Rikard Magnussen

Rikard Magnussen, Rikard Robert Magnussen, 2.4.1885-26.5.1948, billedhugger. Født i Kbh. (Johs.), død sst., urne sst. (Vestre). Efter studentereksamen 1903 begyndte M. at uddanne sig som billedhugger. Efter en forberedende undervisning hos Elna Borch var han 1904 i otte måneder elev af Stephan Sinding og arbejdede derefter vinteren 1904-05 og i flere perioder, senest 1912-13, i Vilh. Bissens atelier. M. debuterede på Den frie udstilling i 1905, udstillede her til 1907 og fra 1908-33 gentagne gange på Charlottenborgs forårsudstilling. Han foretog rejser til Tyskland (1922) og Holland (1939).

M. udførte en række større arbejder: statuerne Munken og Evighedsfuglen (gips, udstillet 1908), Martin Luther (gips, 1915) og Den gode hyrde (gips, 1919, opstillet 1930 i KFUMs soldaterhjem). Endvidere skal nævnes monumentet for afholdsbevægelsens stifter Ole Syversen, opstillet i Fælledparken i Kbh. 1914, mindesmærkerne for Harald Kidde, 1922 (Nørreskov ved Vejle), dronning Sophie Magdalene, 1932 (Hørsholm slotspark) og Frederik VIII og dronning Louise, 1938 (Charlottenlund slotspark). M. modellerede også et antal buster, bl.a. af Juliette Price, 1910 til Det kgl. teater og August Krogh, 1918, i kolossalstørrelse af biskop Skat Rørdam, 1911-12 og Harald Kidde, 1925, og nogle portrætrelieffer, bl.a. af Edvard Grieg, 1910-19, Georg Zoëga efter en tegning af Thorvaldsen (1927) og Thorvaldsen, 1930. M.s kunst er naturalistisk, og han viser i sine mindesmærker både sans for den dekorative virkning og evne til at afpasse udformningen efter de historiske krav emne eller omgivelser måtte stille.

M. gjorde sig bemærket i sin samtids kunstliv. Dels var han medlem af Charlottenborgs censurkomité, bestyrelsen af Dansk billedhugger-samfund, Kunstforeningen af 18.nov. og Foreningen for national kunst, dels var han kunstskribent og anmelder ved København 1920-26, Nationaltidende og andre aviser. I sine artikler gik han imod de "moderne" kunstretninger og debatterede om kunstakademiets stilling og byfornyelse (medlem af Foreningen til hovedstadens forskønnelse 1928-42, formand 1929-34). Af M.s rige litterære produktion skal nævnes erindringerne Billedhugger-Minder, 1933, monografierne over Janus la Cour, 1928, Carl Bloch, 1931, Chr. Molsted, 1935, Svend Hammershøi 1936 og Godfred Christensen I-II, 1939-41. I Thorvaldsens Livsanskuelse, 1936 analyserer M. billedhuggerens personlige og religiøse udvikling, og i Søren Kierkegaard set udefra, 1942 behandler han et andet yndlingsemne, filosoffen, som han også havde skildret indforstået i en buste 1929. Han redigerede to værker om den traditionelle kunst, han satte så højt. National Kunst (1940) og Danmarks nationale Malerkunst (1941).