Marcus Tuscher, Carl Marcus Tuscher, 1.6.1705-6.1.1751, arkitekt, maler, kobberstikker. Født i Nürnberg (St. Sebaldus), død i Kbh. (Frels.), begravet sst. (Frels, nye kgd.). T. blev opdraget hos sin mor indtil femårsalderen, hvorefter han anbragtes på vajsenhuset. Dettes kurator baron C. B. v. Geuder blev gjort opmærksom på barnets usædvanlige tegneevner og fik ham på sin regning optaget som elev hos maleren, direktør for Nürnbergakademiet Johann Daniel Preisler hvor han tilbragte ti år og påvirkedes i den Kupezkyske retning. 1728 rejste T. med offentlig støtte til Rom for at studere. Gennem Preislers ældste søn, Johann Justin kom han i forbindelse med den ansete kunstsamler og arkæolog baron Philipp von Stosch, for hvem han arbejdede i en årrække, først og fremmest med aftegninger af gemmer og medaljer til et planlagt katalog (1760 udgivet af J. J. Winckelmann). Samtidig havde han lejlighed til at fordybe sig i Stoschs omfattende kunstsamling der også rummede et imponerende udvalg af arkitekturtegninger og grafik. Anbefalet af Stosch fik T. kontakt med kardinal Polignac og udførte for ham bl.a. en gouache 1729 af et pragtfuldt fyrværkeri på Piazza del Popolo i anledning af dauphinens fødsel (Wien, Nationalbibliothek). Af pave Clemens XII fik han desuden til opgave at udkaste et facadeprojekt til San Lorenzo in Panisperna (1730). Romeropholdet fik en afgørende betydning for T., ikke mindst samværet med arkæologer og kunstnere som tegneren Pierleone Ghezzi og billedhuggeren Edmé Bouchardon. 1731 valgte han dog at følge Stosch der af politiske grunde var flygtet til Firenze. Her uddybede han sine studier, ikke mindst af etruskisk kunst og opnåede gennem forskellige arbejder for hoffet yderligere at konsolidere sin position (facadeudkast til San Lorenzo (1739) og Santa Croce, tegning til æresport ved storhertug Franz III's indtog (1739)). 1732 blev T. medlem af akademiet i Firenze og ca. 1737 af Accademia Etrusca i Cortona hvor han opholdt sig i årene 1735-38 (projekt til Palazzo Mancini (Ferretti) 1735). Under sine rejser var T. også i Livorno hvor han til den engelske konsul George Jackson tegnede et villaprojekt (1736), præget af sine etruskiske studier – et værk, der i sin bevidst antikitiserende form foregriber nyklassicismen.

I Livorno gjorde T. bekendtskab med den danske søløjtnant F. L. Norden som for kgl. regning berejste Italien for at undersøge bådtyper; Norden interesserede sig stærkt for arkæologi og kom derfor snart i forbindelse med de kredse T. tilhørte. 1737 blev Norden af Christian VI sendt på opdagelsesrejse til Egypten. S.å. oplevede T. i Napoli det store Vesuvudbrud som han tegnede og stak (1737-38) til Marcello Venuti, hvis tidlige udgravninger af Herculaneum han overværede. 1741 brød T. op fra Italien; han ville grundlægge en kunstskole eller et akademi og anså England for særlig egnet hertil. Rejsen gik over Frankrig og Holland. Men forhandlingerne i London gik ikke så let som ventet. Derimod traf han her atter Norden der med kongens støtte var ved at tilrettelægge offentliggørelsen af sin rejsebeskrivelse. På sin ekspedition havde Norden tegnet løse skitser; nu skulle de danne grundlag for færdige illustrationer. T. overtog dette arbejde og raderede straks to af bladene til det engelske prøvehæfte fra 1741, Norden selv det ene. De konfererede meget om bogens illustrering, så da Norden n.å. var døende, bad han om, at T., der var helt inde i hans hensigter og den eneste som var i stand til at fuldføre arbejdet, måtte få udgivelsen overdraget. Den døendes bøn blev af hans ven grev U. A. Danneskiold-Samsøe bragt til søværnets leder generaladmiral Frederik Danneskiold-Samsøe. Takket være denne forbindelse blev T. kaldt til Danmark. Kronprinsens forestående giftermål med Louise af England havde da i London bragt danske forhold frem i første række for en tid. T. tog imod tilbudet og rejste til Kbh. med to andre kunstnere, elfenbensdrejeren L. Spengler og ædelstenskæreren L. Natter der ville prøve lykken i det meget omtalte land. Ankomsten skete i okt. 1743. Han blev modtaget af kongen, indlogeredes med de andre på Christiansborg og tegnede straks udkastet til familiebilledet som nu er på Rosenborg. For admiralitetet udførte han en stor æresport i anledning af kronprinsens indtog i dec. s.å. (stik af J.N.Schrøder).

T. ansattes fra 1.10. at regne for at stikke illustrationerne til Nordens rejse og skulle oppebære 800 rdl. årlig samt ti rdl. pr. plade. 1745 kaldtes han til hofskildrer og n.å. tilskrev kongen Videnskabernes selskab om at fremkomme med forslag til fortsættelse af arbejdet med illustrationerne. Få måneder efter fik Fr. Danneskiold-Samsøe ordre til at aflevere de Nordenske manuskripter til selskabet og gøre rede for det hidtil udførte arbejde for værkets udgivelse; T. synes på dette tidspunkt, formentlig også bistået af andre, at have stukket 80 af pladerne. 1748 blev han udnævnt til professor ved akademiet, og n.å. modtog han 400 rdl. for et mægtigt allegorisk billede af Christian VI til hest med våbendrager mellem Danmark og Norge (brændt 1794 på Christiansborg). Et par små gentagelser derefter, men med Frederik Vs portræt i stedet for faderens, findes på Rosenborg og Fr.borg, formentlig udførte af T.s kollega som professor, maleren J. F. Gerhard. Hans stilling ved Frederik V's hof var dog næppe så stærk som ved faderens; A. G. Moltke synes at have protegeret C. G. Pilo på T.s bekostning, og Pilo skal have machineret bravt. Dog udgik der 1750 en kgl. ordre om at T. skulle levere tegningen til de medaljer som udførtes efter Videnskabernes selskabs indstilling. En særlig rolle spillede T. ved tilblivelsen af Amalienborg plads. Efter opfordring fra kongen udførte han 1749 en plan af pladsen, formet som en ottekant, samt en opstalt til et af palæerne, vist med pavilloner (begge tegninger blev stukket posthumt af I. A. Schweikart, men kun stikket af planen kendes (tidl. Martin Dues saml.)). Hertil kommer et overslag til et palæ fra 17.1.1750. Det manglende kendskab til Nicolai Eigtveds tidligste forslag til pladsen gør det vanskeligt præcist at vurdere T.s indsats som ophavsmand til pladsens form og palæets pavilloner eller blot kommentator til allerede eksisterende udkast af Eigtved. I centrum af pladsen projekterede T. et pompøst fontæneanlæg med kongens rytterstatue, hævet på et klippeparti, med associationer både til Gianlorenzo Berninis springvand på Piazza Navona og til hans og Charles Lebruns projekter til Ludvig XIV's ryttermonument. I sit udkast til mindesmærket på Amagertorv over den store bybrand 1728 kombinerede T. i øvrigt fontænen med en obelisk. Festdekorationen på Gammeltorv i anledning af det oldenborgske kongehus' 300 års jubilæum 1748 skyldes formentlig også ham. På akademiet findes en samling tegninger (Abecedario) af hans arkitektoniske værker indtil 1743; han anvender her ofte en af ham opfundet søjleordning "norico", opkaldt efter hans hjemby Nürnberg. Som tegner og bogillustrator er hans indsats her i landet nærmest knyttet til Nordens værk som han nåede at få gennemillustreret på grundlag af forfatterens udkast og forsynet, med vignetter; kun enkelte var ikke færdige ved hans død. Desuden tegnede han nogle af de vignetter der fremkom i et par bøger af Tycho de Hofman (Om Tiende, 1750; de Peder Lassonske fundationer, 1753), i E.-S.-F. Reverdils Danmarks Beskrivelse (1758) og J. Essendrops Lier Præstegield (1761). For sin ven L. Spengler gav han bl.a. udkastet til den store ravlysekrone på Rosenborg (W. A. Mullers stik 1762). Selv raderede han Henrik Hielmstiernes ex-libris og sit eget våben. Endelig udførte han en række malerier foruden de ovenfor omtalte, hvoraf Statens museum for kunst ejer ét (Sappho og Amor, 1748). Til riddersalen på Ledreborg fik T. bestilling på en række portrætter af J. L. Holsteins familie, men nåede før sin død kun at fuldføre fire, vigtigst det statelige helfigursportræt af Fr. Wilh. Holstein. De øvrige færdiggjordes af svigerfaderen J. S. Wahl. Til slotskapellet udførte T. 1745 loftsmaleriet af Kristi himmelfart (tegning i kobberstiksaml.). I museet i Ystad hænger Merkur og Bacchusbarnet, 1732, tegninger af ham findes på kunstakademiet, i kobberstiksamlingen, i Berlins kobberstiksamling, i Germanisches Museum i Nürnberg og i Ashmolean Museum i Oxford. T. var en usædvanlig alsidig begavelse, virtuos både som maler, grafiker, arkitekt og billedhugger. Hertil føjede sig en omfattende arkæologisk viden, et stort sprogtalent og musikalitet. Han var en ypperlig tegner og grafiker samt en betydelig kolorist, præget af den italienske og sydtyske senbarok. Med sin brede, internationale skoling kom han selvsagt til at indtage en central plads i det hjemlige kunstliv, omend nok mere som inspirator og formidler end som egentlig nyskabende.

