Peder Lykke, 1359-efter 1.5.1436, ærkebiskop. Begravet i det nu nedrevne Vor Frue, senere Skt. Jørgens kapel i Lunds domk. L. var allerede 1374 kannik i Roskilde. Sit præbendes indtægter anvendte han til omfattende studier i udlandet, bl.a. ved Parisuniversitetet hvor han havde lejlighed til at stifte personligt bekendtskab med de fremragende kirkeretslærere Pierre d'Ailly og Jean Gerson. Efter at have erhvervet magistergraden vendte han hjem og blev senest 1385 ærkedegn ved Roskildekapitlet. Formodentlig gennem biskop Peder Jensen Lodehat og sin slægtning Iver Lykke, men især på grund af sin udmærkede uddannelse kom L. ind i det offentlige liv og indlagde sig her stor fortjeneste ved den usædvanlige dygtighed hvormed han 1401-05 ledede de langtrukne og vanskelige forhandlinger der førte til Erik af Pommerns ægteskab med Philippa af England. 1409 blev han biskop i Ribe, og 1414 rejste han sammen med slesvigbispen til konciliet i Konstanz. Tro mod sin lærer d'Ailly sluttede han sig her til den retning der bestred pavens ufejlbarlighed og hævdede kirkemodernes suverænitet. Som medlem af det snævrere udvalg der prøvede forslagene til genoprettelsen af kirkens enhed efter skismaet, og af det gesandtskab der fulgte kejser Sigismund til Frankrig for at få paven i Avignon til at abdicere øvede han sandsynligvis en vis indflydelse. Samtidig forsømte han ikke at virke for den danske stats interesser hos kejseren; og når han allerede 1416 forlod konciliet var det for at deltage i forhandlinger med lübeckerne i Kbh.

1418 valgtes han efter kongens ønske til ærkebiskop i Lund, og det lykkedes at få ordinationsafgiften nedsat fra 4000 til 2000 gylden hvilket også fik gyldighed for hans efterfølgere.

En anden pavelig gunstbevisning var tilladelsen 1419 til at oprette et universitet i Norden efter Pariseruniversitetets mønster som et studium generale. Når planen blev skrinlagt hang det nok sammen med at netop dette år åbnedes Nordtysklands første universitet i Rostock. Han fremtræder som koncilietankens ypperste talsmand på dansk grund, således især gennem indkaldelsen af den sidste katolske provinssynode i Danmark (1425). Den her vedtagne forordning der vedblev at gælde lige til reformationen indskærper i fuld overensstemmelse med d'Aillys læresætninger kraftigt bispernes myndighed, ikke mindst over for ordensgejstligheden desuden indeholder den adskillige forskrifter om kirketugt, gudstjenestens ordning og præsternes moral. Særlig kan nævnes den bestemmelse at Skt. Annas dag (9.12.) skulle fejres som helligdag overalt i riget hvorved den almindelige senmiddelalderlige kultus af Jomfru Marias mor officielt anerkendtes i Danmark; til selve Guds moders ære viedes det kapel L. lod føje til domkirken i Lund, og hvori han selv blev begravet. Begge sine stifter synes han at have administreret med megen praktisk dygtighed. Han fastholdt trofast retningslinjerne fra Margretes tid; 1425 nævner han hende som den danske kirkes velgører og foreskriver stadig forbøn for hendes sjæl. L. spillede endnu en aktiv rolle ved forberedelserne til unionsmøderne 1436, men samme forår nedlagde han sit embede, sandsynligvis på grund af den sygdom der snart efter medførte hans død.

Familie

Forældre: Jon Nielsen Bille (død tidligst 1370) og rimeligvis en søster til ridderen Iver Lykke.

Bibliografi

Kilder. Svenskt diplomatarium I-III, Sth. 1875-92. Monumenta Scaniæ hist. Diplomatarium diocesis Lundensis III, Lund 1900. Acta pontificum Danica II-III, 1907-08; VII, 1943. Acta concilii Constanciensis, udg. H. Finke IV, Münster 1928 988.

Lit. Bille-ættens hist. I, ved W. Mollerup, 1888-93 49-101. Kr. Erslev: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) især 139-45. Will. Norvin: Kbh.s univ. i middelalderen, 1929 64 66f. P. G. Lindhardt: Danm. og reformkoncilierne, 1942 = Teol. stud. II. G. Carlsson i Lunds domkyrkas hist., udg. Ernst Newman I, Sth. 1946. Beata Losman: Norden och reformkonsilierna, Göteborg 1970 = Studia hist. Gothoburgensia XI. Ingvar Andersson: Skånes hist. II, Sth. 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig