Th. Stein, Johan Carl Hendrik Theobald Stein, 7.2.1829-16.11.1901, billedhugger. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Holmens). Allerede som 12-årig begyndte S. i akademiets elementarklasse okt. 1841 samtidig med, at han passede sin skolegang i Borgerdydskolen på Chr.havn. Efter konfirmationen 1844 forlod han skolen og arbejdede i stedet hos medaljør Chr. Christensen og, da denne døde, hos H. V. Bissen. Alt imens avancerede han på akademiet, vandt den mindre og den store sølvmedalje henholdsvis marts og dec. 1848 og opnåede 1851 den mindre guldmedalje for relieffet Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Achilles. Forskellige forsøg på at erhverve også den store guldmedalje mislykkedes, men S. vandt hurtigt anerkendelse efter at han var begyndt at udstille på Charlottenborg forårsudstilling 1848. Hans første sejr blev en portrætfigur i halv naturlig størrelse af Ludvig Holberg i tidens dragt, udført til Neuhausens konkurs 1851. Den fik præmien og indkøbtes til statens samling. Da akademiet tilstod ham et toårigt rejsestipendium og han desuden havde haft et godt salg af sine arbejder, drog han til Italien sept. 1856 sammen med Fr. Hertzog. Over Berlin, Wien, Venezia og Firenze kom han til Rom nov. s.å. og blev her til sommeren 1859. Under det næsten treårige ophold i Rom udførte S. en række statuer der sikrer ham en fremtrædende plads inden for den efter-Thorvaldsenske periode, således En ung Pige, som plukker en Stjerneblomst itu, 1857 (marmor 1859 til Frederik VII, nu i glyptoteket) og Neapolitansk Fiskerdreng bærende en Vandkrukke, 1858 (marmor 1859 på Bregentved; bronze i Grønningen i Kbh.). Navnlig den sidstnævnte figur som fik udstillingsmedaljen (Thorvaldsens medalje) på forårsudstillingen 1860 er et tiltalende vidnesbyrd om epokens kunstneriske kultur og tekniske skoling. Den viser, hvad den generation evnede af præcision og elegance i formens behandling. En stor gruppe, Loke og Sigyn, modelleret året efter hjemkomsten fra Rom og købt til statens samling, brændte med Christiansborg 1884. Karakteristisk for epoken er også den lidet kendte serie af ti relieffer med motiver fra Iliaden og Odysseen som S. modellerede 1876–77 til J. C. Jacobsens vinterhave på Carlsberg. Over for naturalismen der brød frem i dansk billedhuggerkunst ved 80ernes begyndelse stillede han sig reserveret. Han påvirkedes dog uundgåeligt af den. Et vidnesbyrd herom så samtiden især i statuen af E. Tesdorpf, 1891 (opstillet i bronze ved landbohøjskolen 1899), men det gjorde sig nok så meget gældende i overfladebehandlingen af hans marmorarbejder fra 90erne. Ligesom andre jævnaldrende billedhuggere forlod S. klassicismens glat trukne flader til bedste for en illuderende stofimitation (jfr. marmorbusterne af skuespillerparret Louise og Ludvig Phister i kunstmuseet, huggede 1886 og 1896). Han lod endog hugge livagtigt svanedun og naturtro rosenknopper på den replik af Thorvaldsens triumferende amor der blev udført til Thorvaldsens museum under hans ledelse 1898–99. Alligevel kan det siges at han med sine seneste statuariske arbejder, fx Hyrden Faustulus med Romulus og Remus, 1896 (bronze i kunstmuseet, sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris 1900) og Liden Gunver, 1899 (bronze i Rosenborg have) blev idealerne fra sine ungdomsår tro.

