Mogens Clemmensen

Mogens Clemmensen, Mogens Becker Clemmensen, 18.6.1885-30.4.1943, arkitekt, arkæolog. Født i Kbh. (Johs.), død på Frbg., urne på Ass. kgd., Kbh. C. fik en meget alsidig uddannelse. Efter at have gennemgået Teknisk skole var han en overgang i lære hos billedhuggeren Anders Bundgaard, arbejdede derefter hos arkitekten Martin Nyrop indtil 1905, gik samtidig på akademiets malerskole 1904-1905 og herefter på arkitektskolen 1905-06. Han fortsatte med at uddanne sig som arkæolog ved arbejder for Nationalmuseet og på rejser. Han foretog således studierejser til bl. a. Sydgrønland 1910, École francaise d'Athénes og deltog i franske udgravninger i Grækenland 1912-13 samt i de dansk-græske udgravninger i Kalydon 1926. Som arkæolog fik C. stor betydning for studiet af især den danske middelalders og den klassiske oldtids bygningskunst med mange grundige undersøgelser og opmålinger samt som forfatter til en lang række lærde værker: Kirkeruiner fra Nordbotiden i Grønland, 1911, Danske Teglstenskirker, 1918, Venge Klosterkirke, 1921, Kalundborg Kirke, sammen med Vilh. Lorenzen, 1922, Spøttrup, 1923, Lombardisk og dansk Teglstensarkitektur, 1924, Le sanctuaire d'Aléa-Athéna å Tegée sammen med Ch. Dugas og J. Berchmans, 1924, Le temple de Zeus å Nemée sammen med R. Vallois, 1925, Ringsted Kirke sammen med Poul Nørlund, 1927, Senromanske Træskærerarbejder, 1927, Vestervig Klosterkirke, 1928, Primitive Hustyper i Aitolien, 1933 og Bulhuse 1937. Han har endvidere skrevet adskillige artikler i tidsskrifter o.lign., bl.a. i Architekten, Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og Historie, Medd. om Grønland, Købstadsmuseet "Den gamle Bys" årbøger. C. var tillige udgiver og redaktør af Ældre nordisk Arkitektur, den første tid sammen med H. Storck.

Som arkitekt er C.s navn først og fremmest knyttet til den langvarige ombygning og udvidelse af Nationalmuseet 1928-38, men udførte desuden andre arbejder som f.eks. reguleringen af pladsen omkring Skt. Mikkels kirke i Slagelse med tilhørende nybygning 1933, indgangspartiet ved Frilandsmuseet i Lyngby 1939, hovedbygning på Oremandsgård 1933-34 og en del privathuse fx villaen Lundevangsvej 2 (GI. Vartovvej 1) i Hellerup. Væsentlig og til dels omstridt var C.s mange restaureringer hvor han nærmest tilhørte den Storckske skole og arbejdede på grundlag af en indgående historisk analyse af bygningsværkerne. Blandt hans restaureringer kan nævnes herregårdene Overgård, Juelskov, Borreby, Broholm og Spøttrup (1938-41) endvidere Århus domkirke (spiret) og kirkerne i Vestervig og Kalundborg. Han genopførte også en del bygninger i Den gamle by i Århus og på Hjerl hede. C. var arkitekt for Det særlige bygningssyn fra 1918, medlem af akademirådet 1920-22, medlem af Naturfredningsforeningens tekn. udvalg 1925-35, lektor i arkitekturhistorie ved akademiet 1929-38, arkitekt for Den gamle by i Århus 1922-40, for Århus domkirke, Ringsted og Kalundborg kirker, kgl. bygningsinspektør 1938.