Christian Hansen, Hans Christian Hansen, 20.4.1803-2.5.1883, arkitekt. Født i Kbh. (Frue), død i Wien, begravet i Kbh. (Ass.). H. kom ind på kunstakademiet i 1816 og uddannedes som arkitekt under G. F. Hetsch' vejledning. Vandt 1822 begge sølvmedaljer, 1826 pengepræmie, 1827 den lille guldmedalje og 1829 den store for et tøjhus med generalitet. Efter faderens tidlige død måtte han ved siden af sine studier tjene til familiens underhold og arbejdede bl.a. hos C. F. Hansen, var tegnelærer i Efterslægt- og Borgerdydskolen hvor han søgte at indføre bedre læremetoder. 1825-31 var han samtidig assistent ved bygningsskolen. I 1831 fik han akademiets store rejsestipendium. Han forlod Kbh. august samme år og rejste til Rom med et længere ophold i München der på det tidspunkt var et af Europas store kunstneriske kraftcentre. Han ankom juleaften 1831 til Rom hvor han forblev indtil april 1833. Her besluttede han at fortsætte sine studier i Grækenland hvor der nu var relativ politisk ro efter frihedskrigen. Den klassicistiske arkitektur havde i disse år overalt en klar græsk betoning. Det faldt sammen med en almindelig udbredt sympati for grækernes kamp og en øget begejstring for oldtidens græske kultur. Han var en af mange der på dette tidspunkt søgte til Grækenland for at fordybe sig i antikkens arkitektur. Fra Rom rejste han over Napoli, Sicilien og Ægina til Athen hvortil han nåede i august 1833. Det var et kolossalt genopbygningsarbejde der forestod for den unge nation, og der var i høj grad brug for gode arkitekter. H. kom hurtigt i forbindelse med bygningsdirektøren, den tyske arkitekt E. Schaubert, og i 1834 blev han udnævnt til kongelig græsk arkitekt.

H. forblev i Grækenland i 18 år og udførte her et stort arbejde ved opførelsen af en række bygninger, ved arkæologiske undersøgelser og restaureringer og endelig som lærer ved den tekniske skole for håndværkere og vordende arkitekter. Han var kommet til Grækenland for at lære af antikkens bygningskunst og blev hurtigt inddraget i de nystartede udgravninger på Akropolis der havde fungeret som tyrkisk fæstning i frihedskrigens sidste år. Sammen med Schaubert og den holstenske arkæolog Ludwig Ross rekonstruerede han Nike Apteros templet som tyrkerne havde nedbrudt og anvendt som befæstnings-materiale (publiceret 1839). H. fortsatte med en undersøgelse af en række antikke fragmenter på Akropolis som han dog aldrig nåede at færdigbehandle og publicere. Hans opmålinger og skitsebøger fra tiden i Grækenland vidner om et umådelig stort kendskab til antikkens bygningskunst og viser tillige at hans arkæologiske interesse også omfattede den græskbyzantinske arkitektur. Athen var efter frihedskrigen nærmest jævnet med jorden, og H. fik mange private og offentlige byggeopgaver bl.a. mønten på Klaftomonospladsen (1834-36, oprindelig planlagt som teater, men efter at fundamenterne var lagt opført som mønt. Nedrevet 1936). Hans hovedværk i Grækenland er universitetet, opført 1839-50 i jonisk stil, stærkt påvirket af Schinkels klassicisme, men originalt og klart udformet omkring et jonisk templum in antis. H. har endvidere deltaget i opførelsen af et par kirker, den katolske Paulskirke i Piræus fra 1838 og den anglikanske kirke i Athen 1841. Sammen med broderen Theophilus gæstede han 1848 København hvor han blev agreeret akademiet på en del af sine arbejder fra Grækenland. I 1850 forlod han endelig Grækenland. Nogle arbejder i Lutraki ved Korint for det østrigske Lloyds dampskibsselskab var anledning til at han 1850 fik overdraget at opføre selskabets arsenal i Triest for fremstilling og reparation af skibe og maskiner. Arbejdet påbegyndtes 1853 og komplekset opførtes i tidens udbredte rundbuestil hvad han i en omtale af bygningen i Allgemeine Bauzeitung begrunder således: "her forekommer meget brede portåbninger der måtte overhvælves helt igennem hvad der med føje solidest kunne bevirkes ved cirkelbuer". Hans mange prominente bygninger i udlandet havde givet ham et vist ry herhjemme, og før han havde fuldført arsenalet i Triest blev han kaldt hjem til København for at blive Gottlieb Bindesbølls efterfølger som professor ved akademiet og kgl. bygningsinspektør. 31.3.1857 ankom han til Kbh.

De forventninger man her havde sat til ham blev vel på længere sigt næppe opfyldt, men hans arbejder kort efter hjemkomsten hører til hans bedste. Først og fremmest kommunehospitalet opført 1859-63 i et stort sammenhængende kompleks efter sidekorridorsystemet og i øvrigt så rummeligt og fremskuende, at det har kunnet imødekomme senere tiders krav. Han valgte en byzantinsk påvirket rundbuestil der med den karakteristiske afstribning af facaden i gule og røde mursten fik nogen stildannende virkning. Den lange facade mod Nørre Farimagsgade brydes af det store midterparti, formet som en græskbyzantinsk korskirke. For universitetet opførte H. 1859-61 det nye observatorium hvor man finder samme velafvejede og klart definerede helhedsindtryk. For universitetet opførte han tillige Zoologisk museum i Krystalgade 1863-69. I sin konsekvente planløsning var det for sin tid en fremragende og berømmet museumsbygning, sikkert udarbejdet i nært samarbejde med professoren i zoologi Japetus Steenstrup. Oplagt vanskeligere har det været at tilpasse bygningen til det omkringliggende arkitektoniske miljø. Bygningens noget tunge form søgte han at opveje ved en fantasifuld dekoration sammensat af elementer fra byzantinsk, romansk og renæssance arkitektur, men uden samme storhed i idé og form der kendetegnede hans tidligere arbejder. Det samme var for så vidt tilfældet med hans senere arbejder som fx Holbæk kirke 1869-72, Skt. Josefs hospital i Griffenfeldtsgade, den oprindelige del 1873-75 i gotisk stil. Ligeledes i gotisk stil var kirken ved hospitalet i Slagelse 1864-65, østfløjen samme sted 1870 og det lille romanskbyzantinske kapel på Sorø kirkegård 1870, Christiansdals kloster 1870-71, opført i rundbuestil med små hjørnespir og lave spirprydede tårne foran hver gavl. Desuden har han tegnet mindestøtten for brødrene Ørsted i Ørstedsparken i Rudkøbing 1879. Selvom H. med stor iver tog del i tidens historiske Strømninger holdt han som lærer ved akademiets bygningsskole stadig fast ved oldtidens græske arkitektur som det ypperste forbillede og kom derved til at stå som klassicismens sidste forkæmper. Han var allerede 1851 blevet udnævnt til kgl. bygningsinspektør for 4. inspektorat (Fyn og Lolland-Falster) i 1856 fik han tillige Sjælland under sig, og han kom i dette embede til at forestå en mængde restaureringsopgaver, bl.a. de kgl. gravkapeller ved Roskilde domkirke samt kirkerne i Sorø, Ringsted og Maribo. Han fratrådte som bygningsinspektør 1881 og tog efter opfordring sin afsked som professor 1883. Allerede juli 1882 var han dog rejst til Wien for sit helbreds skyld og tilbragte her sit sidste leveår hos broderen Theophilus H. Til trods for sin fremtrædende position kom han i nogen grad til at stå i skyggen af J. D. Herholdt der fik mange store opgaver, og som fik langt mere vidtrækkende betydning for dansk arkitektur. Det skortede dog ikke på ydre anerkendelse i hans liv. Han blev æresdoktor ved Kbh.s univ. 1879 og var medlem af flere udenlandske akademier, bl.a. The Royal Institute of British Architects 1850. – Justitsråd 1862. Etatsråd 1867.

Familie

Forældre: bud ved brandassurancen Rasmus Hansen (Braathen) fra Norge (1774-1824) og Sophie Elisabeth Jensen. Gift 1857 i Triest med Theresia Verbiz, født 5.4.1831 i Präwald i Krain, død 4.2.1889 i Kbh. (Ansgar), d. af Mathias V. og Maria Wajz. – Bror til Theophilus H.

Udnævnelser

R. 1857. DM. 1860. K.2 1876. K.11881.

Ikonografi

Tegn. af H. V. Bissen (St.mus.). Akvarel af Theophilus Hansen, 1844 (Fr.borg), gentagelse (Kgl.bibl.). Tegn. af E. Lehmann 1845 (Fr.borg) og af F. Helsted, 1848 (sst.). Satirisk tegn., selvportr. s.m. M. Rørbye. Buste af H. V. Bissen, 1860 (St.mus.). Tegn. af W. Marstrand, 1867 (Fr.borg), mal. af samme, 1869 (udstillings-fonden, Charlottenborg). Træsnit af H. P. Hansen, 1878, gentaget 1883. Relief af Th. Stein, 1883 (gravstenen). Foto.

Bibliografi

Levnedsbeskr. af de ved Kbh. univ.s 400-årsfest promoverede doktorer, 1879 17f. – Berl. tid. 4.5.1883. H. Topsøe-Jensen i Kunstmuseets årsskr. 1933-34 277-79 (H. C. Andersen-portræt). Hans H. Russack: Deutsche bauen in Athen, Berlin 1942. Rigmor Skade i Medicinsk forum IV, 1951 nr. 3 77-85. S. Lindholm i Arkitekten M, 1955 65. P. Strømstad i Kbh.s hospitalsvæsen 1863-1963, udg. Sig. Jensen, 1963 22-38. Kostas E. Mpirfis: Ai Athenai apo tou 190u eis ton 20un aiona, Athen [1966]. Jürg Ganz i Österreichische Zeitschr. für Kunst und Denkmalpflege, Wien 1972 67-81. G. Åkerström-Hougen i Konsthist. t., Sth. 1972 16-42. Villads Villadsen i Hafnia 1978 43-77. – Breve i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig