Ernst Brandenburger

Ernst Brandenburger, d. 14.12.1713, kgl. bygningsinspektør, arkitekt, entreprenør. Begravet i Kbh. (Petri). B. blev 1690 ansat til at udføre murerarbejde på kirker, klostre og residenser på Fyn, Langeland, Als og Ærø. Det skete efter forudgående anbefaling (1689) fra stiftsøvrigheden på Fyn, stiftamtmand Helmuth O. v. Winterfeldt og biskop Thomas Kingo der oplyser at B. allerede har givet gode prøver på sin duelighed. Omfanget og arten af hans arbejde var udvidet da han efter egne tegninger 1692–93 for baron Frederik Krag opførte Stensballegård. Efter arbejdets afslutning anbefalede Krag B. til storkansler Conrad Reventlow for hvem han fra 1693 opførte Clausholm. Af korrespondancen mellem de to bygherrer fremgår det at B. kunne udføre arkitekturtegninger "selon sa fantasie, a la moderne". I forlængelse af arbejdet på Clausholm ses B. virksom ved mindre arbejder på egnen, således Galten kirkes tårn, 1697–98. Kort før var B. begyndt at vinde fodfæste i Kbh. hvor der efter generalbygmester Lambert v. Havens død og under J. C. Ernsts ophold hos N. Tessin i Stockholm savnedes bygningskyndige folk. 1696 konsulterede Christian V B. "angående nogen bygning". Der er utvivlsomt tale om Det ridderlige akademi som han da påtænkte at nyopføre ved Frederiksholms kanal efter Ernsts tegninger og med B. som entreprenør. I forbindelse med licitationen oplyser B. at han netop er kommet til Kbh. 1698 fik han bestalling som entreprenør ved kgl. byggeri og knyttedes samtidig til kronprins Frederik (IV) for hvem han antagelig tegnede og under alle omstændigheder opførte det første Frederiksberg slot som 1708 blev revet ned og erstattet med det nuværende. For statholder Ulrik Frederik Gyldenløve opførte han et palæ i Dronningens tværgade (Håndværkerforeningen) som stod færdigt 1702, men nu også er præget af overlandbygmester Johan Cornelius Krieger senere tilføjelse af især dekorative detaljer.

I denne periode ses B. beskæftiget for flere private, fra 1700 drev han eget teglværk i Vedbæk og opførte til eget brug en toetages grundmuret gård i Stormgade. 1704 blev han udnævnt til kgl. bygningsinspektør og flittigt anvendt, således også til arbejder i Holsten. I embeds medfør var han herefter virksom som murermester eller entreprenør ved en lang række af de byggerier der kvalificerer Frederik IVs første år som konge. Efter Bergens brand 1702 anmodede kommissionen for genopbygningen om at arbejdet blev overdraget B. "thi hånd er bekient". B. var gennem Gyldenløve involveret i norsk byggeri som vistnok ikke nåede længere end til projektstadiet. Arbejdet i Bergen blev overdraget til Ernst. -B. hører til en tidligere underkendt række af bygmestre omkring 1700 der i takt med den øgede forskning i perioden har fået et oeuvre opbygget omkring sig (jf. Ewert Janssen). Bygninger som Clausholm og Stensballegård viser en tysk inspiration (Brandenburg?) samt en viden om samtidig hollandsk arkitektur. De kendte arbejder af B. afslører dog især stiltræk der var europæisk fælleseje og af ham bruges besindigt med en lidt provinsiel accent. B.s andel i det københavnske byggeri omkring 1700 hvor bygmesteren stadig er ukendt synes ikke at have været stor. B. oppebar en mindre løn som kgl. bygningsinspektør, men synes ellers især at have været beskæftiget med de mere indbringende entrepriser. I magtkampen mellem overbygningsdirektør W. F. von Platen og Ernst stod B. på Platens side og blev begunstiget på Ernsts bekostning.