Familie

Forældre: Ursula Negelin; possementmagersvend Ferdinand T. gav ham sit navn og betragtes som hans far. Gift 15.5.1747 i Kbh. (Frels.) med Sophie Frederikke du Wahl, født ca. 1728, død 6.12.1798 i Århus (gift 1. gang 1756 med sognepræst Christopher Frederik v. Heye, død 1780), d. af hofmaler Johan Salomon W. (1689-1765) og Marie Sophie Davidsen (ca. 1689-1760).

Ikonografi

Tegnet selvportr. 1731 (Ashmolean Mus., Oxford). Selvportr. relief skåret i sten 1733. Selvportr. på indtogsbillede fra Firenze 1739. Tegnet selvportr. (kobberstik-saml.). Posthum medalje af M. G. Arbien, efter denne stik af Meno Haas, og medalje af Marcus Meyrs. Stik med buste og afbildning af Meyrs' medalje, efter busten stik af C. Mayer og af S. Leitner.

Bibliografi

J. C. Spengler i Danske mag. 2.r.IV, 1823 145-52. Franz Friedrich Leitschuh: Die Familie Preisler und M. T., Lpz. 1886 = Beiträge zur Kunstgesch. N. F. III. Martin Due: Hofmaler og hofbygmester C. M. T., 1916. Chr. Elling i Kunstmuseets årsskr. XX-XXI, 1933-34 234-36 240 245-247 249 252-59. J. Sthyr sst. XXIII, 1936 123-26. Samme: Dansk grafik 1500-1800, 1943 (fot. optr. 1970). Chr. Elling: Rokokoens portrætmaleri i Danm., 1935 = Kunst i Danm. ny r. XI. Danm.s kirker. Kbh.s amt II, 1944-48 819-22. Chr. Elling: Paraden I, 1958 125-46. Asger Lomholt: Det kgl. da. vidensk. selsk. 1742-1942, III, 1960. Kn. Voss: Arkitekten Nic. Eigtved, 1971. Chr. Elling i Amalienborg, red. Viggo Sten Møller, 1973 35f 38f. Emma Salling sst. 58f 63 65 74. Fabia Borroni Salvadori i Miscellanea di studi in memoria di Anna Saitta Revignas, Firenze 1978 85-118. - Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig