H. Stilling

H. Stilling, Harald Conrad Stilling, 9.2.1815-29.11.1891, arkitekt. Født i Hørsholm, død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). S.s barndom og første ungdom forløb under lykkelige forhold, og han bestemtes til at være murer og – om muligt – arkitekt. Men omtrent på det tidspunkt han havde gjort svendestykke (1833) mistede hans mor der var blevet enke sin lille formue, og han måtte nu arbejde sig frem under små kår og ved egen hjælp, om end støttet af G. F. Hetschs venlige interesse. Alligevel lykkedes det ham at vinde alle bygningsskolens medaljer, til sidst den store guldmedalje 1847. Stipendierejsen for denne medalje (1849–54) strakte sig bl.a. til Konstantinopel og Ægypten. – S. hørte til den lille gruppe af G. F. Hetschs elever der fortsatte klassicismen på dennes traditionsmæssige grundlag af antik og højrenæssance, ganske vist som helhed spinklere og mere sammensat, uden den foregående periodes simple bredde og storhed, desuden noget skabelonmæssigt i de enkelte partier og i detaljerne, men tillige med nye elementer: en friere og mere sagligt betonet udformning, for S.s vedkommende undertiden forenet med en særlig ynde, opdyrkelse af upudset mur, benyttelse af støbejern til konstruktioner og ornamenter, anvendelse af blændingsdekoration i facaden, hjørnepilastrenes stive indramning af fladen og lignende. Også historiske stilarter eller et orientalsk stilpræg kunne de sentklassicistiske arkitekter anvende. I en del af dette var der indflydelse fra K. F. Schinkel, og allerede G. F. Hetsch havde på de fleste punkter vist vejen. S.s produktion var på mange måder knyttet ti! Kbh.s forlystelsesliv hvad der sikkert hang sammen med hans vindende selskabelige evner, bl.a. et musikalsk øre og en god tenor. Anføres kan: anlægget af Tivoli efter Georg Carstensens udkast 1843; Hippodromen, det senere Folketeater, 1846; Casino, fremragende ved sin fortræffelige plan, sine noble facader samt den festlige foyer og tilskuerplads, 1847; traktørstedet Sommerlyst, senere Frbg. teater, nu Aveny, 1855. Af andre arbejder kan nævnes: GI. Carlsbergs første bygninger, efter J. C. Jacobsens udkast, 1847; kunstdrejer Schwartz' butik Sværtegade 3, udstyret med en på den tid ukendt luksus, 1847; gotisk tårn og våbenhus til Tyvelse kirke, 1854; Schønbergsgade 15, 1857; Kbh.s sygehjem, nu landbohøjskolens plantefysiologiske institut. 1857–59; ombygningen af Børsens indre, bl.a. Børssalen, 1858; Carolineskolen, Pilestræde 48, 1860; Kammerherre Berlings villa, Ordrupshøj, Charlottenlund, 1864; villaen Rosenvængets Allé 9, 1865; Kyø hovedgård, med klassicistiske enkeltheder, men frit udformet i plan og ombygning, 1871

S. var tillige en flittig dyrker af arkitekturakvarel. Også litterær evne var han i besiddelse af. Han udgav en meget læst Reise i Ægypten, 1869, Smaa Historier om store Konstnere, 1872 samt skrev forskellige mindre artikler. 1856–71 var han bygningsinspektør, 1871–81 stadsbygmester i Kbh. Fra 1858 var han medlem af akademiet. Som menneske var han en fin og venlig karakter, konservativt indstillet. – Etatsråd 1887.