Egil Fischer

Egil Fischer, 21.10.1878-23.4.1963, byplanarkitekt. Født i Kbh. (Trin.), død i Ebeltoft, urne i naturparken, Femmøller strand, Mols. F. blev murersvend 1896 og tog afgangseksamen fra Teknisk selskabs skole 1897. Han tegnede 1897-1904 hos Martin Nyrop og Martin Borch. 1912 modtog han det Stoltenbergske legat, og 1922 blev han medlem af Akademisk arkitektforening. F. hører til de betydelige skikkelser i dansk byplanlægning. Han gjorde en pionerindsats i de år det endnu var et udyrket felt herhjemme og fik også senere indflydelse på udviklingen i dansk byplanlægning. Han havde desuden en anselig produktion af mindre privatbygninger, bl.a. udstillingsvillaerne ved landsudstillingen i Århus 1909 og hans eget hus på Mols, kaldet Borgen (omkr. 1937). Sammen med Olaf Petri opførte han endvidere Holbæk kaserneanlæg 1913, og sammen med bygningsinspektør Chr. Christensen byggede han direktør Gunnar Sadolins museum (Sadolins hus) i Dragør 1933-34. F. begyndte tidligt at interessere sig for byplanmæssige problemer, og i tiden før første verdenskrig gjorde han sig stærkt gældende med en række fremsynede projekter. Han fik 2. præmie i en konkurrence om bebyggelsesplan for et kvarter i Odense 1901 og 2. præmie i konkurrencen om bebyggelsen af Islands Brygge 1907 hvor han foreslog en halvåben boligbebyggelse med gårdarealet udlagt som have ud mod gaden. Han deltog også i konkurrencen om en bebyggelsesplan for København 1908 med projektet Millionbyen 1950 og viste her en usædvanlig klar forståelse for storbyens fremtidige trafikale problemer. Han foreslog bl.a. at trafiklinierne samledes i et nyt centrum vest for den gamle bydel for at bevare den historiske bebyggelse i den gamle bykerne og lancerede også her første gang tanken om en havneudvidelse på Amagers østkyst. Sammen med O. K. Nobel og Holger Rasmussen fik han 1. præmie ved konkurrencen om banegårdsterrænets bebyggelse 1911 med et projekt præget af brudte og krumme gadelinier. Deres plan blev aldrig realiseret og terrænet først bebygget langt senere. F. var i en årrække herefter i mindre grad beskæftiget med byplanlægning. Som formand for Akademisk arkitektforenings byggelovsudvalg 1929-31 udarbejdede han en betænkning om byggelovgivningen. Han fik stor betydning for Københavns nye byggelov 1939 og fortsatte sin virksomhed på dette område med pjecen Byggelovgivningen. Uddrag af Akademisk Arkitektforenings Forslag til en Lands-Byggelov, sammenholdt med den nye Byggelov for København, 1939. F. var dog fortsat tiltrukket af byplanlægning. 1922 havde han taget initiativ til anlæggelsen af bebyggelsen Femmøller strand og efter den nye byplanlov 1938 genoptog han i større omfang sin virksomhed som byplanarkitekt. Han udførte bl.a. forslag til bebyggelsesplan for de centrale ældre dele af Århus (belønnet med Eckersbergmedaljen 1939) og byplaner for Svendborg og Ebeltoft 1941, forslag til Horsens byplan 1942 sammen med O. Gjerløv-Knudsen, samt bevaringsplan for Dragør 1949. I sine synspunkter og konkrete forslag var han afgjort forud for sin tid. Han omfattede hver opgave med indlevelse og begejstring, og karakteristisk for hans byplanmæssige virksomhed var stor respekt for de ældre bebyggelsers historiske værdier og egenart. Hans ubøjelighed i professionelle og kunstneriske forhold kunne undertiden skabe konflikter med kommunale myndigheder. 1941 modtog han æresmedaljen i Foreningen til hovedstadens forskønnelse. F. dyrkede tillige malerkunst og udstillede flere gange på Charlottenborg.