Andreas Clemmensen

Andreas Clemmensen, Andreas Lauritz Clemmensen, 7.8.1852-5.12.1928, arkitekt. Født i Læk i Slesvig, død i Kbh., begravet sst. (Ass). C. dimitteredes fra C. V. Nielsens tegneskole til akademiet som han gennemgik fra 1867 med afgang som arkitekt 1875. Hans lærere på bygningsskolen var Christian Hansen, F. Meldahl og Hans J. Holm. Arkitektuddannelsen supplerede han med et kursus i dekorationsklassen. 1876 vandt han den lille guldmedalje for et rigt udstyret hotel, 1880-83 var han for det Stoltenbergske legat i Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig og England. 1887 vandt han den Neuhausenske præmie for en mindre dansk herregård. Efter studietiden havde han arbejdet som tegner og konduktør for J. D. Herholdt og Hans J. Holm, og i den første årrække han virkede som selvstændig arkitekt var han især under indflydelse af Herholdt. Der var en del opmærksomhed omkring hans første selvstændige bygning, Schledermanns villa, Allehelgensgade 19, Roskilde, 1883-85 hvor han arbejdede med en særlig keramisk udsmykning af de røde murstensfacader som han selv havde udført hos Wallmann i Utterslev. Sammen med vennerne Thorvald Bindesbøll, August Jerndorff,Niels og Joakim Skovgaard var han i denne periode stærkt optaget af arbejdet med keramik, og han har endvidere dekoreret nogle krukker og fade. Af bygninger fra denne første Herholdtske periode kan iøvrigt nævnes: Oehlenschlægersgades og Randersgades kommuneskoler i Kbh., 1884-86. Førstnævnte sted indførte han et ovenlysrum i midten af bygningen, en spire til den senere type med centralhal. Villaerne fra denne periode gav C. ligesom Herholdt italiensk præg, fx Hvide hus, Viggo Rothesvej 5, Charlottenlund, 1895 og ikke mindst den første gruppe af de mange sommerhuse han over en længere periode opførte ved Hornby strand vest for Hornbæk 1894-1912. Snart kom C. dog ind på en friere og mere personlig opfattelse både af planløsningerne og af det stilistiske. De danske motiver, selv ganske enkle, vandt større indpas, den ornamentale udsmykning indskrænkedes og fik nøjere sammenhæng med det stoflige. Denne indstilling holdt sig livet igennem. Fælles for næsten alle C.s bygninger er en kraftig, plastisk udformet husblok hvilket stilpræg han end valgte. Han lagde vægt på husets maleriske præg således som det blev formet ved inddeling, stofbehandling og detaljer. Undertiden fik dette maleriske yderligere dramatisk betoning som fx herredshøvding Lilienbergs villa i Mölle på Kullen, 1915. Det er dog yderligere karakteristisk for C. at han i perioder kunne være særligt optaget af enkelte stilarter.

I slutningen af 1880erne og i 1890erne byggede C. flere kirker i romansk stil som han lige siden sin studietid havde næret en stor forkærlighed for, bl.a. Øster Marie ny kirke på Bornholm 1887-91, Immanuelskirken for Kbh.s valgmenighed i Forhåbningsholmsallé 1892-93, Lumsås kirke med kapellanbolig 1895 og Lynæs kirke, 1899. Blandt disse har især Immanuelskirken haft betydning i samtidigt dansk kirkebyggeri selv om den virker fremmed, næsten trodsig over for sine københavnske omgivelser, "som en lukket hjelm", sagde Martin Nyrop. Også det tilstødende anlæg, klokketårn, forsamlingsbygning m.m. 1905 skyldes C, dog i samarbejde med R. W. Rue. Også i sine senere kirkebygninger har C. overvejende anvendt romanske motiver. Bispebjerg kirkegårds bygninger, det store kapel af træ i stavkirkestil samt hovedindgangen med dens pavilloner fra 1902-04, nordre kapel 1909-11, søndre kapel 1912-13 endvidere Mariakirken i Istedgade 1903-09 (udkast fra 1895) her udførte C. også bebyggelsen på den anden side, Kirkepladsen nr. 2, 4 og 6, endelig Blågårds kirke. Blågårds plads 1924-26 sammen med Johan Nielsen. Som den væsentligste kirkebygning fra hans senere år står dog Glücksborgernes kapel ved Roskilde domkirke 1915-18, et lille byzantinsk inspireret centralanlæg med kuppel, overvejende med romanske detaljer. C. udførte også reguleringen af pladsen omkring kirken 1922-26. Fra 1890ernes første halvdel til et stykke ind i det nye århundrede opførte han under indflydelse af barok arkitektur en række bygninger i palæstil. C. var den første herhjemme der dyrkede denne stil og har givet haft betydning for dens udbredelse. Som eksempler herpå kan nævnes Farmaceutisk læreanstalts tidligere bygning i Stockholmsgade 1892, huse i Stockholmsgadekvarteret 1893-97, Otto Benzons villa Kristianiagade I 1896-97, Statens seruminstitut på Amager boulevard 1902-27 med forarbejder fra 1898, villaen Kristianiagade 9, 1898, Glaciskarreen ved Østbanegården 1899-1903, direktørboligen, villa Solbakken på Carlsbergvej 1901-02, fabrikant Faerchs villa i Holstebro 1904.

