N. Hansen Jacobsen, Niels Hansen Jacobsen, 10.9.1861-26.11.1941, billedhugger, keramiker. Født i Vejen, død sst., begravet sst. H.J. begyndte at arbejde som landmand, og først 22 år gammel kom han til Kbh. hvor han vinteren 1882-83 gik på F. F. Falkenstjernes højskole. 1884 blev han indkaldt til soldat men kunne samtidig begynde at arbejde om aftenen på akademiet hvor han 1884-89 havde Rasmus Andersen, Otto Bache og Carl Bloch som tegnelærere og Th. Stein som lærer i modellering. H. J. udstillede på Charlottenborgs forårsudstilling 1889-1904, fra 1905 som medlem af Den frie udstilling og på Kunstnernes efterårsudstilling 1909, 1915, 1917. 1891 rejste han med akademistipendier til Tyskland og Italien og endte i Paris hvor han bosatte sig til 1901. Her vandt han megen anerkendelse og udstillede 1892 på Champs Élysées og næsten årlig på Champ de Mars. 1893 fik han det Anckerske legat.

H. J.s første store skulptur var Den bundne Loke som 1889 skaffede ham årsmedaljen på forårsudstillingen og blev købt af statens museum (nu i Århus museum; marmorekspl. 1928 i Vejen). Ligesom de følgende arbejder Thor, der løfter Midgaardsormen og Kuglespilleren (købt af kunstmuseet) var det en dygtig og energisk modelleret skulptur, men endnu stærkt akademisk præget. I Paris kunne H. J. under de fremmede omgivelser arbejde mere frit. Skulpturen blev for ham, hvis sind var lyrisk og bevæget, mere digtning og idé end ren formdyrkning. Han søgte at danne en ny nordisk billedstil i modsætning til den klassiske, og en nøgle til denne fandt han i et lille dansk kunstværk, Freunds "Loke" som med sit rige fantasiindhold kom til at betyde et forbillede for hans kunst. I hans første arbejde i Paris Døden og Moderen (gipsmodel i kunstmuseet 1893; i bronze ved Helligåndskirken i Kbh., nu i anlægget ved Skt. Petri kirke) er han allerede på vej mod en egen stil, og senere med Natten, 1895, Trold, der vejrer Kristenkød, 1896 (glyptoteket; som springvandsfigur i Vejen) og Skyggen, 1898 (kunstmuseet) slår hans personlige udtryksform igennem. De to sidstnævnte arbejder som er udført i en ejendommelig træskærerstil minder om at H. J. som dreng hjemme på gården skar figurer i træ, og forestillingen om troldeskikkelsen er en erindring fra barndommen. I Skyggen, hvor alle skulpturelle regler er fejet til side, kulminerer hans stils særpræg. Inden for hans omfattende produktion vil disse arbejder blive stående fordi de er udsprunget af noget oprindeligt og folkeligt i kunstnerens temperament. Af ringere betydning er derimod de mere spekulative, symbolistiske arbejder som fx Militarismen, 1899 og Tiden, 1910 hvor det propaganderende tankeindhold næsten ganske har udtørret det kunstneriske element. I sine senere år arbejdede H. J. med store kompositioner med mange figurer, fx springvandsgruppen Havfruer, 1929 der er opstillet på torvet i Svendborg, og den store allegoriske gruppe Livets Spil, 1932-34 (i museet i Vejen), hans livs største værk som er påvirket af Rodin. 1936 fik han Thorvaldsenmedaljen for sin kvindefigur Dryaden fra 1906, og på bestilling af kunstmuseet udførte han s.å. et bronzeeksemplar af denne.

H. J. har udført talrige mindesmærker, i Skibelund krat bl.a. for A. D. Jørgensen og Edv. Lembcke (Modersmaalet), Sofus Høgsbro og hustru, Cornelius Appel, Thor Lange og Poul la Cour og sst. en genforeningssten. Desuden en række gravmonumenter og mindesten for de faldne i første verdenskrig (i Skodborg, Arrild, Rødding, Gram, Ø. Lindet). Af hans buster kan nævnes Georg Brandes, 1903, Johs. V. Jensen, 1906, Jeppe Aakjær, 1907, H. F. Feilberg og højskoleforstander N. C. Nielsen, begge 1917. Samtidig med skulpturen arbejdede H. J. med keramik og havde allerede i Paris sin egen ovn. Hans stentøj er meget særpræget, formerne levende og uregelmæssige og glasuren ofte af stor skønhed. Foruden mange krukker og skåle har han udført en del mindre skulpturer i stentøj og som et særligt speciale portrætmasker. – H. J. valgtes til medlem af akademiets plenarforsamling 1914, af akademirådet 1917, sad i gallerikommissionen 1917-23. Arbejder af ham findes i kunstmuseet, kunstindustrimuseerne i Kbh., Hamburg, Nürnberg, Leipzig og Frankfurt a. M. og skulpturmuseet i Dresden. 1923 oprettedes i Vejen et museum for H. J.s arbejder, og 1931 blev han udnævnt til æresborger i sin fødeby hvor han var bosat fra 1925. – Broderen Jacob Jacobsen, født 16.4.1856, død 12.1.1901, debuterede 1885 med skuespillet Falske Veksler, skrev senere Kassemangel, 1891, men vandt sig et navn som forfatter og oplæser i jysk mundart. Fortællingerne kom samlet under titlen Tæjelownssjow, 1903.

Familie

Forældre: gårdejer Carl Peter Jacobsen (1819-1903) og Anna Kirstine Hansen (1822-91). Gift 1. gang 12.8.1891 i Kbh. (Jac.) med Anna Gabriele Rohde, født 12.1.1862 i Vesterbølle, Viborg amt, død 23.9.1901 i Holbæk, d. af sognepræst, sidst i Mariager, provst Andreas Peter R. (1815-94, gift 1. gang 1848 med Johanne Marie Hansen, 1829-57) og Thora Vilhelmine Gabriele Brusch (1828-75). Gift 2. gang 8.5.1908 i Vamdrup, Ribe amt med Kaja Louise Jørgensen, født 20.10.1882 i Vamdrup, død 29.4.1928 i Kolding, d. af købmand Hans Jørgen J. (1847-1918) og Marie Jensen (1857-87).

Ikonografi

Mal. af Axel Hou, 1892 (Vejen mus.), tegn. af samme 1899 (sst.), raderet af ham selv s.å. Tegn. af Gabriele Hansen-Jacobsen, 1899. Maske, keramisk selvportr. ca. 1900 (Vejen mus.). Tegn. af Axel Hou, 1904, mal. af samme s.å. og 1906 (Haderslev mus., Vojens bibl.). Afbildet på tegn. af kunstnerfrokost af E. Utzon-Frank, 1908. Buste af Jens Lund (Vejen mus.). Tegn. af Hou udst. 1936. Foto.

Bibliografi

N. H. J.s udstilling. Den frie udstill.s bygning, 1901. Katalog over arbejderne i N. H. J.s atelier ved Skibelund krat, 1914 (2. udg. 1915). Katalog over udstill. i Kunstforen., 1927. – L. Mylius-Erichsen i Vagten I, 1899-1900 387-402. Fr. Beckett i Tilskueren, 1901 886-92. Sophus Michaëlis i Kunst III, 1901 (upag.). Harald Nielsen i III. tid. 10.11.1901 88f. L. Schrøder i Højskolen.!., 1903 1529-34. Finn Hoffmann i Atlantis I, 1923 344-52. Merete Christensen [Bodelsen] i Nyt t. for kunstindustri II, 1929 65-72. Vejen museum. En vejledn. ved Søren Alkærsig, 1935. Niels Th. Mortensen: Billedhuggeren N. H.-J., 1945. Asger Jorn i Kunst X, 1963 209-13.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig