Benjamin Schlick

Benjamin Schlick, Benjamin Gotthold Schlick, 6.8.1796-.1872, arkitekt, mekaniker. Født i Kbh. (Petri), død i Paris, begravet sst. Fra begyndelsen stod en mystisk glans om S. Han kom allerede som barn ved hoffet og nød Frederik VIs bevågenhed; bl.a. tilstod denne ham indtil sin død en ikke ubetydelig årspenge. Rygtet gik – formentlig dog med urette – at han var en naturlig søn af kongen. Først besøgte S. akademiets bygningsskole, men nåede ikke længere end til den lille sølvmedalje (1815). Som følge af den opsigt han havde vakt med modellen til et teater bevilgedes der ham 1818 kongelig understøttelse til en rejse, og 1820 fornyedes denne af Fonden ad usus publicos. Der medgaves ham også anbefalinger til de danske gesandter. Rejsen gik til Paris og London. I Paris overdroges det ham 1819 efter en konkurrence at forbedre maskineriet i Théâtre de l'Odéon, og på en maskine for raderere blev han medlem af akademiet i London og af det franske institut. Hjemkommen lykkedes det ham ved formidling af præses for akademiet, prins Christian Frederik (Chr. VIII), at blive dette agreeret som "Machinist". Men et følgende forsøg på at blive medlem (1824) mislykkedes. S. udvandrede derefter. Han bosatte sig først i Paris. I den herskende moderetning, C. Perciers og P. F. Fontaines empirestil, nyindrettede han det nævnte Théâtre de l'Odéon samt Théâtre des Variétés. Desuden udførte han for Karl X et album med farvelagte, arkitektoniske tegninger af teatre i Paris. Efter revolutionen 1830 og Karl Xs fald forlod S. Frankrig. For storhertugen af Baden indrettede han 1830 hofteatret i Karlsruhe (brændt 1847), for en prins Torlonia dekorerede han et teater i Rom. Af andre arbejder nævnes tegninger efter 42 huse i Pompeji og Herculanum med deres freskomalerier samt en restaurering af fire antikke sølvkar der rostes af arkæologen J. J. Champollion. "Sine sidste Aar levede han paa en elegant Fod i Paris" (Ph. Weilbach). En stor samling hædersgaver og mange udnævnelser, bl.a. til ridder af æreslegionen 1828, vidnede om hans anseelse. Et forsøg 1833 på at blive medlem af S. Luca akademiet i Rom strandede dog, sandsynligvis som følge af Bertel Thorvaldsens modstand.