C. reagerede senere stærkt mod denne stil, "den forbistrede palæstil", og når han i tiden efter 1906 anvendte barokke motiver ved mindre og mellemstore bygninger var det i reglen uden præg af palæ som fx posthusene i Maribo og Høng 1907-09, stations- og postbygningen fra mønsterbyen på landsudstillingen i Århus 1909. For det Kaufmannske legat foretog C. 1901 en rejse til England og Italien. Især opholdet i England fik stor betydning for en yderligere frigørelse i C.s arkitektur samtidig med at det indførte nye elementer i hans kunst. Såvel den rigere differentiering af helheden som anvendelsen af bindingsværkspartier man herefter kan spore i hans arkitektur viser hen på engelsk indflydelse. Som eksempler fra denne periode kan nævnes: hjørneejendommene Forchhammersvej 12-16, 1901-02, udvidelse af Det danske selskabs skole ligeledes Forchhammersvej 1902, major v. Dardels villa Thalassa i Pålsjö ved Helsingborg 1901-03, det smukke lille købstadshus Blågårdsstræde 17, Roskilde, 1902-04, C.s egen festlige og hyggelige villa Tingskiftevej 4 (Svanemøllevej 80), 1903-05, rekonvalescenthjemmet Hegels minde i Fredensborg 1905 med tilbygning, 1923. Sikkert under indflydelse af det engelske kommer C. ved mindre bygninger undertiden ind på en mere jævn, dansk type uden noget bestemt stilpræg som fx Hannenov skovridergård på Falster 1906, postbygning i Tølløse 1907, maleren L. A. Rings hus, Uglebjergvænget 25, Roskilde 1913. Af C.s produktion kan iøvrigt nævnes: grosserer Volds villa i Rungsted 1890-91, Otto Benzons villa i Tårbæk 1894, hovedbygningen på godset Talnoe'x Sydrusland 1902-07, Gefionspringvandet på Langelinie, 1907 sammen med billedhuggeren A. Bundgaard, bebyggelsesplan for Rødby havn 1910-11 sammen med J. Munch-Petersen, Hellerup kirkes kapel 1913-14, julemærkets børnehjem i Svendborg 1913-14, monument ved Femvejen i Ordrup for Christian IX og dronning Louise, 1913 sammen med A. Bundgaard, A. C. Illums forretningsbygning, Østergade 52-54, 1914 sammen med H. P. Jacobsen, Vodskov åndssvageanstalt 1914-17, ombygning og tilbygning ved post- og telegrafstationen på Købmagergade 1916-25, Paladsteatret ved Axeltorv 1924-26 sammen med Johan Nielsen. C. udførte en del restaureringer bl.a. spiret på Vor frelsers kirke 1896, Kalundborg kirke sammen med sønnen Mogens C. 1916-20.

C. deltog i mange konkurrencer og projekteringer, og der er som oftest noget sundt og naturligt ved hans ideer også blandt dem der ikke sejrede. I sit forslag til reguleringen af Nikolaj kirketårns omgivelser 1907, foranlediget af Foreningen til hovedstadens forskønnelse, ville C. lægge lave bygninger til Folkemuseet omkring en plads bag ved tårnet. I bygningens nederste etage skulle der være buegange ind mod pladsen og en overhvælvet passage skulle føre ud til Østergade idet det var C.s hensigt at gøre pladsen til "en åben festsal ... som en udvidelse af strøget". Ved Christiansborgs genopførelse kæmpede C. for at få rigsdagen lagt i en særlig bygning og beholde slottet som kongeborg, og han tegnede også udkast dertil. C.s formende evne var præget af en oprigtig indleven i opgaverne hvad der trods mange forskellige stilarter gav hans bygninger et karakteristisk personligt præg der som helhed kan ses som et udtryk for det trygge, økonomiske velvære og den senromantiske liberalismes individuelle og nationale livsfølelse i tiden før verdenskrigen 1914. C. har sammen med J. B. Løffler udgivet Sjællands Stifts Landsbykirker 1880, endvidere Beskrivelse og Tegninger af Øster Marie Kirke med særligt Hensyn til den oprindelige Form 1894. Sammen med Hans J. Holm og H. Storck var han redaktør af Johan Daniel Herholdt og hans Værker, 1898-99. C. var bl. a. formand for Akademisk arkitektforening 1904-07, kgl. bygningsinspektør 1904-11, en stilling han fratrådte efter sammenstød med en departementschef. Han var endvidere medlem af akademirådet 1906-23, af skoleåret 1907-14, det særlige kirkesyn fra 1907, arkitekt for Roskilde domkirke fra 1914, æresmedlem af Akademisk arkitektforening 1922.