Niels Teisen, Niels Carl Gustav Teisen, 23.5.1851-1.3.1916, teolog, religionsfilosofisk forfatter. Født i Lunde ved Varde, død i Odense, begravet sst. T. blev student 1870 (Nykøbing F.) og cand.teol. 1875. Han underviste først ved kbh.ske skoler og var 1878–1915 ansat ved Odense katedralskole hvor han 1882 blev adjunkt og 1905 overlærer. T. var en fin og mild karakter som foruden at passe sin lærergerning levede en stille tænkers liv, rodfæstet i et kristent livssyn, påvirket af Blaise Pascal og Søren Kierkegaard og med vågen opmærksomhed for tidens åndelige bevægelser. Han udfoldede et omfattende teologisk og religionsfilosofisk forfatterskab. 1884 kom en afhandling om Pascal (Theol. Tidsskr.) og s.å. Kort Indlæg i Sagen mellem S. Kierkegaard og H. L. Martensen, fulgt op (1893) af Til Overvejelse i Anledning af Prof. Høffdings Bog om S. Kierkegaard og (1903) Om Søren Kierkegaards Betydning som kristelig Tænker. 1910 udgav han et karakterbillede af Pontus Wikner, og han skrev en del tidsskriftartikler om engelske filosoffer, bl.a. Herbert Spencer, Henry Mansel og John Romanes; 1900 oversatte han Benjamin Kidd: Den sociale Udvikling. T. var også optaget af John Stuart Mill, men især fulgte han opmærksomt Harald Høffding og tog i flere afhandlinger stilling til hans forfatterskab. 1886 skrev han Om Forsøgene paa at grundlægge en religionsløs Sædelære, 1888 om Høffdings "Etik" og 1901 om hans "Religionsfilosofi". 1904 udgav T. Om Viljens Frihed. – Til den særligt apologetiske linje i T.s forfatterskab hører Om Betydningen af et Sandsynlighedsbevis for Kristendommens Sandhed, 1890, Om Troen paa Gud, 1908 og William James' lære om Retten til at tro, 1911. Som teolog gjorde T. sig kendt ved stærkt at hævde "annihilationsteorien", dvs. læren om tilintetgørelse i modsætning til tanken om evig fortabelse (forstået som straf eller pine); herom handler Læren om betinget Udødelighed, 1889 og – under den store helvedesstrid – Om evig Fortabelse, 1901. 1912–13 udgav T. to bind Afhandlinger og Studier og samlede her hvad han i tidens løb havde skrevet i tidsskrifter. Den sidste afhandling (om døden og udødelighedstroen) er trykt året efter hans hustrus død. Ved afskeden 1915 holdt T. en translokationstale der skulle være hans testamente til eleverne. Den handler om spørgsmålet om Gud – og på T. passer det William James skriver om sig selv, at han arbejdede på at "aabne for de religiøse Kildespring".

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Fanefjord, Marcus Peter T. (1811–80, gift 2. gang 1854 med Thora Sophie Elisa Holck, 1826–1908) og Pauline Christiane Gustava Holm (1817–53). Gift 18.5.1880 på Frbg. med Ingeborg Andrea Berg, født 16.9.1855 i Hem, Onsild hrd., død 2.12.1908 i Odense, d. af sognepræst Andreas Høyer B. (1805–55) og Charlotte Louise Birgitte Oppermann (1814–60).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

S. V. Wiberg: Stamtvl. over familien Storch, 1863 7. Odense katedralskoles indbydelsesskr. 1915 III-XV.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig