Christian Zwingmann, Johan Christian Ferdinand Zwingmann, 27.5.1827-4.5.1891, arkitekt. Født i Riga, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Z., hvis far var tømrermester, indvandrede som murersvend til Danmark. Han gennemgik kunstakademiets bygningsskole og vandt 1855 den til afgangseksamen svarende store sølvmedalje. Han hørte til den lille kreds af unge arkitekter omkring Gottlieb Bindesbøll der gjorde oprør mod G. F. Hetschs schinkelske klassicisme. Han tegnede også hos Bindesbøll og fuldførte efter dennes død (1856) restaureringen af hovedbygningen på Marsvinsholm i Skåne. 1858 og 1869-71 rejste han udenlands, bl.a. til Italien. Fra 1860 var han en tid konduktør for F. Meldahl ved genopbygningen af Fr.borg slot. Z. var en med en vis skønhedsfølelse begavet, noget akademisk eklektiker. At han som mange andre i sine bygninger sammensatte motiver fra forskellige tider og lande betød ikke noget frisind i forhold til den akademiske behandling. Undertiden benyttede han sig også af senklassicismens formsprog. Som det ofte var tilfældet i denne periode, navnlig blandt de mere akademiske tilhængere af de historiske stilarter som Meldahl o.a. og til en vis grad modsat J. D. Herholdts og de ham nærstående arkitekters indstilling, savnede Z. noget sans for det stoflige hvad der fx gav sig udslag i renæssanceornamenters overførelse i cement uden hensyn til det oprindelige materiales karakter. Heller ikke i praktisk henseende var Z. uden dygtighed. Som ikke få danske arkitekter på den tid havde han en del forbindelse med Skåne. Foruden fuldendelsen af Marsvinsholm restaurerede han slottet Karsholm (1862) og byggede den italiensk påvirkede kirke ved Marsvinsholm, delvis af beton (indviet 1867), et interessant arbejde og måske hans bedste, samt den for sin tid meget beundrede nye hovedbygning på Kulla-Gunnarstorp (1865-68). Af hjemlige arbejder kan nævnes apoteket i Hørsholm 1866 (med tilbygninger i nyere tid) hvori findes et smukt officin, og hovedbygningen på C. F. Tietgens ejendom Strødam ved Hillerød 1875, ombygget i nyere tid, i en fri villastil. Omtrent ved hans 33. leveår brød en mental svækkelse frem, sandsynligvis af skizofren art på grund af anlæg og hans enlige liv, og efter flere års kamp tvang den ham til at ophøre med al praksis; bl.a. mistede han Tietgens bestilling på Marmorkirken som Z. havde tænkt sig at opføre i beton.

Familie

Ugift.

Bibliografi

F. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. akademi for de skønne kunster 1700-1904, 1904 528. Svenska slott och herresåten vid 1900-talets borjan, red. Albin Roosval, Sth. 1909 (Skåne) 58-73 328-36. Helga Stemann: F. Meldahl og hans venner II-IV, 1927-30.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig