Dansk Biografisk Leksikon

Theophilus Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Theophilus Hansen, Theophilus Edvard Hansen,  13.7.1813-17.2.1891, arkitekt. Født i Kbh. (Holmens), død i Wien, begravet sst. (Zentralfriedhof). H. gennemgik akademiets bygningsskole under G. F. Hetschs vejledning og var ligesom denne påvirket af K. F. Schinkel. 1835 vandt han den lille guldmedalje for "et theater" og 1837 konkurrerede han forgæves om den store med "en børs", begge projekter udført i en græsk klassicisme påvirket af Schinkel. I disse år blev han under N. L. Høyens indflydelse optaget af dansk middelalderarkitektur og udarbejdede 1837 et idealt projekt til en restaurering af Ribe domkirke. Hans egentlige virkefelt i disse år var imidlertid det håndværksmæssige design. Prøver herpå findes i en række tavler i G. F. Hetsch: Fortegninger for Haandværkere, 1839-43. Det var også denne virksomhed der 1838 skaffede ham et rejsestipendium fra Det Reiersenske fond til studier af håndværket i Tyskland. I foråret 1838 rejste han sydpå. Han studerede Schinkel i Berlin, middelalderarkitekturen i Meissen, Prag og Nürnberg og den nye arkitektur i München. Her opgav han at vende tilbage og hastede i stedet til Grækenland hvortil han ankom 8.10.1838. I Athen fandt han sammen i et frugtbart arbejdsfællesskab med broderen Christian Hansen og den græske bygningsdirektør Edouard Schaubert. Ved siden af arkæologiske studier og lærergerning ved den tekniske skole i Athen opførte H. sine første bygninger her, bl.a. Dimetrios' hus, nu Hotel Grande Bretagne (1842-43, stærkt ændret 1958), Athens observatorium (1842-46) i en enkel let dekorativ klassicisme overvejende påvirket af Schinkel. På grundlag af sine studier af den græskbyzantinske arkitektur gav H. tegninger til Athens domkirke (1843-62, fuldførtes af andre arkitekter med stærke afvigelser fra den oprindelige plan) samt øjenklinikken (1847-52). 1846 forlod H. Grækenland og rejste til Wien, indkaldt af arkitekten Ludwig Förster som dennes medhjælper og kompagnon. Samarbejdet opløstes 1852, hvorefter han startede sin egen virksomhed. I sine arbejder i 1850erne fjernede H. sig helt fra den schinkelske påvirkning. Under indtryk af tidens øgede interesse for murstenens anvendelse og påvirket af sine erfaringer fra Grækenland udformede han en dekorativ byzantinsk præget byggestil, bl.a. i sit hovedværk fra denne periode våbenmuseet i Wien (1849-56), Invalidehospitalet i Lemberg (Lwow, 1854-59), den græske kirke i Wien (1856-58) og kapellet ved den evangeliske kirkegård i Wien (1858).

Sit internationale ry vandt H. ved opførelsen af en række pragtbygninger på Wiens Ringstrasse der omkring 1860 anlagdes på det gamle voldterræn omkring byen. Under indflydelse af en Italiensrejse 1856 gik H. nu over til en mere bekvemt anvendelig romersk renæssancestil. Hans boligkompleks Heinrichshof (1861-63, bombet 1945, nedrevet) blev stildannende og var karakteriseret ved maksimal udnyttelse af etagearealet samt en overvældende ydre pragt. Samme planløsning og formsprog anvendte han i en lang række privatpalæer og offentlige bygninger på Ringstrasse, bl.a. boligkomplekset Rudolfshof, den evangeliske skole, Musikverein, ærkehertug Wilhelms palæ, Epsteins palæ, Ephrussis palæ, Børsen og kunstakademiet. Sideløbende med renæssancestilen genoptog han klassicismen, kulminerende med parlamentsbygningen i Wien (1874-84). Det store bygningskompleks er på en gang stærkt leddelt og let overskueligt i sin struktur omkring den store pompøse midthal. Enkeltformerne er behandlet med overbevisende overensstemmelse med de antikke forlæg. Han genoptog forbindelsen med Grækenland hvor han kom til at skabe en gruppe monumentale klassicistiske bygninger, bl.a. Videnskabernes akademi (1859-87) i jonisk stil og Nationalbiblioteket (1885-92) i dorisk stil. De to bygninger udgør sammen med universitetet en arkitektonisk helhed, den såkaldte athener-trilogi. Endvidere blev den store udstillingsbygning Zappeion opført efter H.s tegninger. Nævnes kan det også at H. efter Christiansborgs brand 1884 indkaldtes for at udføre et projekt til genopførelsen.

H. lagde vægt på en gennemført kunstnerisk udformning af sine bygninger og gav i vid udstrækning tegninger til møbler og indretning hvor han overvejende støttede sig til sine erfaringer fra ungdomstiden i København. 1868-84 var han professor ved kunstakademiet i Wien. Ved fuldførelsen af parlamentet i Wien blev han ophøjet i den adelige friherrestand, udnævntes til æresdoktor ved universitetet i Wien og æresmedlem af Wiens kunstnersamfund. 1887 modtog han The Royal Institute of British Architects' guldmedalje. Udenlandsk medlem af akademiet i København 1858. Akademiet i Wien uddeler årligt en Theophil H.-pris "for den bedste studie efter antiken". H.s søster Marie Hansen stiftede 1892 Theophil H.s rejselegat der årligt tildeles arkitekter og kunstindustrielle håndværkere i Danmark.

Familie

Forældre: bud ved brandassurancen Rasmus H. (Braathen) fra Norge (1774-1824) og Sophie Elisabeth Jensen. Gift 22.4.1851 i Wien med Sophie v. Förster, født 1831 i Wien, død 28.7.1851 sst., d. af arkitekt Christian Friedrich Ludwig v. F. (1797-1863) og Maria Schmidt (1805-78). – Bror til Christian H.

Udnævnelser

R. 1867. K. 1872. DM. 1873. S.K. 1884.

Ikonografi

Malet som ung af F. F. Helsted og tegnet af E. Lehmann, 1848 (begge Fr.borg). To stik af Chr. Mayer efter mal. af Carl Rahl. Træsnit 1868 efter tegn. af A. Dorph, efter dette litografi 1871. Træsnit 1872 og efter dette træsnit 1873. Mal. af C. Griepenkerl, 1878 (glyptoteket). Relief af Carl Kundmann (glyptoteket), gengivet i træsnit 1883, benyttet på gravmælet. Medalje af J. Tauteshayn, 1883. Buste 1883 (akademiet og parlamentet i Wien). Medalje af G. Radnitzko. Karikatur i Punch 1884. Stik af G. Frank, 1885. Litografi af J. Marastoni, 1888. Buste af Jul. Schultz på mindesmærke af Chr. Thure.n (Theophilus Hansensgade, Kbh.). Stukket af F. Lorber på østrigsk frimærke, 1953. Foto.

Bibliografi

T. H. und seine Werke, udg. G. Niemann og F. v. Feldegg, Wien 1893. Alphons Lhotsky: Die Baugesch. der Museen und der neuen Burg, Wien 1941 = Festschr. des Kunsthist. Museums I. Hans H. Russack: Deutsche bauen in Athen, Berlin 1942. S. Lindholm i Artikekten M, 1955 65. Alice Strobl: Das k.k. Waffen-museum im Arsenal, Graz 1961 = Schr. des Heeresge-schichtl. Museums in Wien I. Jürg Ganz i Österreichische Zeitschr. für Kunst und Denkmalpflege, Wien 1972 67-81. G. Åkerström-Hougen i Konsthist. t., Sth. 1972 16-42. G. S. Laios: Simon Sinas, Athen 1972. V. Villadsen: Ribe domkirke, 1974. Samme i Hafnia 1978 43-77. Samme i Architectura. Arkitekturhist. årsskr. I, 1979 88-108. Kn. Millech i Christiansborg slot, udg. Kr. Hvidt m.fl. II, 1975 203-24. – Papirer og breve i Kgl. bibl.

Læs også om Theophilus Hansen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Theophilus Hansen
Theophilus Hansen
Theophil Hansen , 1813-1891, dansk arkitekt. ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
renæssancestil
(se renæssance ), renæssancens af antikken påvirked ...Artikel i Den Store Danske
Lemberg
det tyske navn for byen Lviv i Ukraine. ...Artikel i Den Store Danske
observatorium
(af lat. observator , se observatør , og -orium ...Artikel i Den Store Danske
æresdoktor
person, der af et universitet har fået tildelt d ...Artikel i Den Store Danske
arkitektonisk
(af gr. architektonikos ), vedr. arkitektur. ...Artikel i Den Store Danske
Athens
by i det nordøstlige Georgia , USA; 115.500 ind ...Artikel i Den Store Danske
Meissen
by 15 km nordvest for Dresden i den tyske del ...Artikel i Den Store Danske
Athen
gr. Athenai , Grækenlands hovedstad; 3,2 mio ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
VVil
18/07/2011
  • Læst 783 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki