Ewert Janssen, d. ca. 1692, arkitekt. J. gjorde sin entré i dansk arkitektur juleaften 1665 hvor han ankom til Gjorslev og i løbet af det følgende år for Joachim Irgens opførte et trappehus foran middelalderanlæggets østre gavl. Under dette arbejde aflagde han besøg i Kbh. og må dér have gjort indtryk på højere sted, idet han 20.5.1668 fik en bestalling "Mir zu Baumeister allergnädigst bestellet". Til dette arbejde kunne J. fra 1671 lægge hvervet som Bremerholms bygmester. Omkring 1668 udførte J. et signeret ombygningsprojekt til Skanderborg slot (Det kgl. bibliotek) som var blevet tildelt kronprinsesse Charlotte Amalie som livgeding. Tegnestilen indicerer at det også var J. der omkring 1670 for Frederik III og Christian V udkastede en række projekter til et lystslot over Mølleåen ved Frederiksdal (Nationalmuseet II afd.). 1669 påbegyndtes opførelsen af et ridehus på Slotsholmen efter J.s tegninger. Det statelige dobbelthus skulle indgå i det første Christiansborg, men faldt til fordel for ridebaneanlægget.

Efter udnævnelsen til Holmens bygmester opførte J. efter sine egne tegninger Gjethuset som 1870 blev revet ned i forbindelse med Det kongelige teaters nybygning. Arbejdet påbegyndtes 1671 og strakte sig frem til 1673. Den 27.3.1672 forlod J. byggepladsen, og en uge senere nedlagdes grundstenen til Charlottenborg på nabogrunden. J. var knyttet til dette byggeri som murermester, men en række frihåndstegnede detaljer i to bevarede bygningstegninger til Charlottenborg (Nationalmuseet II afd.) tyder også på J. som bygningens arkitekt. Formodningen bestyrkes ved en sammenligning mellem de portrisalitter der er anvendt på Gjorslev, Skanderborgprojektet og Charlottenborg. Under arbejdet på Charlottenborg de følgende ti år optræder J. kun sjældent i arkiverne og med mindre arbejder. I 1682 opførte han efter sin egen tegning en bro over Frederiksholms Kanal som led i Lambert van Havens projekt til en nybebyggelse af Slotsholmen. Fra 1684 deltog J. som murermester i opførelsen af Søkvæsthuset, men arbejdede sandsynligvis efter sine egne tegninger. Da han i sommeren 1685 ret pludseligt afbrød arbejdet, opførtes der en model som håndværkerne kunne arbejde videre efter. Samme efterår ankom der til Clausholm en bygmester som for storkansler Conrad Reventlow overvejede en ny hovedbygning til stedet. 1692 skrev Jokum Ewertsen til Reventlow at han – i overensstemmelse med Reventlows befaling til hans afdøde far J. – havde udført en tegning til Clausholm. Det er tænkeligt at bygmesteren på Clausholm var J., hans skrift afslører affældighed, og det videre arbejde kan på hans anbefaling være blevet betroet sønnen. J. stammede sandsynligvis fra Holland og var i så tilfælde landsmand med sin første kendte bygherre J. Irgens. I Danmark savnedes der arkitekter efter Albertus Mathiesens død i 1668 og Lambert van Havens sendelse til udlandet samme år. Rækken af bygninger som J. har opført viser at han ikke som tidligere antaget bare var murermester, men desuden særdeles virksom som arkitekt. Kommende studier vil sikkert dokumentere ham virksom andre steder på Stevns, i Sydsjælland og i Kbh.

De bevarede projekter afslører ham som en habil, men lidt ængstelig tegner der uden større originalitet gentog og kombinerede stiltræk fra samtidens hollandske arkitektur. Trappehuset på Gjorslev er således kopieret efter et projekt af Philip Vingboons (1648), medens det første projekt til Charlottenborg viser en nær afhængighed af et ikke anvendt projekt af Vingboons til rådhuset i Amsterdam. Under realiseringen af projektet til Charlottenborg blev de lidt spinkle og karakterløse detaljeløsninger luget ud. En række korrektiver på tegningens bagside kan være anført af U. F. Gyldenløve eller fx den overordnede Lambert van Haven.

J.s hollandske skoling var et alternativ til den italienske indflydelse der gennem især van Haven blev bragt til Danmark. Der kan spores en påvirkning fra det hollandske i dele af den følgende generations arkitektur, men uden at det kan hævdes at J. dannede skole. – J. er nævnt i forbindelse med norsk byggeri.

Familie

gift Grethe Johansdatter.

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium VI, 1884. Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918. – O. Nielsen: Kbh.s hist. V, 1889. Fr. Schiøtt i Architekten, 1906–07 284. Vilh. Lorenzen: Gammel da. bygningskultur. Kbh.ske palæer I-II, 1922–26. Samme: Gammel da. bygningskultur. Dansk herregårdsarkitektur I, 1928. Samme: Lambert van Haven, 1936. Samme i Holland Danmark, red. Kn. Fabricius m. fl. I, 1945. Ragnar Josephson: Tessin i Danm., Sth. 1924. Chr. Axel Jensen: Gjorslev, 1924. Charlottenborg, ved Fr. Weilbach, 1933. D. Erdmann: Norsk dekorativ maling, Oslo 1940. G. Boesen i Kunstmuseets årsskr. 1943 82–87 96. Harald Langberg: Clausholms bygningshist., 1958 (også i Hans Berner Schilden Holstens slægtebog III, 2). Hakon Lund i Havekunst, 1960 nr. 2 14–17. Samme og Kn. Millech: Danm.s bygningskunst, 1963. Kn. Voss: Bygningsadministrationen i Danm., 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig