C. Aarsleff, Carl Vilhelm Oluf Peter Aarsleff, 14.8.1852-4.1.1918, billedhugger. Født i Nyborg, død i Kbh., begravet i Søllerød. Aa. lærte drejerprofessionen hos faderen, kom 1870 til Nakskov som leder af en snitteskole, rejste efter et års tid til Kbh. hvor han sept. 1872 dimitteredes fra Teknisk institut til akademiet, hvis skoler han besøgte regelmæssigt fra okt. s.å. til marts 1876 da han fik afgangsbevis, og desuden et semester 1880. Han "havde i sin Ungdom en trang Vej fra Haandværket til Kunsten" (Viggo Johansen i Vor Tid, 1918) og måtte under sin uddannelse tjene til udkommet. Således arbejdede han som billedskærer hos V. Fjeldskov 1872-73, modellerede for terrakottafabrikant Wendrich, var marmorhugger i Th. Steins atelier og var beskæftiget hos V. Bissen samt med dekorativt arbejde på Fr.borg. Senere bistod han sin lærer på akademiet J. A. Jerichau, hvilket fik megen betydning for ham. – Aa.s egen produktion kom langsomt i gang. Han udstillede på Charlottenborg 1876-1900 og 1918, 17 gange med 29 arbejder. Efterhånden arbejdede han sig frem støttet af akademiske udmærkelser (lille guldmedalje 1879 for statuen Telemachos forbereder sig til Afrejse, Fyns stiftsmuseum, Odense; store guldmedalje 1880 for relieffet Dolon indhentes af Diomedes og Odysseus og beder for Livet: Eibeschutz' præmie 1893 og 1896 for statuerne Abel ofrer til Herren og David, begge i kunstmuseet). For de med den store guldmedalje følgende stipendier rejste han udenlands 1881-83 (Paris, Italien, Grækenland), på Anckers legat 1886 over München til Rom og Firenze som han også besøgte 1891, og vintrene 1893-94, 1894-95 tilbragte han i Italien (bl.a. Firenze). – Ved akademiet nåede Aa. en anset og indflydelsesrig position; han blev medlem af plenarforsamlingen 1887, af akademirådet 1890-99, professor i billedhuggerkunst 1901, skolerådets formand 1906 (genvalgt til sin død), direktør for treåret 1914-17 og derefter vicedirektør. Desuden havde han sæde i Charlottenborg-udstillingens komité 1899-1901, galleriets indkøbskomité (fra 1905), Anckers legatudvalg og Thorvaldsens museums bestyrelse (næstformand).

Aa. udførte en række arbejder til offentlige bygninger i Kbh., således de seks vægtere i bronze på taget over rådhusets hovedfacade, to cirkulære relieffer (Eros bringer Lyset til Jorden og Daidalos danner Vinger til Flugten fra Labyrinten) på kunstmuseets facade, gotisk altertavle af træ i Hellig Kors kirke, alterkrucifiks af træ i kirken i Saxogade, to relieffer til Glyptotekets tilbygningsfacade; endvidere en relieffrise af Jomsvikingernes liv til Frederiksborgmuseet. En årrække viede han istandsættelsen og rekonstruktionen af dronning Margretes sarkofag i Roskilde domkirke der var standset ved billedhugger F. Hertzogs død. Dette arbejde der beskæftigede ham fra 1897 (studierejser 1898 og 1900) overdroges ham 1900 og fuldførtes dec. 1911, hvorefter han beskrev det i Mindesmærket over Dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, 1912. Hans egentlige indsats blev imidlertid en række statuer af spinkle ynglingeskikkelser: Den fortabte Søn, 1885, Abel, 1893, En ung Florentiner, udst. 1899 (alle i kunstmuseet), og særlig har man værdsat hans statuetter (En Yngling, 1889 (kunstmuseet), Eva, 1900) der undertiden rummer meget lune (Et Kentaurbarn, der leger med sin Hale, udst. 1895 (Hirschsprung), relieffet To Jættedrenge). Ligesom V. Bissen havde Aa. fra det forudgående slægtled overtaget Bertel Thorvaldsens sans for stillingsmotiver. Men mens Bissen gennem faderen H. V. Bissens skole fra første færd blev stærkt antikt indstillet og fik føling med den klassiske hvile i stillingen, blev Aa. gennem sin lærer Jerichau straks mere naturalistisk orienteret. Han så ikke så meget på selve linjevirkningen som på lemmernes forløb og en fint gennemført modellering (ikke uden slægtskab med Jerichaus Pantherjæger), og han forstod af musklernes forløb i den magre ynglingekrop under den valgte stilling og af emnets stemning at skabe den enhed, der får figuren til at føles som et kunstværk. – Arbejder findes, foruden de nævnte steder, i glyptoteket og museerne i Ålborg samt Nyborg der testamentarisk overtog hans efterladte originalmodeller.

Familie

Forældre: drejermester Niels Theodor Aa. (1826-1908) og Arnoldine Marie Sophie Jensen (1829–75). Gift 4.10.1893 i Kbh. (Vartov) med Ingeborg Andrea Rump, født 1.9.1859 i Hillerød, død 14.12.1897 i Trørød, Søllerød sg., d. af glarmester og lysestøber Carl Johan R. (1822-81) og Gyde Marie Lange (1831-97).

Udnævnelser

R. 1912.

Ikonografi

Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St. mus.) og på tegn. hertil af samme (Fr.borg). Tegn. af Carl Thomsen (Kgl. bibl.), forarbejde til mal. af samme, 1909 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Foto.

Bibliografi

Kbh.s rådhus, ved Fr. Beckett og F. Hendriksen, 1908 68-71. H. Olrik i Nord. t. for vetenskap, konst och industri, Sth. 1912 531. Viggo Johansen i Kunstakad.s årsberetn. 1917-18 1 lf. Aksel Rode i Danm.s billedhuggerkunst, red. V. Thorlacius-Ussing, 1950. C. Aa. Udstillingskat., Nyborg og omegns museum, 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig