Carl Petersen, Johan Carl Christian Petersen, 17.1.1874-19.6.1923, arkitekt, keramiker. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Vestre). Under skolegangen i Sorø kom P. i huset hos Schlegels, en af de sidste familier af kulturkredsen fra B.S. Ingemanns og Carsten Hauchs dage, og hos dem vaktes hans interesse for kunst. Hele sit liv holdt han af P. Mallings klassicistiske akademibygning. Allerede i barndommen satte han sig for at blive arkitekt. Han tog præliminæreksamen 1890 og gjorde svendestykke som tømrer, gennemgik Teknisk selskabs skole og kom 1896 ind på akademiet. 1901 forlod han dette uden at være nået længere end til den almindelige forberedelsesklasse. Hvad der var grundlagt i Sorø havde han imidlertid fortsat på egen hånd, bl.a. ved studiet af vennen Hans Henrik Kochs samling af arkitekturtegninger: C. F. Harsdorff, C. F. Hansen, G. Bindesbøll m.fl. Navnlig følte han sig tiltrukket af C. F. Hansen. Men han hentede tillige impulser fra mange andre kilder, bl.a. fra primitiv ornamentik. Han malede også en del som ung. 1909 var han med til at stifte Den frie architektforening der dog senere gik op i den akademiske. Omkr.

1910 rejste han sammen med Hans H. Koch kampen mod Carl Jacobsens påtænkte spir på Frue kirke. Ved artikler samt ved en udstilling 1911 af C. F. Hansens tegninger bragte de et fuldstændigt omslag i bedømmelsen af denne arkitekt.

I perioder helligede P. sig helt keramisk virksomhed. Således havde han 1902-07 eget pottemagerværksted i Hvidovre hvor han fremstillede både billige brugsgenstande (til Wertheim i Tyskland) og finere dekorative ting. Senere var han et år eller to beskæftiget hos Bing & Grøndahl med fremstilling af stentøj. Men så fortrinlig hans keramik end var (prøver på kunstindustrimuseet), betalte den sig ikke, og til tider var han yderst fattig. Hans sorgløshed bidrog også dertil. Han vendte for bestandig tilbage til arkitekturen da kunstmæcenen Mads Rasmussen i Fåborg 1912 overdrog ham at bygge et museum for fynske malere i denne by (indviet 1915; arkivrummets møbler sammen med Kaare Klint); fremhæves kan navnlig planløsningen på den smalle grund, indgangspartiet og gulvmosaikkerne. Som et andet hovedværk kan nævnes ombygningen af hjørneejendommen Vingårdsstræde 21 for daværende Dansk kunsthandel, til dels sammen med Kaare Klint, fremragende særlig ved sine interiører, tillige med møbler af begge arkitekter (omkr. 1917-19; senere forandret). Som yderligere eksempler på P.s ikke meget omfattende produktion kan anføres: villaerne Vestagervej 27 iHellerup (taget senere forandret) og Strandgade 54 i Kerteminde (begge fra 1913); de to interimistiske udstillingspavilloner til kunstnersammenslutningen Grønningen (1915 og 1916); beboelsesbygningen over for museet i Fåborg (1916); ombygningen af admiral Gjeddes gård, St. Kannikestræde 10, sammen med Hans H. Koch (1918-20); salene til Davids samling, Kronprinsessegade 30 (omkr. 1919); indgangspartieme til anlægget foran Statens museum i Sølvgade (omkr. 1919); det med første præmie belønnede, men ikke udførte konkurrenceforslag til KFUMs bygning i Odense (1920); den enkle, profilløse underbygning til Kai Nielsens Ymers brønd i Fåborg (1913), møbler, fine rammeprofiler, nydelige småtryk, gravmæler m.m. Hans arbejdstegninger, særlig til dekorative genstande, kan være af stor skønhed (prøver i akademiets samling og kunstindustrimuseets bibliotek).

Selv om P. som arkitekt næppe nåede fuld udfoldelse blev han dog ikke overgået af nogen inden for dansk nyklassicisme og stod som en slags fører. Kampen mod spiret og Fåborg museet bragte denne retning til magten herhjemme for en halv snes år. Den overvandt den "overdrevne Originalitets- og Personlighedsdyrkelse" (A. Rafn) i Herholdts, Holms og Nyrops romantiske skole, satte atter smagen øverst og skabte en egentlig interiørkunst, men tilbagetrængte tillige, så længde den varede, en begyndende saglig enkelhed. Hos P. selv var den klassicistiske form det ydre udtryksmiddel for en bevidst kunstnerisk følelse; den blotte efterligning fordømte han. Præcis accentuering og inddeling samt en sikker, sensitiv følelse for stof og farve kendetegner både hans arkitektur og kunsthåndværk. Han har også skrevet æstetiske afhandlinger af værdi. 1918 blev han professor ved arkitekturskolen. Efter et fald med cyklen sommeren 1917 var han sine sidste år noget svækket. P. var et klart hoved, en selvstændig karakter, også musikalsk og litterært begavet, samt i besiddelse af megen natursans; han forenede en vindende primitiv livsglæde og livsnydelse med en forfinet smagskultur. Arv efter en grønlandsk farmor havde sandsynligvis sat sit præg på hans skikkelse og hans sind.

Familie

Forældre: guide, senere vejassistent i Ribe og Århus amter Poul (Pavia) Simon P. (1841-82, gift 2. gang med Kathinka Lestrup) og Nicoline Christine Buch (1852-77). Gift 10.7.1901 i Kbh. (b.v.) med Ingeborg Sofie Borgen, født 15.2.1868 i Kbh. (Trin.), død 25.10.1940 sst. (Maria), d. af kaptajn, graver og stadsbedemand Edvard B. (1827-97) og Elise Julie Antonie Rohde (1826-1901). – Sønnesøn af Carl P. (1813-80).

Ikonografi

Buste af Augusta Finne, 1914. Mal. af Niels Hansen, 1921 (St. mus.) og af A. Lønborg Jensen. Foto.

Bibliografi

P. V. Jensen-Klint i Kunstbl., 1909-10 120f. V. Wanscher i Architekten XXI, 1919 1-14. Leo Swane sst. 413-22; sst. XXII, 1920 39-46. V. Wanscher sst. 1923 233f. Steen Eiler Rasmussen sst. 1924 130f. Skønvirke II, 1916 138; 1920 16; 1922 139 141. Chr. Engelstoft sst. 1923 73-76. Kbh.sk stentøj hos Bing & Grøndahl, 1912. Forskønnelsen X, 1920 21-23. Sig. Schultz i III. tid. 1.7.1923. Fr. Kiørboe i Soranerbl. VIII, 1923-24 53f. Mogens Koch m.fl. i Kliken, 1923 65-80. Leo Swane: Fåborg museum, 1932 = Kunst i Danm. V 12-23. Erik Lassen i Keramik, red. Johs. Andersen og Viggo Sten Møller, 1946 391-94. Steen Eiler Rasmussen i Vor tids kunst og digtn. i Skandinavien, red. Frithiof Brandt m.fl., 1948 16-21. Hakon Stephensen: Arkitekten C. P., 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig