Dansk Biografisk Leksikon

Michael Baumgarten

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Michael Baumgarten,  25.3.1812-21.7.1889, teolog. Født i Haseldorf i Holsten, død i Rostock, begravet sst. B. blev student 1832 fra Kiel, cand.teol. 1834, dr.phil. 1835, lic.teol. 1837. Tidligt viste sig hans lidenskabelige, kamplystne natur der drev ham til yderligheder, om end i skiftende retninger. Som student var han snæver pietist, dog også påvirket af den djærvere kristendom hos Claus Harms og den friere teologi hos professor K. Twesten; da denne forflyttedes til Berlin drog B. med. 1839–43 var han privatdocent i Kiel og udgav bl.a. en kommentar til Mosebøgerne (1843–44) og Liturgie und Predigt hvori han allerede undsiger statskirkevæsenet. I Berlin havde han sluttet sig til professor E. W. Hengstenbergs højortodokse syn på Det gamle Testamente; nu var han blevet friere, påvirket af den mere levende historiske betragtning hos F. Delitzsch og J. C. K. v. Hofmann, og trods al forskel skattede han Fr. Schleiermacher højt. – B. havde før ikke brudt sig om politik; men han var svigersøn af en af det slesvigholstenske partis forkæmpere, og da begivenhederne (Christian VIIIs åbne brev osv.) pressede på blev dettes syn ham en selvfølge som det var ham en samvittighedssag at drive til den yderste konsekvens. 1846 blev han præst ved Skt. Michaelis kirke i Slesvig og gjorde et nidkært arbejde. Som det store flertal af den slesvigske gejstlighed med N. J. E. Nielsen i spidsen sluttede han sig til rejsningen med den begrundelse at kongen var ufri på grund af revolution i Kbh. Den slesvigholstenske sag var ham hellig, Danmark arvefjenden, med ringeagt talte han om de ulykkelige bønder i Nordslesvig som stod under indflydelse af den fanatiske danske propaganda. Sin opfattelse forsvarede han i tre småskrifter fra efteråret 1849. I Die Gewissensfrage der schleswigschen Beamten opfordrede han embedsmændene der i kraft af deres dannelse havde en ledende stilling til at nægte al imødekommenhed over for den bestyrelseskommission hvori F. F. Tillisch havde så stor indflydelse; et klart standpunkt ville give Tyskland i dets kaotiske tilstand et løftende eksempel på sandhed og retfærdighed og modstå ejderdanske overgreb. I et udførligere skrift Die verbotene Furbitte und die schleswigschen Prediger und Gemeinden afviste han kommissionens afskaffelse af en fra slesvigholstensk side anordnet kirkebøn og påbud om bøn for Frederik VII som et indgreb på kirkens helligste område hvortil føjedes et bibelsk forsvar for folkets ret mod fyrstelig absolutisme; han fandt at det var en folkefjendsk dynastisk politik som havde fået Preussen til at svigte den slesvigholstenske sag der af Gud var bestemt til løftestang for tysk kraft og enhed. I Die Ueberreichung der schleswig-holsteinischen Adresse an die Landesversammlung am 5. November beretter B. om sit ordførerskab for en kreds af mænd der over for statholderskabet og landsforsamlingen i Kiel krævede krigen genoptaget hvis man ikke kunne nå en ordning på grundlag af de slesvigholstenske krav. Efter slaget ved Isted flygtede B. fra Slesvig. Han havde allerede da modtaget kaldelse til professor i teologi i Rostock efter F. Delitzsch. Han vedblev her at kæmpe for den slesvigholstenske opstands ret mod den misbilligelse som var gængs i konservative tyske kredse, og som især Hengstenberg gav udtryk for. 1856 udgav B. Notgedrungenes Wort in einer schleswigschen Sache hvori han appellerer til A. G. Rudelbach og til H. Martensen der offentlig bør sige sin mening om sprogreskripterne, og han angriber voldsomt det danske folk som besat af nationalisme, til dels under indflydelse fra Grundtvig – med hvis tanker B.s egne for øvrigt havde adskillige berøringspunkter. Allerede B.s slesvigholstenske holdning gjorde ham mistænkt i højere kredse i Mecklenburg. 1858 blev han afsat. Kampen mod Danmark genoptog han 1863 med klage over at de slesvigholstenske præster havde bøjet sig for meget under det danske åg, og han syntes at begejstringen fra 48 kun delvis vågnede igen. B. var en begavet, modig, retlinet mand, men også selvoptaget og hildet i selvovervurdering; i den ham selv tilføjede uret samlede sig for hans syn hele kirkens brøde; han anede ikke hvor bundet han selv var af partiskhed.

Familie

Forældre: gårdejer (Vollhufner) og dige-greve Hinrich B. (1774–1853) og Anna Catharina Hauschild (1790–1832). Gift 17.4.1846 i Kiel med Ingeborg Margaretha Maria Falck, født 30.12.1819 i Kiel, død 28.6.1874 i Rostock, d. af professor, dr. jur. Nicolaus F. (1784–1850) og Lucia D. Lorck (1790–1857).

Ikonografi

Træsnit. Litografi efter foto. Tegn., 1876, kopi efter denne (Rostock rådsarkiv?).

Bibliografi

Bibliografi i Realencykl. für prot. Theologie und Kirche 3.udg. II, 1897 458–64. – Selvbiogr.: Prof. M. B., udg. H. H. Studt I–II, 1891. – N. Nielsen: Materialien zu einer Appellation für Schleswig-Holst. und dessen Geistlichkeit, 1849. I. H. Weilandt i Beiträge und Mitteilungen des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengeschichte 2.r.III, 1898.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
propaganda
(lat., af propagare 'udbrede'), systematisk tilret ...Artikel i Den Store Danske
Rostock
by ved floden Warnow i den tyske delstat Mecklen ...Artikel i Den Store Danske
Mecklenburg
tysk provins, oprindelig et fyrstendømme mellem ...Artikel i Den Store Danske
Preussen
Prøjsen , latin Borussia , tidligere hertug ...Artikel i Den Store Danske
Nordslesvig
den nordlige del af hertugdømmet Slesvig med d ...Artikel i Den Store Danske
nationalisme
i daglig tale en stærk eller yderligtgående nati ...Artikel i Den Store Danske
partiskhed
det at være partisk. ...Artikel i Den Store Danske
Haseldorf
herregård i Holsten vest for Hamburg. Hovedbygningen ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
VAmm
17/07/2011
  • Læst 297 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki