Dansk Biografisk Leksikon

Knud V. Engelhardt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Knud V. Engelhardt, Knud Valdemar Engelhardt,  11.2.1882-15.4.1931, arkitekt. Født i Kbh. (Johs.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). Efter præliminæreksamen 1898 kom E. i murerlære, dimitteredes af Teknisk skole til kunstakademiet og optoges jan. 1901, men gjorde først svendestykke som murer (sølvmedalje). Han begyndte på akademiet okt. 1903, gennemgik forberedelsesskolerne og var tre semestre i arkitekturklassen indtil han 1911 valgte at overgå til dekorationsskolen. Her blev Joakim Skovgaard hans lærer. Efter to semestre opnåede han sept. 1913 tilladelse til afgang som dekoratør og fuldførte prøven jan. 1915. E. har udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling 1904-05, Charlottenborg forårsudstilling 1927 (med en omfattende repræsentation for sin virksomhed), 1929-30; en anselig mindeudstilling foranstaltedes af Kunstindustrimuseet nov. 1931. 1908 løste han borgerskab som bogtrykker på Frbg. uden dog at have selvstændigt trykkeri; 1910 tildelte akademiet ham Krafts konkurspræmie for skønskrift for opgaven Folkevisen om Agnete og Havmanden. Studierejser 1906 til Nordtyskland, Holland, Belgien og London, 1910 til Paris, Norditalien, Tyrol og Sydtyskland (begge med Larssens legat), okt. 1923-marts 1925 til Java, Kina, Japan, hjem over Sibirien (med akademiets store rejsestipendium).

I sin tidligste ungdom modtog E. stærke indtryk fra Th. Bindesbølls dekorative kunst. De uddybedes på akademiet under J. Skovgaard, og han lagde bevidst sit udgangspunkt her. Men han var på forhånd instillet på at basere sit arbejde på brugskravet til tingene, på suverænt at lade praktiske hensyn diktere tingenes form fremfor at lade dem være præget af overflødige historiske dekorationsformer. Skrift var med hans egne ord "den eneste form for ornamentik, som ifølge sin natur ikke kan undværes af noget menneske". Et personligt kendemærke ved hans indstilling var desuden kampen mod de overflødige støvsamlende profiler og agitationen for de runde kanter og hjørner. Selv om E. kan have modtaget en vis inspiration fra Martin Nyrops virksomhed som arkitekt og lærer på akademiet har hans ideer om en enkel, konstruktiv og funktionel formgivning utvivlsomt også rødder i den internationale bevægelse mod en "ny saglighed" inden for samtidens arkitektur, kunsthåndværk og industrielle produktion. Allerede i 2. halvdel af 1800-årene sporedes disse tendenser i England (William Morris, "Arts and Crafts"-bevægelsen), og de videreudvikledes i 1900-tallets første årtier såvel i USA som på kontinentet, vigtigst i Tyskland. (Hermann Muthesius, Deutscher Werkbund). E. var således en usædvanlig tidlig og selvstændig eksponent for denne bevægelse i Danmark.

E.s første bedrift var afmærkningen af landets 1000 mile hovedlandeveje med ensartede kilometersten. Han rejste sagen 1908, forelagde aug.

1909 forslag til stenenes form, opstilling og omgivelser og febr. 1910 forslag til et fuldstændigt system. Hans forslag benyttedes ikke, men han bevirkede sagens gennemførelse og skabte et grundlag der ikke kunne fraviges. – På samme tid indrettede han en ny sporvognstype for A/S De københavnske Sporveje efter principper og i et formsprog som blev normgivende for sporvognsbyggeriet her i landet, og som godt femten år senere var fastslået international norm på områder som fx automobilindustrien (1910 byggedes elleve motorvogne på Scandia, Randers efter E.s tegninger). Lige så selvstændige synspunkter gennemførte han i et længehus, Højen, i Højen by på Skagen, 1917 og i basarbygningen Trommesalen i Kbh., 1921, sidstnævnte med et forsøg til en glasarkitektur i vinduerne der gjorde bygningen populær under navnet flueøjnene. Ideen til den prismatiske udformning af vinduerne kan stamme fra Auguste Perrets garage i Rue Ponthieu, Paris (1905). Endvidere har han udført Plakatsøjlerne i Gentofte kommune 1923. Et speciale havde E. i skrift, og her nød han ubetinget og ubestridt anerkendelse. Han har givet sig af med skrift under enhver form og i ethvert materiale – kalligrafi, bog- og især accidenstryk, som signet- bogejer- og forretningsmærker, al slags skiltning. Hans hovedkrav var orden (men en aktiv orden – i henhold til tingenes betydning i helheden), praktisk logik, letlæselighed. På bogtrykkerfaget øvede han en vidtrækkende indflydelse, idet han lærte bogtrykkerne spatieringens anvendelse. Af hans arbejders vrimmel skal fremhæves de mønstergyldige, klassisk klare automobillandevejsskilte, 1916 (nu ikke mere i brug), gadenavneskiltene (med støbte bogstaver nittede på plade) der vakte opmærksomhed i arkitektkredse uden for landets grænser, samt bogejer- og forretningsmærkerne hvormed han ved sin kombinationsevne og frodige fantasi hævder sig i rang som en af vore originaleste dekorationskunstnere.

E. har næsten været beskæftiget på alle områder inden for kunstindustrien. I sine helt unge dage skabte han over hedebosyningen en hvidsømsyning der vandt megen udbredelse. Fremdeles bør nævnes hans ovnserie, et gennemført system hvori der af elleve dele kan sammensættes over 30 forskellige typer, alt efter varmeevne og anvendelse (udført 1922 for H. Rasmussen & Co., Odense). E. førte udviklingslinien fra Th. Bindesbøll ubrudt op til de funktionelle krav i tiden omkring 1925. Bedre end nogen anden realiserede han denne epokes idealer – han skabte mulighed for en dansk tradition og et rationelt dansk formsprog inden for den industrielle produktion. Samlinger af hans arbejder findes på kunstindustrimuseet og i akademiets samling af arkitekturtegninger. E. fik Eckersberg-medaljen 1927.

Familie

Forældre: kasserer i Bikuben Valdemar Daniel Julius E. (1850-1927) og Petrea Juliane Ellebye (1850-1938). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

W. Jakstein i Bau-Rundschau 29.5.1919. Sig. Schultz i Kunstbl. I, 1927 184-94. Samme i Architekten M, 1927 183-97. Samme i Arkitekten U, 1931, 77-79. G. Bülmann Petersen i De grafiske fag, 1927 107-10. Samme i Dansk reklame V, 1931 221 f. Samme i Berl. tid. 17.4.s.å. Poul Henningsen i Nyt t. for kunstindustri, 1930 52. Samme i Politiken 17.4.1931. Ole Wanscher i Epoke, 1931, nr. 8 7-9. Samme i Berl. tid. 24.1 l.s.å. Borge Bülmann-Petersen i Dagens nyheder 8.1 l.s.å. Johan Olsen i De grafiske fag, 1931 45. E. Zahle i Arkitekten M, 1940 101f. E. Ellegaard Frederiksen: K.V.E. 1882-1931, 1965. V. Sten Moller: Dansk kunstindustri I–II, 1969-70.

Læs også om Knud V. Engelhardt i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Knud V. Engelhardt
Knud V. Engelhardt
Knud Valdemar Engelhardt , 1882-1931, dansk ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Trommesalen
gade i København mellem Gammel Kongevej og Vesterbro ...Artikel i Den Store Danske
Scandia
svensk historisk tidsskrift, grundlagt i 1928 af ...Artikel i Den Store Danske
Deutscher Werkbund
sammenslutning af tyske arkitekter, billedkun ...Artikel i Den Store Danske
Tyrol
ty. Tirol , alpeområde i Østrig og Italien. Sid ...Artikel i Den Store Danske
accidenstryk
lejlighedstryksager , samlebetegnelse for tryk ...Artikel i Den Store Danske
Kunstindustrimuseet
Det Danske Kunstindustrimuseum , fik i 2011 nav ...Artikel i Den Store Danske
bogtrykker
hidtil almindelig betegnelse for indehaveren af et b ...Artikel i Den Store Danske
Joakim Skovgaard
1856-1933, dansk maler, billedhugger og kunst ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
BBoeg
17/07/2011
SiSch
17/07/2011
  • Læst 707 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki