Jens Lund (billedhugger)

Jens Lund, Jens Lund Jensen, 6.2.1873-30.5.1946, billedhugger. Født i Videbæk, død i Kbh., begravet sst. (Bispebjerg). L. begyndte 21 år gammel at uddanne sig til billedskærer. Efter at have stået to år i lære hos Sophus Petersen og Bertel Olsen dimitteredes han af Teknisk skole til akademiet hvis undervisning han fulgte fra okt. 1896, til han Fik afgang foråret 1901. Tillige var han elev og medhjælper hos Vilh. Bissen og Anders Bundgaard. Med støtte fra Charlottenborg udstillingsfonden tog han til Italien tre måneder eftersommeren 1903, på et akademistipendium til Paris Fire måneder 1906, for Anckers legat til Egypten, Grækenland og Italien 1914, for Zacharias Jacobsens legat til Tyskland og Østrig 1922, og endvidere var han på studierejse i Holland og Tyskland 1930. Han udstillede på Charlottenborg forårsudstilling 1900, 1902-08, på Kunstnernes efterårsudstilling 1904-05, 1907 og hørte fra 1911 til Den frie udstilling. Desuden deltog han i kunststævnet i Forum 1929 og de danske udstillinger i Brighton 1912, hos Liljevalch i Stockholm 1919, i Göteborg 1923, hvor han havde en fyldig samling arbejder i moseeg, Brooklyn museum (USA) 1927, Oslo 1931 og holdt udstilling i Kunstforeningen sept.-okt. 1926 og i Göteborg 1939. Akademiet tildelte ham Eckersberg-medaljen første gang 1919 for buste i moseeg af Kunstgipser Ferdinandsen (kunstmuseet) og anden gang 1920 for Ægyptere, statue i moseeg.

L.s begyndelse faldt i århundredets første, dekorativt prægede og stilsøgende decennium, den såkaldte "skønvirke"-tid. En række større arbejder fra hans hånd falder nøje i tråd med denne epokes ideer og opfattelse, fx ti sandstensfigurer af folketyper i nationaldragter til Kbh.s hovedbanegårds facade (1910), tolv håndværkerfigurer i sandsten til Teknologisk instituts facade (1916-17), skelstenen ved Tuborg på grænsen mellem Kbh. og Gentofte (rejst 1926), granitfontæne med statue i Nordisk Livsforsikrings gård i Grønningen (1929, nu ved Assurand.gård, Frbg.), fire kalkstensgrupper (Aarstiderne) i anlægget ved søerne mod Gyldenløvesgade (1929-31), Efteraar i granit på Østerbrogade ved Jagtvejen (1931), Genforeningsmonumentet i Ulkebøl på Als, 1936 og adskillige gravmæler i granit, fx over skoledirektør Niels Hjort på Frbg. kgd. (1918). I det opsving som vor billedhuggerkunst tog i tiden omkring første verdenskrigs slutning kom L. frem i første række som de tunge materialers mand, og det blev i dels store, dels mindre statuer og buster af den mørke, gamle moseeg han ydede sin stærkeste indsats. Hovedværkerne er Job, 1920 (kunstmuseet), Ægyptere, 1920, buster af Kunstgipser N. Ferdinandsen, 1919 (kunstmuseet) og Maleren Poul S. Christiansen, 1923 (Fr.borg). Hans drøm var en ideal skønhed, en rolig harmoni. Der var noget tøvende og forsigtigt i hans væsen, han havde håndværkerens soliditet og samvittighed over for materialet, i de store arbejder undertiden også hans bundethed. - L. ansattes 1914 som skulpturkonservator ved kunstmuseet. Han tog med megen interesse del i det offentlige kunstliv som medlem af akademirådet fra marts 1922, medlem af gallerikommissionen 1923-29, formand for Selskabet for dekorativ kunst og Billedhuggerforeningen, bestyrelsesmedlem i Den frie udstilling og Dansk billedhuggersamfund. Arbejder af ham findes, foruden i kunstmuseet og på Fr.borg, i Vejen museum, Tønder museum og nationalmuseet i Stockholm (Arabisk Lastdrager, moseeg, 1921).