Viggo Møller-Jensen, Viggo Vold Møller-Jensen, 27.3.1907-30.12.2003, arkitekt. Viggo Møller-Jensen voksede op i et hjem hvor faderens kunstneriske interesser spændte vidt. De omfattede også bygningskunsten, og det blev den der indfangede sønnen. Efter studentereksamen fra Ordrup gymnasium blev han først tømrer – sikkert i god overensstemmelse med faderens håndværksmæssige idealer – og kom derefter på akademiets arkitektskole hvor han fik afgang 1935. Han kom tidligt i gang som selvstændig arkitekt med bygninger i en moderne ånd, fordomsfrie men ikke revolutionære. 1936-37 opførte han Vajsenhusianernes stiftelse på Bomhusvej i Hellerup, og han projekterede de to sydligste blokke i Socialt Boligbyggeris afdeling Dommerparken ved Bispebjerg og tillige bebyggelsens børneinstitution, 1945-47. Det beskedne og lidt traditionsprægede går igen i Atelierhusene ved Utterslev mose, 1942, men snart demonstrerede han sin personlighed og styrke i nogle relativt små etagehuse af jernbeton på Frbg. (bl.a. Kochsvej 5 og Falkonér allé 12, 1949-53). Fra midten af 50erne fik han kompagniskab med Tyge Arnfred idet de sammen udbyggede og fornyede Askov højskole, 1956-60 og senere. Det førte til en række andre højskolebyggerier af hvilke det mest markante nok var den helt nye Herning højskole, 1962 hvortil der 1977-78 blev føjet en teatersal. De lave skolelængers gårdsystem, suppleret med elevernes højhusblok og den tætte, femkantede teatersal danner et nuanceret og for højskoler ret utraditionelt anlæg hvis træk går igen i den centrale fagskole i Godthåb. Viggo Møller-Jensen og Arnfred havde iøvrigt mange opgaver i Grønland og prægede mange af bybillederne. De opførte således skoler i Egedesminde og Holsteinsborg, boligbyggeri i Godthåb og Jakobshavn m.m. – enkle, robuste, træbeklædte og ganske maleriske i deres samspil med naturen. Blandt de fineste resultater af samarbejdet mellem Viggo Møller-Jensen og Arnfred hører Sparekassernes uddannelsescenter Klarskovgård ved Korsør 1968-70 og Kbh.s dag- og aftenskoleseminarium i Skovlunde, 1967-72 – forskellige nok, men alligevel strenge på den samme bue.

Et særligt kapitel i Viggo Møller-Jensens produktion blev introduceret med en hel bydannelse i Albertslund, mønstergyldig indtil det missionerende i bebyggelsesplanen der navnlig skyldes Knud Svensson, og frigjort og fantasifuld i bygningernes form, højt og lavt byggeri. Her havde Viggo Møller-Jensen og Arnfred et samarbejde med Kbh.s alm. boligselskabs arkitektafdeling med hvis leder Jørn Ole Sørensen de dannede Fællestegnestuen – et foretagende som også har projekteret en række mere specielle bygninger i Albertslund (Albertslund centrum, kollegium, en part af rådhuset m.m.). Samarbejdet mellem disse tre parthavere satte sig yderligere spor i 70ernes mest revolutionære boligprojekt, Farum Midtpunkt, og dets humanistiske modpol, Flexibo-bebyggelsen på Amager (1975-76), det smukke boligkvarter ved Lauritz Sørensensvej på Frederiksberg, Solbjerghave, (1977-80) og boligbebyggelsen Sibeliusparken i Rødovre, 1986.

Viggo Møller-Jensen arvede ikke faderens frodige og forkyndende væsen, men nok hans pædagogiske gaver, og dem udnyttede han på akademiet siden han blev lærer 1941. I årene 1955-77 var han professor i bygningskunst, i perioder tillige dekan for arkitektskolen. Han fik tildelt Eckersbergmedaljen 1954 for sine jernbetonhuse og C. F. Hansen-medaljen 1980. Endvidere fik han Nykredits arkitekturpris 1990 og blev æresmedlem af Kunstakademiet 1991.

Familie

Viggo Møller-Jensen blev født i København (Skt. Johannes).

Forældre: maler, arkitekt Jens M.-J. (1869-1948) og maler Sigrid J. S. J. Vold (1875-1968). Gift 2.6.1934 i Kbh. med maler Malene Helligkilde, født 3.5.1909 i Nørre Uttrup ved Ålborg, d. af gartner Niels H. og økonoma Anna Gravesen.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten U, 1938 17f (vajsenhusianernes stiftelse). Arkitekten M, 1943 134-40 (atelierhusene); 1948 69-73 152-56 (Dommerparken); 1954 93-104 (etagehuse af jernbeton). Jørgen Bo i Arkitektur, 1960 41-53 (Askov højskole); Nils-Ole Lund sst. 1963 81-89; 1968 182-89 (bygn. i Grønland); 1969 1-21 (Albertslund); 1970 113-17 (bygn. i Grønland); P. E. Skriver sst. 1971 1-14 (Klarskovgård); 1973 145-52 (Kbh.s dag- og aftenskoleseminarium); 1975 169-85 (Albertslund centrum m.m.); 1979 150-55 (teatersal, Herning) 232-39 (Flexibo. Amager); 1980 261-69 (bebyggelse på Frbg.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig