1 1981.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Johannes Sløks erindringer: Mig og Godot. Erindringsforskydninger, 1985. Selvbiografi i Acta Jutlandica. Århus universitets årsberetning 1947–48, 1948 85 Johannes Sløk i Weekendavisen 20.2.1976. – N.H. Søe: Dansk teologi siden 1900, 1965 205–13. J.L. Balling i Århus universitet 1928–78, red. Gustav Albeck, 1978 = Acta Jutlandica LI 395f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Johannes Sløk i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Johannes Sløk
Johannes Sløk
1916-2001, dansk teolog, idéhistoriker, filos ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Protagoras
Protagoras fra Abdera (i Nordgrækenland) ca. 4 ...Artikel i Den Store Danske
rationalitet
det, der er baseret på fornuft, modsat fx følelser, ...Artikel i Den Store Danske
Rosenkjærprisen
dansk videnskabs- og kulturpris stiftet i 1963 a ...Artikel i Den Store Danske
rose
symboliserer kærlighed (både den jordiske og den him ...Artikel i Symbolleksikon
Mirandola
en by og i renæssancen et lille grevskab nær ...Artikel i Den Store Danske
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard , 5.5.1813-11.11.185 ...Artikel i Den Store Danske
religionsfilosofi
inden for filosofi og religionsvidenskab en disc ...Artikel i Den Store Danske
Nicolaus Cusanus
... Nikolaus fra Kues , 1401-1464, tysk filos ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
KjHolm
13/07/2012
  • Læst 1267 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki