Louis Hasselriis

Louis Hasselriis, 12.1.1844-20.5.1912, billedhugger. Født i Hillerød, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). H. kom i lære hos billedskærer Wille og derefter på H. V. Bissens atelier. 1859–66 besøgte han med afbrydelser akademiet og vandt den lille guldmedalje 1868 for David forbereder sig til kamp med Goliath. Allerede 1863 havde han debuteret på Charlottenborg og vedblev at udstille til 1911, skønt han fra 1869 nærmest havde fast bopæl i Rom. Han fik det Anckerske legat 1871 og akademistipendier 1874–75. H.s bedste arbejder er de historiske portrætstatuetter, fx Johannes Ewald (1866, Oslo), Bellman (1874, kunstmuseet, marmor) og Søren Kierkegaard (1879, sst., bronze, opstillet i forstørret målestok i haven foran Det kgl. bibliotek 1918) som ved deres inspirerede karakter og hele poetiske stemning kan minde om lignende arbejder af O. Evens. Hans styrke lå i dette lille format med de intime detaljer og mange fortællende småtræk, men det var ulykkeligvis hans ærgerrighed at skabe store monumenter som han overlæssede med allegoriske spidsfindigheder der havde meget lidt med skulptur at gøre. Mest modvilje vakte hans Danmarksmonument der 1897 opstilledes foran kunstmuseet (flyttet til Østre anlæg 1919), men heller ikke udkastene til et Columbusmonument eller en Shakespearestatue (1903) der tænktes opstillet i Helsingør mødte begejstring. Et vist ry vandt han dog i den internationale kunstverden ved Heinestatuen (1879) til den østrigske kejserinde Elisabeths villa på Korfu (senere i Hamburg) og portræthermen til Heines grav på Montmartre i Paris (1901). Af H.s øvrige arbejder kan nævnes statuen af H. C. Andersen i Odense (1880), den fint modellerede portrætbuste af Emil Poulsen (1880, kunstmuseet, Fr.borg og Det kgl. teater), Før Sejren, 1870, Forventningen, 1912 (begge kunstmuseet) og Vinsugende Satyrdreng i Ørstedsparken (1888). Foruden på kunstmuseet og Fr.borg er H. repræsenteret på Glyptoteket og i museerne i Århus, Ålborg, Stockholm, Oslo og Dresden.