Dansk Biografisk Leksikon

Andreas Kirkerup

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Andreas Kirkerup, Andreas Johannes Kirkerup,  7.11.1749-22.10.1810, arkitekt. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Petri), begravet på Frbg. K. var udlært tømrer og gik på kunstakademiet hvor han vandt alle medaljerne, sidst den store guldmedalje 1773 (en bygning for justitsvæsenet i Danmark). 1774 kunne han tage borgerskab som tømrermester uden at gøre mesterstykke. K. virkede både som arkitekt og tømrermester, 1775 blev han hoftømrermester og 1791 hofarkitekt. K. var en flittig mand, han opførte et stort antal bygninger af forskellig art. Med privatbygninger som Stormgade 21 fra 1780 (nu nedrevet) og Østergade 13 fra 1793 bevægede han sig ikke ud over hvad C. F. Harsdorff forlængst havde nået. Pakhuset. Den gamle grynmølle (opf. 1781–82, nu nedbrændt) viste ham som den dygtige bygger af nyttebygninger. Herregården Edelgave fra 1782 er en original men lidt tung udgave af rokokoens landsted, mens Store Frederikslund, 1782–90 og et projekt til Einsidelsborg, 1785 er i den harsdorffske klassicisme. K. kom gennem general V. v. Huth i forbindelse med ingeniørkorpset, og han opførte den nu nedrevne husarkaserne i Grønningen, 1789 samt hestgardekasernen ved Frederiksholms kanal, 1792, måske hans mest originale arbejde, med den kraftfulde facade mod kanalen. Et antal havebygninger fra K.s hånd viser at han enten af egen drift, eller snarere ved hjælp af sine bygherrer gehejmeråd P. H. Classen og kammerherre de la Calmette havde sat sig ind i tidens teoretiske litteratur. Det gælder bygningerne i Dronninggårds have. ca. 1783, Liselund, 1792, den ham tilskrevne andel i bygningerne i Classens have samt det kinesiske lysthus i Frederiksberg have, 1799–1800. Han gav tillige tegninger til domkirken i Reykjavik, opført 1787–96. Der findes et stort antal tegninger der viser at K. projekterede en del bygninger som ikke opførtes, mange af dem har nyttekarakter: toldbod i Kristiania 1785, ombygningen af Elefantapoteket, 1791, ombygning af Danneskjold Laurvigs palæ til hotel i 1780erne.

K.s vigtigste indsats var utvivlsomt hans forskellige bygninger til romantiske haver, men også nyttebygningers og militære etablissementers enkle, kraftfulde virkninger havde han et godt greb om. Nogen nyskaber var han ikke, men en dygtig elev af Harsdorff. – 1772 blev han sprøjtemester og steg gennem alle grader, indtil han 1801 blev 1. meddirektør og 1803 brandmajor. Under bombardementet 1807 ledede han slukningsarbejdet med stor dygtighed, indtil han natten 3.-4.9. blev såret.

Familie

Forældre: tømrersvend, senere tømrermester Johannes Andreasen K. (død 1755) og Dorothea Pedersdatter Wiese. Gift 1.12.1775 i Kbh. (Nic?) med Clara Holst, født 1.10.1756 i Kbh. (Nit), død 13.4.1835 på Frbg. (gift 2. gang 1812 med Boye Magens, 1748–1814), d. af brændevinsbrænder og rodemester, senere stadskaptajn Jens Peter (sen) (ca. 1724–99, gift 2. gang 1778 med Anna Margrethe Bager, ca. 1739–1803, gift 1. gang 1758 med vognmand og gæstgiver Poul Nielsen Nyegaard, ca. 1711–75) og Cathrine Handrup (1726–72). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1807.

Ikonografi

Pastel af C. Hornemann, 1810 (Fr.borg). Maleri (Kbh.s bymus.).

Bibliografi

[Marinus Andersen:] Chinesiske lysthus, Fr.berg have, 1922. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. S. C. Larsen i Arkitekten M, 1930 105–07. Else Glahn sst. U, 1957 401–09. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932 122f. Samme i Nyt t. for kunstindustri X, 1937 213–16. Samme: Klassicisme i Fyen, 1939 33. Samme: Den romantiske have, 1942 (ny udg. 1979). Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931 555–63. E. Pade i Hist. medd. om Kbh. 3. r. I, 1934–35 188f. Fr. Weilbach sst. 259–62. Otto Norn: Nicolai tårn, 1945. Claus M. Smidt i Fyenske årbøger, 1975 72–88. Samme i Architectura I, 1979 47–67. E. Hiort sst. II, 1980 126–44. Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Kina og Danm. 1600-1950, 1980.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Andreas Kirkerup
Andreas Kirkerup
1749-1810, dansk arkitekt. Kirkerup, der var ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
kammerherre
et ved de fleste hoffer fornemt embede, i Danmark in ...Artikel i Den Store Danske
Kristiania
(efter Christian 4.), navn på Oslo 1624-1925 ...Artikel i Den Store Danske
Fremmed kapital
Også handelen på Asien oplevede en højkonjunktur u ...Artikel i Danmarkshistorien
Store Frederikslund
hovedgård (sædegård) 8 km nordøst for Slagelse, ...Artikel i Den Store Danske
Einsidelsborg
før 1932 navn på hovedgården Egebjerggård . ...Artikel i Den Store Danske
Grønningen
den næstældste og største danske kunstnersammens ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HaLu
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki