Søgeteksten kaj gottlob er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Dansk Biografisk Leksikon

Kaj Gottlob

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kaj Gottlob, Niels August Theodor Kaj Gottlob,  9.11.1887-12.5.1976, arkitekt. Født i Kbh. (Matth.), død på Skt. Josephs hosp., Kbh., begravet i askefællesgrav, Månebjerg kgd., Gentofte. G. blev student 1905 fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade og tog filosofikum 1906. 1905-08 gennemgik han Teknisk selskabs bygningsskole hvor han havde H. Grønvold som lærer i tegning. 1907 kom han på akademiet og tog 1914 afgang fra arkitekturskolen. Han var 1912 tilknyttet École francaise d'Athénes hvor han som medhjælper opmålte den store Tholos i Delphi. 1915 vandt han den store guldmedalje for Et monumentalt Fyrtaarn paa Skagen og 1917 C. F. Hansens opmuntringspræmie for Rejsestudier fra Sverige. 1909-20 tegnede han hos professor Hack Kampmann. Efter dennes død 1920 fuldførte han Frbg. domhus og fortsatte siden med selvstændig virksomhed. 1917 var han blevet assistent ved akademiets arkitekturskole hvor han 1924 udnævntes til professor. 1936 efterfulgte han Kr. Varming som kgl. bygningsinspektør og fratrådte 1938 professoratet ved akademiet. Gennem sine studier af ældre bygningskunst og sine talrige rejser i de fleste vesteuropæiske lande samt Nordafrika erhvervede han en stor historisk viden som kom til at præge hans virke som lærer, men som også senere fik betydning for hans aktive interesse for bevaring og restaurering af ældre bygningskunst. Som udøvende arkitekt lod han sig præge af tidens skiftende strømninger, dog overvejende med klassiske idealer. G. begyndte som arkitekt i årene omkring 1910 i den tids moderne retning, der i alt væsentligt byggede på H. J. Holm og Martin Nyrops arkitekturopfattelse med fri plastisk gruppering af bygningerne, med sans for det stoflige og den hjemlige karakter, men tillige med en begyndende forståelse for gentagelsens og rytmens betydning samt et mere kritisk syn på det stoflige, bl.a. i et konkurrenceprojekt til alderdomshjem ved Øster allé for arbejdere, 1913, og eget sommerhus ved Dyrehaven 1920.

I årene omkring 1920 sluttede G. sig til nyklassicismen, undertiden med en mere direkte tilknytning til oldtidens bygningskunst end sædvanligt blandt tidens arkitekter, bl.a. Hack Kampmanns gravmæle på Vestre kirkegård. Han lod sig også påvirke af maurisk kunst og folkekunst og enkelte kunstnere som G. Bindesbøll og Lutyens fik nogen indflydelse på hans arbejde. Blandt hans arbejder fra 1920erne kan nævnes villaen Dalgas Boulevard 45 fra 1924 der med sin monstermuring og sin tagform genoptager en villatype fra 1860erne, Skt. Lucas kirke i Århus, 1926 (s.m. Anton Frederiksen). 1929 vandt han en arkitektkonkurrence om Det danske studenterhus i Paris, der opførtes i et enklere, friere formsprog der fortsattes i arbejder som Roskilde landbobank og bebyggelsen Morsøvej 15-25. I begyndelsen af 1930erne blev han påvirket af funktionalismens nye ideer. Med Ørstedhus på hjørnet af Vester Farimagsgade og Gyldenlovesgade overførte han de nye ideer i en disciplineret monumental form. Bygningen opførtes 1934 i jernbeton med god forståelse for materialets muligheder og en elegant udformning af hovedindgangen. Hans hovedindsats i disse år var dog udformningen af en række københavnske skoler. Højdevangens skole ved Irlandsvej fra 1930 som en sidekorridortype, Katrinedalsskolen i Vanløse fra 1935 som midthaltype, der i en årrække kom til at dominere dansk skolebyggeri. Som mest skelsættende opfattes Skolen ved Sundet og Svagbørnsskolen på Samosvej fra 1937, udformet med store skråtstillede glaspartier der kunne åbnes ud til det fri. Som kgl. bygningsinspektør blev det i 1930ernes slutning G.s opgave at udforme det nye universitetsbyggeri på Nørre fælled, Universitetsparken, der påbegyndtes med anatomisk institut, indviet 1941, farmaceutisk læreanstalt og tandlægehøjskolen, indviet 1942.

Det var G.s hovedidé at placere de lette travertinbeklædte bygninger i en løs gruppering langs trafikårerne med et stort grønt friareal i midten. Efter krigen fortsatte han udbygningen af området med opførelsen af institut for eksperimentel kirurgi og det store Egmont H. Petersens kollegium fra 1954-57. Af G.s andre markante bygninger kan nævnes Knippelsbro fra 1935 og Langebro samt Mindelunden. G. forestod en lang række restaureringsarbejder, bl.a. C. F. Hansens Metropolitanskole, arrestbygningen ved domhuset i Kbh., og Børsen. G. var desuden leder af en registrering af bevaringsværdige huse som led i værn af by og landskabs udseende. Som resultat heraf udkom 1966 første hæfte i serien Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi som indtil 1978 er kommet i ti hæfter og endnu ikke er afsluttet. G. var kgl. bygningsinspektør 1936-57 og medlem af det særlige bygningssyn 1941-67. Akademisk arkitektforenings æresmedlem.

Familie

Forældre: civilingeniør, overlærer Valdemar Andreas Thorkild Immanuel G. (1843-1927) og Doris Nikoline Juliane Nørholm (1853-1937). Gift 3.11.1918 i Gentofte med Esther Clara Marie Drachmann, født 14.10. 1893 i Kbh. (Garn.), ti 1.3.1959 i Kbh., d. af dr.phil., senere professor A. B. D. (1860-1935) og Ellen Sophie Bentzon (1866-1948).

Ikonografi

Selvportræt i træsnit. Foto.

Bibliografi

Architekten, 1915 213-16 (fyrtårn i Skagen). Sst. 1926 341-44 (St. Lukas kirke i Århus). Sst. 1929 90-92 (Studenterhus i Paris). Sst. 1933 1-5 (Højdevangens skole). Sst. 1935 63-75 (Katrinedals skole). Arkitekten U, 1937 9-12 (Svagbørnsskole). Sst. 1941 149-51 (univ. på Nørre Fælled). Berl. tid. 13.5.1976. Arkitekten, 1976 238.

Læs også om Kaj Gottlob i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Kaj Gottlob
Kaj Gottlob
1887-1976, dansk arkitekt. Efter uddannelse på ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Dyrehaven
se Jægersborg Dyrehave . ...Artikel i Den Store Danske
alderdomshjem
tidligere betegnelse for plejebolig; boinstituti ...Artikel i Den Store Danske
Lucas
(af gr. Lukanos 'indbygger i Lucania' (i Sydit ...Artikel i Den Store Danske
Nordafrika
Byen al-Giza i Egypten er integreret i Cairo. O ...Artikel i Den Store Danske
Langebro
navn på en række broer, der siden 1690 har fø ...Artikel i Den Store Danske
Vanløse
bykvarter i det vestlige København. Før 1182 skæ ...Artikel i Den Store Danske
filosofikum
examen philosophicum, Den almindelige filosofi ...Artikel i Den Store Danske
folkekunst
begreb, der opstod i sidste fjerdedel af 1800-t. i f ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
KMill
18/07/2011
VVill
18/07/2011
  • Læst 903 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki