Arno Malinowski

Arno Malinowski, Arno Johannes Franz Malinowski, 3.8.1899-10.1.1976, billedhugger. Født i Kbh, død sst., begravet Hellerup kgd. M. kom i lære hos hofgravør S. Lindahl 1914, blev svend 1919 og forberedtes på Teknisk skole til kunstakademiet som han besøgte gennem seks semestre indtil foråret 1922, og hvor han kom under gavnlig påvirkning af E. Utzon-Frank. 1921-35 var M. ansat ved Den kongelige Porcelainsfabrik hvor han udfoldede sit dekorative talent i en række fint modellerede statuetter. I disse yndefulde, let manierede arbejder i biscuit og "blanc de Chine" udnyttede han materialets støbetekniske muligheder gennem anvendelse af papirtynde gevandter og foldekast og modellørernes færdighed i at lave blomster, blade og stængler efter hans skitser.

På verdensudstillingen i Paris 1925 vakte hans figurer (Amor med Bier, Opiumsryger, Eva, Balidanserinde og Suzanne) opmærksomhed og tilkendtes en sølvmedalje; for en større gruppe Diana paa Hjort modtog han 1933 Eckersbergmedaljen. Efter 1930 blev han optaget af stentøj og udførte en del større grupper og springvandsfigurer til celadon og okseblodsglasur. 1936 blev han knyttet til Georg Jensens sølvsmedje hvor han arbejdede indtil 1944. Her tegnede han såvel korpusarbejder (altersæt til Skive kirke, 1936) som smykker, herunder en serie med figurmotiver med påloddede, tætsiddende kugler til fremhævelse af fx hår, fiskeskæl og pels, foruden nogle japansk inspirerede småting i jern og sølv. Særlig kendt blev hans kongemærke, 1940. Sit oprindelige håndværk udnyttede M. i en række fortrinlige medaljer (H. C. Andersen, 1930, Ludvig Holberg, 1933, Georg Galster, 1945 m.fl.). M. udstillede på Kunstnernes efterårsudstilling 1920-22, 1927, 1932-34 og 1939, på Charlottenborg 1921-48 og på Charlottenborgs efterårs-udst. 1922 og 1935. 1934-39 var han lærer ved Kunsthåndværkerskolen.