C.M. Smidt

C.M. Smidt, Carl Martin Smidt, 15.10.1872-21.11.1947, arkitekt, arkæolog. Født i Thyregod, død i Lyngby, begravet i Kbh. (Vestre). Efter en femårig skolegang i Sorø blev S. privat dimitteret som student 1891 i Kbh., besøgte en kort tid Teknisk skole, uddannede sig i de følgende år som maler dels på kunstakademiet, dels i Zahrtmanns skole og udstillede 1897–1900 en række portrætter på Charlottenborg. Fra 1896 besøgte han atter Teknisk skole og gik derfra 1898 ind i kunstakademiets arkitekturskole, samtidig med at han tegnede hos arkitekterne Hans J. Holm og senere hos Anton Rosen. Uden at have taget afgang fra akademiet blev han 1910 medlem af Akademisk arkitektforening. Som arkitekt har han bygget flere kirker, bl.a. Ranum i Himmerland og Havnstrup i Hammerum herred, den sidste i forening med arkitekt Harald Lønborg-Jensen, sammen med hvem han også har opført nordfløjen på herregården Avnsbjerg ligesom han har bistået ham som arkæologisk undersøger ved en række restaureringer, bl.a. navnlig af Skt. Kathrine kirke og kloster i Ribe og Løgum klosterkirke. Fra 1902 var S. nemlig kommet i forbindelse med Nationalmuseets 2. afdeling og knyttedes 1908 fast til museet som dettes medarbejder ved mindesmærkernes bevaring, en lignende stilling som den J. B. Løffler tidligere havde haft. Han har i denne egenskab været museet en god mand både som deltager i dets systematiske kirkeundersøgelser, hvor han i langt højere grad end sin forgænger gik til bunds i problemerne, og som leder af en række store og vigtige udgravninger med efterfølgende restaureringer. Som de betydeligste af disse kan nævnes klosterruinerne i Vitskøl, Øm, Esrum og Maribo og borgruiner o.l.: Kalø, Ravnsborg, Vordingborg og Kalundborg samt ikke mindst de berømte nordsjællandske borge Gurre, Søborg og Dronningholm ved Arresø. Han har her ikke blot vist sig som en fortrinlig og til det yderste omhyggelig undersøger, men samtidig søgt at gøre fundene forståelige og talende ved, hvor det lod sig gøre som i Øm, Maribo og Kalundborg, at lade dem indgå som led i park- eller haveanlæg. Foruden i talrige utrykte indberetninger har han nedlagt sin store viden i en række skrifter og afhandlinger der væsentlig samler sig om to hovedemner: klostrene, og da navnlig cistercienserklostrene, og vore praktisk talt ikke behandlede middelalderlige borge og befæstningsanlæg. Hans hovedværker er de to store monografier, Cistercienser-Kirken i Løgum, 1931 og det efterladte arbejde Roskilde Domkirkes middelalderlige Bygningshistorie, 1949. S. har desuden i Sorøbogen behandlet Sorø, i Aarbøger for nord. Oldkyndighed Maribo, 1935, Tikøb og Esrum, 1938 samt i særskilte småskrifter Øm, 1919 (3. udg. 1942) og Vitskøl (i Nationalmuseets blaa Bøger, 1938, 2. udg. 1948). For Søborg har han gjort rede i Aarbøger for nord. Oldkyndighed for 1934, men ellers er hans borgstudier væsentlig fremkommet i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark dels i form af monografier over Ravnsborg, 1929, Kalø, 1932, Gurre, 1933

(også udg. særskilt, 4. udg. 1948), Kalundborg, 1936 og Dronningholm, 1940, dels som mere almindelige undersøgelser over forskellige sider af middelalderens befæstningsanlæg (1934, 1937, 1939). Uden for hans øvrige produktion falder hans artikel i tidsskriftet Kunst IV, 1902, der åbner en vellykket redningsaktion for Ludvig Holbergs sommerbolig Tersløsegård, samt en stor afhandling om arkitekt C. F. Hansen og hans bygninger (Tidsskrift for Industri XII, 1911, også udg. særskilt s.å.) der bidrog til at sætte denne udmærkede kunstner på den rette plads efter de foregående slægtleds miskendelse.