Hans Henrik Engqvist

Hans Henrik Engqvist, 12.8.1912-28.4.2003, arkitekt. Hans Henrik Engqvist tog realeksamen fra Gentofte statsskole 1930 og afgang fra kunstakademiets arkitektskole 1938. Han blev ansat som lærer her s.å., fra 1957-82 som docent i arkitekturhistorie og opmåling. 1941-70 havde han egen tegnestue med bygningsundersøgelser og restaurering som speciale, fra 1960 sammen med Karsten Rønnow. Forestod 1940-62 bygningshistoriske undersøgelses-kampagner for Nationalmuseet, 1942-44 og 1954 for Bymuseet. Sammen med Aksel Skov var han arkitekt for Købstadmuseet Den gamle by 1941-60. Han var konsulent for det særlige bygningssyn fra 1946, leder af kunstakademiets studier af byer og bygningskunst på de tidligere dansk-vestindiske øer 1960-61. Æresmedlem af Antikvarisk selskab i Ribe.

Hans Henrik Engqvists forfatterskab tæller en halv snes bøger, adskillige artikler og afsnit i tidsskrifter og samleværker foruden bevaringsplaner for Ribe, Åbenrå og Køge. Fælles for disse vægtige publikationer er en ukunstlet, enkel og klar sproglig form kombineret med en klassisk, funktionel bogmæssig tilrettelæggelse. Fremhæves må oversigter som Dansk Stilhistorie. 1943 (6.udg. 1978), Københavnske borgerhuse, 1948 og Sønderjyske byer, 1951 (2.udg. 1967) samt de forbilledlige bygningshistoriske undersøgelser Strandgade 30, 1945 (2.udg. 1973), Kong Hans Vingaard, 1951, Tjele, 1974, og Historien om syv huse : en bygningsundersøgelse i Ny-København, 1982. En særlig interesse viede han planløsningen i ældre tiders borgerhuse, og herom foreligger to store afhandlinger Über die Gestaltung und Disposition des Bürgerhauses in Dänemark um 1500 (i Acta Visbyensia V, 1976) og Københavnske borgerhuse 1600-1650 (i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1978).

Hans Henrik Engqvist restaurerede op mod 50 bygninger, bl.a. Hesselagergård, Gammel Estrup, Holmegård, Skælskør kirke, præstegårdene i Hjarup, Sønderho og Udby samt talrige borgerhuse bl.a. i Ribe, Tønder, Fåborg, Assens, Kalundborg, Næstved og København. Overalt har han været den antikvarisk orienterede, nænsomme arkitekt der altid forstod at respektere bygningens væsen. Hans Henrik Engqvists betydelige virke fordelte sig således på tre felter som gensidigt befrugtede hinanden: den videnskabelige udforskning af ældre bygningskunst, den pædagogiske gerning på kunstakademiet og endelig det praktiske arbejde som restaureringsarkitekt. På alle tre områder ydede han en fremragende indsats.

1980-83 var han medlem af Det særlige Bygningssyn. Han modtog Eckersberg-medaljen 1975.