Robert Jacobsen

Robert Jacobsen, Robert Julius Tommy Jacobsen, 4.6.1912-26.1.1993, billedhugger. H.C. Andersens eventyr om Den grimme ælling er i en vis forstand en lignelse om kunstnerens opdagelse af sin særart, og et af de mange steder hvor denne lignelse kan finde gyldighed i det virkelige liv er over for Robert Jacobsen og hans livsløb.

Robert Jacobsens opvækst fandt sted under beskedne kår, han blev født i Nyhavn (Kbh.), men flyttede inden han var to år til Christianshavn hvor han levede hele sin barndom og tilbragte de syv lovpligtige skoleår i Prinsessegades skole. Skoletiden var ikke lykkelig og de nærmeste år derefter præget af rastløs utilpassethed og kortvarige tilknytninger til en række forskellige arbejdspladser. Robert Jacobsen var en tid i pølsemagerlære, arbejdsmand i et vinfirma, kontorbud, jazzmusiker, lykkehjulspasser, repræsentant, bartender, underviser i badminton m.m., men allerede i 17–18 års alderen fandt han ved et slumpetræf ind i Henning Larsens kunsthandel i Vognmagergade i Kbh., og der fik han kontakt med en kreds af lidt ældre kunstnere, Søren Hjorth Nielsen, "barbermaleren" John Christensen m.fl. som gav ham færten af kunsten.

Et vigtigt skub fik Robert Jacobsen da han som 20-årig så en stor officiel udstilling med moderne tysk kunst i Den frie udstillings bygning. Langt senere i sit liv har Robert Jacobsen fortalt om hvor stærke indtryk han på denne udstilling modtog fra bl.a. Paul Klees og Vasílij Kandinskys værker. Hjemme i sin egen kælder omsatte Robert Jacobsen de stærke inspirationer i malerier, linoleumssnit og træskulpturer, men endnu kneb det med selvtilliden og desuden var Robert Jacobsen her ved midten af 30'erne familiefar med to børn. Indtægterne klaredes gennem en marskandiserforretning som Robert Jacobsen drev sammen med sin mor. Her grundlagdes vel noget af hans lidenskab for at samle, handle og udnytte upåagtede ting. Han fortsatte stædigt arbejdet med kunsten, men modet til at vise dem frem svigtede. Bekendtskabet med Asger Jørgensen (fra 1946 Jorn) styrkede Robert Jacobsen, og han fik 1942, da Jorn sad i censurkomiteen, to skulpturer antaget på Kunstnernes efterårsudstilling. Det var den relativt sene debut. Derefter kom der skred i produktionen og udstillingsaktiviteten.

Efter træskulpturerne begyndte Robert Jacobsen i starten af 40'erne at arbejde med stenskulpturer. I abstrakte former fabulerede han organisk og umiddelbart over væsener og fysiognomier. De fleste af disse skulpturer betegnede han fabeldyr. Omkring 1947 sluttede han med stenskulpturerne og gik over til at arbejde i jern, et materiale som blev det foretrukne i hele hans produktion. For Robert Jacobsen, som for mange af hans jævnaldrende, var Frankrig efter verdenskrigens isolation et særdeles attraktivt sted. 1947 drog Robert Jacobsen af sted sammen med Richard Richard Mortensen og målet var Paris, nærmere bestemt La Maison des Artistes Danois i Suresnes, en faldefærdig, utæt rønne som var tilvejebragt af idealistiske mennesker der gerne ville stimulere dansk kunst med nye og fremmede impulser. Selvom det var meningen at kunstnerhuset også skulle stå til rådighed for andre danske kunstnere forblev Robert Jacobsen i huset til 1955, fraregnet et ophold, i øvrigt sammen med de franske kunstnervenner Jean Deyrolle og Jean Dewasne, på otte måneder i Danmark 1949. Årene i Suresnes blev senere af Robert Jacobsen karakteriseret som en i økonomisk og materiel forstand svær tid, men en kunstnerisk meget lykkelig tid.

Mens mange af Robert Jacobsens samtidige i den danske abstrakte kunst udviklede sig i spontan-ekspressiv retning som fx de kunstnere der senere dannede Cobragruppen, holdt Robert Jacobsen sig til et mere konstruktivt betonet formsprog. Det konstruktive var for Robert Jacobsen dog mere et intuitivt end et logisk og teoretisk anliggende. "Jeg har teorierne i mig som en erfaring i hænderne". Hurtigt efter ankomsten til Paris fik Robert Jacobsen kontakt med Galerie Denise René og en række af de kunstnere der var knyttet dertil, Victor Vasarely, Serge Poliakoff m.fl. 1950 afholdt Robert Jacobsen en udstilling med sortmalede jernskulpturer i galleriet, og udstillingen blev noget af et gennembrud. Han udnyttede sine franske forbindelser og var en af initiativtagerne til udstillingen Klar form som 1951 i Danmark repræsenterede en række fortrinsvis franske kunstnere der tilhørte den stramme, nonfigurative linje som var fremherskende hos Denise René.

50'ernes tiår var den solide konsolideringsperiode for Robert Jacobsen. Store og vigtige udstillinger fandt sted, bøger og artikler blev skrevet og legater tildeltes. Robert Jacobsen fik bedre bolig- og arbejdsforhold i Montfermeil uden for Paris. Det var også i 50'erne "dukkerne" begyndte at komme frem. I begyndelsen opfattedes de som en helt ny og skjult side af Robert Jacobsens produktion, en populær modsætning til det skarpe, silhouetklare udtryk i de andre skulpturer. Dukkernes fremkomst og den brede påskønnelse af dem, betød at Robert Jacobsens udtryksmåde fra nu af fik en mindre skarptskåret og konsekvent karakter. Fra omkring 1960 blev skulpturerne mere spændingsfuldt sammensatte, materialets stoflighed fik lov til at spille en større rolle, og kontrasten mellem det strengt konstruktive og det umiddelbare og indfaldsbetonede fik i højere grad plads inden for samme værk, som fx i skulpturen Esbjerg fra 1962. De stramme Klar form-bestræbelser får en mere rå og frigjort udformning, og udtryksmåden befrugtes af tidlige og underliggende impulser.

I 60'erne fortsatte Robert Jacobsen med at befæste sin position som en kunstner med betydelig international anerkendelse. 1961 flyttede han til slottet Courtry, 1962 udnævntes han til professor ved Akademie der bildenden Künste i München og 1966 delte han den internationale skulpturpris med den franske billedhugger Etienne Martin på Biennalen i Venezia. 1969 blev han træt af udlændigheden og flyttede til Danmark (Egtved), og samme år afhændede han sin store samling på 250 afrikanske skulpturer til Gladsaxe kommune. Robert Jacobsen var dog efter salget af afrikasamlingen blevet ved med at samle. Dele af en ny stor privatsamling af kunst af vidt forskellig art vistes 1980 på en antikvitetsudstilling i København. Gennem sin slagfærdighed og folkelige fremtoning opnåede Robert Jacobsen en betydelig grad af popularitet. Han er i vide kredses opfattelse den legemliggjorte repræsentant for begrebet moderne kunst og med ret stort held formåede han at færdes næsten lige hjemmevant i den illustrerede presses spalter og i de snævreste og mest kræsne kunstcirkler. Robert Jacobsens appetit på offentlig bevågenhed blev flittigt besvaret af medierne.

Robert Jacobsens tilstedeværelse i den offentlige bevidsthed fik en stridbar karakter da han 1976 indsattes som professor ved kunstakademiets mur- og rumkunstskole imod fagrådets indstilling. Udnævnelsen tromledes igennem af kulturminister Niels Matthiasen og vakte heftig debat i nyhedsmedierne og skærpede kortvarigt frontstillingerne i kunstlivet. Trods den samtidige varetagelse af to professorstillinger kom mange nye værker fra Robert Jacobsens hånd, ikke mindst i form af farvelagte tegninger og grafiske værker. Hans interesse for kunst på papir fik i disse år et hidtil uset omfang.

Robert Jacobsens udstillingsvirksomhed var omfattende. Allerede fra slutningen af 40'erne deltog han i udstillinger sammen med kendte franske kunstnere. 1955 og 1960 udstillede han på Stedelijk Museum i Amsterdam, 1958 sammen med Serge Poliakoff i Kunsthalle i Bern, på udstillingen "50 års moderne kunst" på verdensudstillingen i Bruxelles og Carnegie Institute i Pittsburgh; samme år udstillede han med Pablo Picasso, Fernand Léger, Henri Matisse og andre på Musée de l'Art Walloon i Liége, 1959 bl.a. på Documenta II i Kassel, i de følgende år på udstillinger i Malmö og Stockholm, 1962 i Kootz Gallery i New York, 1963 i Galerie d'Eendt i Amsterdam, 1965 i Galerie Stangl i München og udstillingen International Sculpture i Guggenheim-museet i New York. 1966 udstillede han på Biennalen i Venezia, en udstilling i Gaierie Chalette i New York fortsatte gennem USA som vandreudstilling, 1967-biennaleudstillingen vistes i Bergen og Oslo; han udstillede i kulturhuset i Toulouse m.m.

Også Robert Jacobsens museumsrepræsentation er omfattende, han er repræsenteret på de fleste danske og skandinaviske kunstmuseer og tillige på Musée d'Art Moderne i Paris, Musée d'Art Walloon i Liége, Musée d'Ixelles, Gemeente Museum, Haag, museet i Schiedam, Musée des Beaux-Arts, Paris, La Chaux-de Fond, Schweiz, Stedelijk Museum, Amsterdam, Museum des 20. Jahrhunderts, Wien, Musée des Beaux-Arts, Grenoble, Carnegie Institute, Pittsburgh, Pennsylvania, Museo de Arte Moderna, Sao Paulo, Rijksmuseum Kröller-Müller, Holland, Musée Rodin, Paris m.fl.

Robert Jacobsen udførte udsmykninger til flere offentlige og private institutioner, bl.a. Danmarks tekniske højskole i Lundtofte, TV-byen i Gladsaxe (to stk.) og amtsgården i Roskilde. Blandt hans senere monumentale udsmykninger kan nævnes den 11 m høje skulptur Venskab, 1986, der oprindeligt stod nær Beijing, samt skulpturen i stål, messing og granit De syv Axler til Axeltorv i København, 1987. I den tidligere grusgrav i Tørskind nær Egtved etablerede Robert Jacobsen sammen med den franske skulptør Jean Clareboudt en skulpturpark. Skulpturerne, hvoraf Robert Jacobsen udførte fire, indgår i dialog med naturen og veksler med solens gang. Skulpturparken blev indviet 1991. Som en af sine sidste udsmykninger udarbejdede Robert Jacobsen i alt 17 figurationer til Hjerting kirke, 1992, placeret spredt på altervæggen. Materialet er skrot, som stammer fra gammelt kasseret jern fra Esbjerg havn, pletvis forgyldt. Endvidere udførte han to glasmosaikker og døbefonten til kirken. Robert Jacobsen skabte den statuette, der uddeles ved Robert-filmpriserne, heraf navnet på prisen, der uddeltes første gang 1984.

Robert Jacobsen fortsatte som professor i München til 1982 og Kunstakademiet i København til 1983. Han var 1977-81 medlem af repræsentantskabet for Statens kunstfond. Robert Jacobsen modtog en lang række priser og æresbevisninger, bl.a. Politikens kunstnerpris, Thorvaldsen-medaljen 1967, Æreshåndværkerprisen, Prins Eugen-medaljen 1974, LO's kulturpris 1983, den franske medalje Ordre des Arts et des Lettres 1987. 1950 optog Mogens Kruse eksperimentalfilmen Realitet A om Robert Jacobsens skulpturer, 1965 lavede H. Weldon en film om Robert Jacobsen som vistes i BBC, og 1974 udsendte Statens filmcentral Hans Henrik Jørgensens og Ebbe Preislers film om Robert Jacobsen.