Paul Kiærskou, Paul Andreas Kiærskou, 29.3.1900-15.4.1933, billedhugger. Født i Tølløse, død i Kbh., begravet i Ordrup. Uden forudgående håndværkeruddannelse forberedtes K. på Det tekniske selskabs skole til kunstakademiet i hvis skole han begyndte okt. 1917. Han hørte til Utzon-Franks første kuld elever og arbejdede længe i hans atelier, til dels som medhjælper for ham og for Joakim Skovgaard der her modellerede midtgruppen til dragespringvandet på Rådhuspladsen. Først april 1925 tog K. afgang. Han udstillede på Kunstnernes efterårsudstilling 1920, 1929–30, Charlottenborg 1923–27, 1929–30, Den frie udstilling 1932–34 og var repræsenteret på de danske kunstudstillinger i Oslo 1931, Riga, Warszawa og Budapest 1936 og på verdensudstillingen i Bruxelles s.å.; særudstilling sammen med Elof Risebye sept. 1930. Med stipendier fra akademiet foretog han studierejser til Italien 1922, London 1923 og Berlin 1927. Akademiet tildelte ham Neuhausens præmie 1925 for en stående Kristusfigur, 1927 for et portræthoved i overnaturlig størrelse af Elof Risebye og 1929 for en svævende Kristusfigur (frirelief, benyttet til Ansgarkirken i Ålborg), Eibeschiitz' præmie 1926 for en rytterfigur (David) og Eckersbergs medalje 1931 for en statuette Døende Hjort. – K. interesserede sig i begyndelsen mest for dyr og modellerede i årenes løb en række statuetter og større figurer, især af heste, tillige bl.a. en siddende bjørn og en hund (udført til hvidt porcelæn for Bing & Grøndahl). Men hans hovedværker er en halvfigurportrætbuste af maleren Elof Risebye, en halvfigur-dobbeltbuste af samme (begge arbejder 1931–32, sidstnævnte i kunstmuseet), et Krigermonument med en hest og en knælende soldat ved siden af (1927), relieffet Hermod på Sleipner (1932, chamotteler) og hans arbejder til Ansgarkirken i Ålborg (altertavle, relief på døbefonten, to engle over indgangsdøren, 1929–31, i samarbejde med arkitekt Hother Paludan). Der går en elegisk, halvt smerteblandet stemning gennem dem alle. De to Risebye-buster – den ene grublende, med hånden under kinden, ligesom i smertelige syner, den anden gengivende samme person to gange i et samspil af sorg og klage – er et ejendommeligt udtryk for hans nære venskab til den portrætterede hvilket også gav sig det udslag at han til samtlige figurer i Ansgarkirken bruger Risebyes ansigtstræk. Krigermonumentet har en følsom linjevirkning. – To arbejder i kunstmuseet; på Skovshoved skoles facade relieffet Lærdom.

Familie

Forældre: gartner, senere målerkontrollør Aage K. (1872–1953) og Mathilde Jensen (1870–1934). Ugift.

Bibliografi

Sigurd Schultz i Dagens nyheder 16.4.1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig