Steen Eiler Rasmussen

Steen Eiler Rasmussen, ved dåben Eiler Steen,  9.2.1898-19.6.1990, arkitekt, forfatter. Født i Kbh. (Cit.). Efter at have været i murerlære gennemgik R. akademiets toårige bygningstekniske skole med afgang 1918. Året efter vandt han s.m. Knud Christiansen tre førstepræmier i konkurrencer: bebyggelsesplanen for Prinsessegadekvarteret i Kbh. og byplanerne for Ringsted og Hirtshals. S.å. nedsatte han sig som selvstændigt praktiserende arkitekt, og de følgende år supplerede han sin uddannelse ved rejser navnlig i Tyskland, Frankrig og England (specielt London). R. erhvervede på disse studierejser stor indsigt i byplanlægning, og han kom til at spille en stor rolle i dansk byplanlægning. I 1924 blev han lektor i byplanlægning ved kunstakademiet, 1932–38 var han ansat i Kbh.s kommunes byplanafdeling, og 1938–68 var han professor i bygningskunst ved kunstakademiet. Sideløbende hermed bestred han en række vigtige hverv på byplanlægningens område. I 1924 blev han akademiets repræsentant i Dansk byplanlaboratorium, 1929 blev han dets næstformand, og han var 1942–48 dets formand. Endvidere var han formand for egnsplanudvalget for Kbh. 1945–58 og byplankonsulent for Randers og for Hørsholm 1940–43 samt for Esbjerg 1944–49. Som formand for egnsplanudvalget kom R. til at præge det arbejde som blev udført i egnsplankontoret under ledelse af arkitekt Peter Bredsdorff, og som resulterede i den såkaldte "fingerplan" 1947. På trods af at den aldrig blev officielt vedtaget af nogen offentlig myndighed har den haft umådelig stor betydning for Storkøbenhavns vækst. Den standsede den lagdelte vækst af byen og samlede den bymæssige bebyggelse i udløbere – fingre – omkring trafiklinjer og radialveje, og sikrede de grønne områder mellem fingrene. Om denne plan skrev R. Københavnsegnens planlægning. Status 1950, 1951.

Sin store viden om byer og byers udvikling nedfældede R. i en række betydelige bøger, først og fremmest London, 1934 (eng. udg. 1937, udvidet udg. 1973) der (også i England) regnes for en af de bedste bøger om denne storbys udvikling gennem tiderne, Byer og Bygninger, 1949 (eng. udg. 1951), København 1950, 1950, Fra Amsterdam og Delft, 1953, Dejlige stæder, 1964 og København. Et bysamfunds særpræg og udvikling, 1969. Også i essays og kronikker behandlede han disse emner. R. har i bøgerne om København og i dagbladsartikler stærkt kritiseret det københavnske bystyre for dets mangel på visioner og for den efter hans mening tilfældige planlægning som truer med at ødelægge byens særpræg. R.s betydeligste arbejder som arkitekt er rådhuset i Ringsted, 1937 (1. præmie i konkurrencen 1935), Rungsted skole, 1947, den store boligbebyggelse Tingbjerg, 1956–58 hvor han søgte at realisere sine ideer om et godt bomiljø, og Landbohøjskolens nybygninger, 1945–68 (s.m. Mogens Koch). Hans allerførste byggearbejde, villaen Søbakken 3 i Skovshoved, 1922, var i udpræget nyklassicistisk stil. I de følgende arbejder forsvandt stilpræget, men klassicismens ideer om klarhed og mådehold gjorde sig fortsat gældende. Hans følelse for det sagligt-naturlige er fremtrædende ligesom han tilstræber enhed i materialevirkningen. Ringsted rådhus, som nok er hans hovedværk, står som skåret ud af én blok i én mættet rød farvetone som harmonerer smukt med Skt. Bendts kirkes røde murværk. – På brugskunstens område har R. haft stor pædagogisk betydning. 1932 arrangerede han i Kunstindustrimuseet en udstilling Britisk Brugskunst hvor han viste en lang række typiske brugsting som gennem brug og tradition havde fundet en smuk og naturlig form – ikke sjældne og kostbare ting, men varer som han ganske simpelt havde udvalgt i butikker i London. I bogen Britisk brugskunst, 1933 (2. udg. 1965) giver han en glimrende analyse af disse tings egenskaber. Udstillingen virkede som en programerklæring og fik betydning for en hel arkitektgenerations opfattelse af hvordan gode ting til hverdagsbrug burde være. Denne udstillings idé blev fulgt op af R. i hans arbejde som konsulent for de danske brugsforeninger FDB 1941–47 som han fik til at gå ind for en produktion af billige og gode hverdagsvarer, bl.a. møbler. Disse blev tegnet af arkitekt Børge Mogensen som gjorde et pionerarbejde ved at skabe en serie praktiske og billige møbler. Inden for bogkunsten har R. øvet en særlig indsats. Ved en forbilledlig typografisk opsætning af sine egne bøger banede han vej for en smukkere og mere læselig typografi i dansk bogproduktion. Mange af hans bøger er illustreret med hans egne pennetegninger som er tilpasset typografien så bogen danner en æstetisk helhed. 1927–32 var R. redaktør af tidsskriftet Arkitekten hvis ugehefte han gav en ny udformning som kom til at danne forbillede for andre tidsskrifter. For sine fortjenester inden for kunsthåndværket udnævntes R. 1976 til Håndværkerforeningens æreshåndværker. – R.s litterære produktion omfatter foruden de nævnte fagligt betonede bøger rejseskildringerne Billedbog fra en Kinarejse, 1935, Rejse i England, 1951 og Rejse i Kina, 1958, samt essaysamlingerne En bog om noget andet, 1940, I Danmarks Have, 1941, Juletræet, 1953, Om at opleve arkitektur, 1957, Med mange venlige hilsener, 1971, Sig det med blomster, 1976, og antologien Essays gennem mange aar, 1968. R. har evnen til at skrive fængslende og let forståeligt om komplicerede emner, og hans fagligt betonede bøger om byer og bygninger har fået en langt større læserkreds end sådanne bøger normalt får. Hans rejseskildringer og essays er ligeledes præget af en overlegen fremstillingskunst, stor kundskabsfylde og en etisk-humanistisk tankegang. Han er en skarp, kritisk begavelse der både stimulerer og vejleder når han skriver om kontroversielle emner. I Omkring Christiania, 1976, indtager han en positiv holdning til den omdiskuterede såkaldte "fristad", og bogen Teater, 1979, er et skarpsindigt og vel underbygget indlæg i debatten om udvidelsen af Det kgl. teater. R. har med god grund modtaget ærespriser for at skrive forståeligt dansk, og 1961 indvalgtes han i Det danske akademi. Sin respekt for andres skrivemåde demonstrerede R. da han i 1975 udtrådte af Rungstedlundfondens bestyrelse fordi han mente, at denne ikke forvaltede Karen Blixens litterære arv med tilstrækkelig veneration ved at tillade, at Gyldendal udgav hendes værker med moderne retskrivning. Han havde været nært knyttet til baronessen i hendes år på Rungstedlund og han var fondens første formand efter hendes død 1962. R. er også en glimrende foredragsholder, og hans offentlige forelæsninger var tilløbsstykker. Han har forelæst som gæsteprofessor ved universiteter i USA og Australien. R. var medlem af akademirådet 1922–34 og 1938–59. 1967 modtog han den i anledning af Kbh.s 800-års jubilæum indstiftede Absalon-pris og 1977 fik han C. F. Hansen medaljen.