Dansk Biografisk Leksikon

Vilhelm Petersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Vilhelm Petersen, Vilhelm Valdemar Petersen,  5.4.1830-3.7.1913, arkitekt. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). P. kom allerede 1843 ind på kunstakademiet, studerede først dekorationskunst, men gik senere over i bygningsfaget. 1853 vandt han begge sølvmedaljer, 1855 C. F. Hansen-medaljen, 1857 den lille guldmedalje og 1860 den store. På stipendierejsen 1861-65 deltog han i Italien i to konkurrencer om en facade til domkirken i Firenze, var begge gange blandt de højest belønnede, men blev udskudt til slut, muligvis af konfessionelle og nationale grunde. 1866 blev han medlem af kunstakademiet og 1887 af det nyoprettede akademiråd; han var 1890-92 dettes dirigent. 1869-74 var han kommunal bygningsinspektør i Kbh., 1892-1903 konst. kgl. bygningsinspektør. – P. forblev hele sit liv tro mod det han havde lært hos G. F. Hetsch og fandt deri et selvstændigt udtryk for sit eget akademiske åndsaristokratiske kunstnertemperament. Klassicismens forening af antik stil og italiensk højrenæssance samt undertiden en noget skematisk nygotik udgjorde det stilistiske formsprog i denne lære; desuden arbejdede P. en enkelt gang i en fri rundbuestil. Men som tilfældet var i den ældre arkitektur, udelukkede det stilistiske formsprog ikke en elementær rumlig helhed der yderligere var velproportioneret og regelmæssigt inddelt; ved beskedne opgaver kunne denne endog have overvægten over det stilistiske, fx elevhuset på Jonstrup seminarium, 1897. P. var den sidste betydelige repræsentant for den klassiske linje, ofte i stand til at udtrykke dens skønhedsfølelse på en fornem og levende måde, ikke sjældent dog noget tør. For det praktiske havde han ikke altid blik. Som vigtigere eksempler på hans virksomhed kan nævnes: atelierbygningen i gården til Bredgade 33, 1865; Meteorologisk instituts og søkortarkivets fællesbygning, Toldbodvej 19, 1873; toldkammerbygningen i Amaliegade (1875, nu nedrevet); Søtorvet I, 3 og 2, sammen med Ferd. V. Jensen 1876; Roskilde ting- og arresthus, Jernbanegade 21, 1878; Vestre, senere kaldet Rudolph Berghs hospital, Tietgensgade 31, 1883-85; Almindelig hospital, nu del af De gamles by, Nørre Allé 41, 1885-92; Middelfart sindssygeanstalt, 1889 og 1894; Videnskabernes selskabs bygning, Dantes Plads 35, 1894-98 i italiensk højrenæssance, hans hovedværk; toldkammerbygningerne i Frederiksværk, 1896, Rønne, 1897 og Nykøbing F, 1901 posthuset ved stationen i Holbæk, 1899. Til hans rene, begejstrede, men traditionelle skønhedsdyrkelse svarede en retlinet, idealistisk karakter og en udpræget konservativ indstilling. Han blev æresmedlem af akademiet i Firenze 1908. – Tit. professor 1884. Etatsråd 1903.

Familie

Forældre: tegner, kobberstikker, skibskonstruktor Johan Daniel P. (1794-1849) og Charlotte Amalie Kiær (1795-1874). Gift 14.8.1874 i Gentofte med Henriette Louise Lindegaard, født 30.12.1844 i Slaglille, død 31.8.1923 på Frbg., d. af sognepræst Vilhelm Theodor L. (1796-1859, gift 1. gang 1825 med Johanne Catharine Degen, 1798-1836) og Dorothea Metzie Snitker (1804-89). – Bror til Magnus P.

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1894.

Ikonografi

Tegn. af H. Olrik, 1863 (Fr.borg). Fremstillet på tegn. af A. Schmidt (?) (sst.). Mal. af Axel Hou, 1901 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Afbildet på V. Johansens mal. af møde i akademirådet, 1904 (St.mus.). Relief af A. V. Saabye, bl.a. på mindetavle af Cajus Novi, 1910 (Vidensk. selskabs bygning). Foto.

Bibliografi

Ph. Weilbach i Architekten II, 1899-1900 145-50; XII, 1909-10 297-301; XV, 1912-13 421-26. Eugen Jørgensen; Nyere da. bygningskunst i Kunst II, 1900. Luca Beltrami: Storia della facciata di S. Maria del Fiore in Firenze, Milano 1900 47-55. F. Meldahl og P. Johansen; Det kgl. akad. for de skønne kunster 1700-1904, 1904 312 358 377 382 396 412 452 474 493 545. P. Johansen i Berl. tid. 4.7.1913. T. Hindenburg i III.tid. 13.7. s.å. Kbh.s kommunehospital 1863-1913, udg. K. M. Nielsen og E. A. Tscherning, 1913 168-74. Heil- und Pflegeanstalten für Psychisch-Kranke, red. Johs. Bresler I, Halle 1914 14-17. Kunstakademiets 26. årsberetning 1913-14, 1914 17. Helga Stemann; F. Meldahl og hans venner I-VI, 1926-32. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938 228f.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Firenze
... Florens , (tysk Florenz ), hovedstad for ...Artikel i Den Store Danske
Frederiksværk
by i Nordsjælland; 12.029 indb. (2014). Frede ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KMill
18/07/2011
  • Læst 636 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki