Hans Brüggeman, Hans Brückmann, nævnt fra 1523, billedhugger, billedskærer. Født i Walsrode, Hannover. B. var reformationstidens betydeligste billedhugger i hertugdømmerne. 1523 omtales han i en kontrakt vedrørende leveringen af en altertavle (forsvundet) til kirken i Walsrode som barnefødt i byen: "nach deme he ein Walszroder kinth geboren und sine fruntlyken leven olderen hyr by uns begroven heft" (eftersom han er et W.-barn og har sine kære begravet her hos os). En række bevarede værker der i tidlige overleveringer er henført til B. og derfor betragtes som sikre stammer udelukkende fra Slesvig-Holsten og er formentlig udført under hans ophold i Husum ca. 1514-23: en madonna (i kongehusets eje) og en engel med lut (Staatliche Museen, Berlin) fra det ødelagte monstranshus, dateret 1520, i den 1807 nedrevne Mariekirke, Husum; endvidere den vældige altertavle, dateret 1521 fra augustiner-korherrernes kirke i Bordesholm (siden 1666 Slesvig domk.). Desuden tilskrives B. sædvanligvis den hellige Kristoffer (formentlig 1522, Slesvig domk.) og Skt. Jørgen og dragen fra Mariekirken i Husum (sandsynligvis 1523, siden 1830 Nat. mus.) Hertil er føjet gravmælet over hertug Frederik (senere Frederik I) og hertuginde Anna i Bordesholm klosterkirke og en altertavle fra Goschhof, Eckernförde (nu Landesmuseum, Slesvig). Sidstnævnte der på grund af sin barokstaffering vanskeligt kan vurderes synes i det mindste at hidrøre fra en elev af B., mens gravmælet, navnlig hvad sidernes apostelfigurer og relieffer angår, er beslægtet med Hüttener-altret (Städt. Mus. Flensborg). Andre værkstedsarbejder findes i Estvad, Gøl og på Nat. mus. (tidl. Børglum kloster). Endvidere i Slesvig-Holsten og Nedersachsen. De sikre værker af B. vidner om en mulig læretid i Bremen eller Osnabrück efterfulgt af vandreår i Nederlandene via Nederrhinen. Sandsynligvis har han en kort tid medvirket ved udsmykningen af domkirkerne i Utrecht og s'Hertogenbosch. Derimod har han næppe arbejdet i Antwerpen. I Bordesholmaltret har han således kun overtaget de flamske altres ydre form og opbygning, ikke deres teknik (der krævede en staffering) eller specielle figurstil. Af afgørende betydning for B. var grafiske forlæg (Albrecht Dürers "Kleine Passion", muligvis formidlet gennem Utrecht-maleren Jan Gossaert van Mabuse), endvidere malerier af Hieronymus Bosch der virkede i s'Hertogenbosch. Også B.s kendskab til renæssancens ny formsprog lader sig forklare udfra opholdet i Nederlandene uden at man behøver at antage en rejse til Nürnberg.

I Slesvig-Holsten står B.s kunst isoleret uden egentlige rødder og kun med ringe eftervirkning, da reformationen gjorde udskårne altre overflødige. Meget taler for at B. 1514-23 var beskæftiget ved hertug Frederiks hof i Husum. Skt. Jørgen kunne være dennes sejrsmonument som Sten Stures Skt. Jørgen i Stockholm om end ansigtstrækkene mere ligner Karl Vs end hertugens. Bordesholmaltret smykkede den grav hertug Frederik lod udføre for sin hustru og sig selv ligesom Claus Bergs alter i Odense ved kong Hans' grav. Hertugen må derfor på en eller anden måde have haft indflydelse på dette værk selv om intet herom er overleveret, og hertugens våben - lige som hele stafferingen - mangler.

Bibliografi

V. Thorlacius-Ussing i Årbøger for nordisk oldkyndighed, 3.r.XIX, 1929 263-82. Samme i Mémoires de la société royale des antiquaires du Nord, N.S. 1929-30, 1932 271-90. Samme i Tilskueren, 1933 358-63. Fritz Fuglsang og Alfr. Erhardt: Der Bordesholmer Altar des H. B., Schleswig, Preetz 1959 (anm. af M. Hasse i Kunstchronik XIII, Nürnberg 1960 155-58). Dietrich Ellger: Die Kunstdenkmäler der Stadt Schleswig II, München, Berlin 1966 316-37 392-94 (m. bibliografi). H. Appuhn: H. B. aus Walsrode, Walsrode 1966. Gert v. d. Osten i Wallraf-Richartz-Jahrbuch XXXVII, Köln. 1975 65-84.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig