• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.J. Zuber

Oprindelig forfatter HaLu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.J. Zuber, Christian Joseph Zuber, 1736-16.9.1802, arkitekt. Død i Fredericia, begravet sst. Efter latinskolen sendtes Z. til Wien hvor han gik på det kejserlige ingeniørakademi. Han vendte tilbage til Kbh. hvor han for en hjemsendt tegning fik den lille sølvmedalje ved akademiet, senere s.å. også den store. Den lille guldmedalje vandt han 1761 og den store 1762 (en kaserne til 10 000 mand). 15.2.1760 blev han ansat som tegner hos N.-H. Jardin hos hvem han blev i syv år. Som dennes konduktør ledede han opførelsen af Marienlyst (1760-62), og han havde desuden tilsynet med Jardins arbejder på Fredensborg og Frydenlund. Efter hans egne opgivelser fandt også ombygningen 1763ff af Glorup sted under hans ledelse, men det vides dog at det projekt han gjorde til det tempelformede klokketårn blev kasseret. Desuden har han til A. G. Moltke leveret tegninger til forskellige havepavilloner. Fra 1766 rejste han på akademiets stipendium i seks år til Frankrig og Italien og opholdt sig tillige et år i Wien. Da han kom hjem, førte han opsyn med restaureringen af Århus domkirke (1774-77). Muligvis fuldførte Z. ombygningen af Rathlousdal mens han arbejdede i Århus, 1776-78 opførte han en ny hovedbygning til Moesgård. Begge steder viser tydelig afhængighed af Jardin. Hans betydeligste og mest selvstændige værk er avlsgården ved Rosenfeldt, en storartet, åben bygningsgruppe over ottekantet plan (1776-77). 1776 leverede han projekttegningef til en ombygning af domkirken i Aachen (Aachen Münsterarchiv). Z. søgte 1781 professoratet i perspektiv ved kunstakademiet, men afvistes af dette bl.a. under henvisning til at han ikke var medlem af akademiet. 4.10.s.å. blev han hofbygmester efter G. D. Anthons død, men han misligholdt snart embedet grovere og grovere og 1789 blev han afskediget med reduceret pension på grund af "efterladenskab". 1781-85 opførte han en tilbygning til kunstkammerbygningen i Kbh. med to bogsale til Det kgl. bibliotek. Z.s herregårdsbygninger viser at han ikke var uden evner, men af begrænset talent. Formentlig har hans uddannelse i det barokke Wien betydet at han ikke var i stand til at følge med i den lette og elegante stil som C. F. Harsdorff førte an i. Måske har dette medvirket til at han ikke følte at han slog til som embedsarkitekt, og derved formørket hans sind.

Familie

Forældre: hoftømrermester og maskinmester ved hofteatret Joseph Z. Gift ca. 1773 med Maria Catharina Grandzy, født ca. 1745 i Eupen ved Aachen, død 24.5.1800 i Fredericia.

Bibliografi

C. J. Z. i Arkitekten XIX, 1916-17 281-83. – Fr. Schiøtt i Tidsskr. for kunstindustri, 1899 54. Samme i Architekten, 1902-03 439f og 1907-09 299-304. Zeitschr. für Bauwesen, Berlin 1916 202 210. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. Chr. Elling: Klassicisme i Fyn, 1939 6f. Danm.s kirker. Århus amt I, 1968 305-08.