Andreas Kirkerup

Andreas Kirkerup, Andreas Johannes Kirkerup,  7.11.1749-22.10.1810, arkitekt. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Petri), begravet på Frbg. K. var udlært tømrer og gik på kunstakademiet hvor han vandt alle medaljerne, sidst den store guldmedalje 1773 (en bygning for justitsvæsenet i Danmark). 1774 kunne han tage borgerskab som tømrermester uden at gøre mesterstykke. K. virkede både som arkitekt og tømrermester, 1775 blev han hoftømrermester og 1791 hofarkitekt. K. var en flittig mand, han opførte et stort antal bygninger af forskellig art. Med privatbygninger som Stormgade 21 fra 1780 (nu nedrevet) og Østergade 13 fra 1793 bevægede han sig ikke ud over hvad C. F. Harsdorff forlængst havde nået. Pakhuset. Den gamle grynmølle (opf. 1781–82, nu nedbrændt) viste ham som den dygtige bygger af nyttebygninger. Herregården Edelgave fra 1782 er en original men lidt tung udgave af rokokoens landsted, mens Store Frederikslund, 1782–90 og et projekt til Einsidelsborg, 1785 er i den harsdorffske klassicisme. K. kom gennem general V. v. Huth i forbindelse med ingeniørkorpset, og han opførte den nu nedrevne husarkaserne i Grønningen, 1789 samt hestgardekasernen ved Frederiksholms kanal, 1792, måske hans mest originale arbejde, med den kraftfulde facade mod kanalen. Et antal havebygninger fra K.s hånd viser at han enten af egen drift, eller snarere ved hjælp af sine bygherrer gehejmeråd P. H. Classen og kammerherre de la Calmette havde sat sig ind i tidens teoretiske litteratur. Det gælder bygningerne i Dronninggårds have. ca. 1783, Liselund, 1792, den ham tilskrevne andel i bygningerne i Classens have samt det kinesiske lysthus i Frederiksberg have, 1799–1800. Han gav tillige tegninger til domkirken i Reykjavik, opført 1787–96. Der findes et stort antal tegninger der viser at K. projekterede en del bygninger som ikke opførtes, mange af dem har nyttekarakter: toldbod i Kristiania 1785, ombygningen af Elefantapoteket, 1791, ombygning af Danneskjold Laurvigs palæ til hotel i 1780erne.

K.s vigtigste indsats var utvivlsomt hans forskellige bygninger til romantiske haver, men også nyttebygningers og militære etablissementers enkle, kraftfulde virkninger havde han et godt greb om. Nogen nyskaber var han ikke, men en dygtig elev af Harsdorff. – 1772 blev han sprøjtemester og steg gennem alle grader, indtil han 1801 blev 1. meddirektør og 1803 brandmajor. Under bombardementet 1807 ledede han slukningsarbejdet med stor dygtighed, indtil han natten 3.-4.9. blev såret.