For eftertiden er S.s navn nærmest knyttet til en række fremtrædende københavnske monumenter: Holbergs statue foran Det kgl. teater (afsløret 1875; et forarbejde, en model i naturlig størrelse 1870, på Sorø akademi), mindesmærket for Niels Juel i Holmens kanal (afsløret 1881), og det i Nyboder for admiral Suenson (afsløret 1889) som vel er hans kraftigste arbejde, endvidere statuen af A. J. Carstens (opstilling ved glyptoteket 1894; model 1879 i Odense museum). Et anseligt arbejde af samme art er H. C. Andersens statue, 1875 (Odense museum), udført til konkurrencen om monumentet i Kongens Have, men ikke anvendt fordi H. C. Andersen opponerede mod børnegruppen ved digterens fod. I årenes løb overkom S. mange bestillingsarbejder, således statuer af Matthæus, 1871 til Slotskirken, af Valdemar Atterdag, 1882, Valdemar Sejr, 1885 og Valdemar den Store, 1887 til Fr.borg, af John Wycliff, 1883, Johan Hus, Luther, begge 1884 og Ansgar, 1894 til Frederikskirken, buster af Mynster og Martensen (hhv. 1875 og 1888) til Frue kirkeplads. En betydelig del af hans produktion udgør busterne hvor der blandt talrige bestillinger findes mangt et karakterfuldt portræt (Cleophas Svenningsen, 1852, Borgerdydskolen i Helgolandsgade; J. L. Ussing, 1891, marmorekspl. på Fr.borg 1892 og i glyptoteket). Der er fremdeles grund til at fremhæve den intime, lyrisk stemningsbevægede skitsekunst S. dyrkede som en af de bedste i sit slægtled, snart i Thorvaldsensk retning, snart i en mere novellistisk, fortællende genre (statuetten af den gamle Wiedewelt ved Sortedamssøen, 1891). Den nyder næppe den værdsættelse den fortjener.

Ikke blot med sin kunst, men også officielt og ved sin nære tilknytning til akademiet kom S. til at stå som en udpræget akademiker. Han blev medlem af akademiet 1861. Efter faderen overtog han docenturet i anatomi 1867–83. Dernæst blev han professor i billedhuggerkunst 1883 og var akademiets direktør 1893–96. Hertil kom en række tillidshverv, bl.a. sad han i udstillingskomiteen 1879–88. S. foretog senere rejser til Rom jan.-juli 1864, til Firenze og Carrara 1887 og til Rom 1889. I sin høje alder leverede han en række velskrevne biografiske skildringer af arkitekten H. C. Stilling (1892), billedhuggerne Hertzog (Museum, 1893 I), H. V. Bissen (Nord og Syd, 1898–99) og Otto Evens (Dansk Tidsskrift, 1901), medaljør Christensen (Museum, 1894 II) og J. M. Thiele (1897) samt en historisk fremstilling af akademiet under prins Christian Frederiks (Christian VIIIs) præsidium (Museum, 1896 II). – Større samlinger af S.s arbejder findes i glyptoteket og Den Hirschsprungske samling (især skitser); desuden arbejder i kunstmuseet, på Fr.borg (buster), i museerne i Århus (Loths Hustru), Randers og Odense. – Tit. professor 1874.

Familie

Forældre: professor, dr.med. S. A. V. S. (1797–1868) og Karen S. Borch (1801–88). Gift 1. gang 6.7.1858 i Rom med Emmy Laura Suzette Schiøtt, født 10.11.1838 i New York, død 3.3.1862 i Kbh. (Holmens), d. af mekaniker Carl Frederik S. (ca. 1797–1861) og Charlotte Ophelia Richter (1809–96) og adopteret 1851 af Emmy Drewsen, f. Richter (1800–80, enke efter politikeren, fabrikejer J. C. Drewsen, 1777–1851). Gift 2. gang 12.11.1863 i Kbh. (Helligg.) med Sara Margrethe Fallesen, født 30.5.1840 i Kbh. (Garn.), død 18.4.1935 i Hellerup, d. af professor, forstdocent Ludvig Sophus F. (1807–40) og Nicoline Christiane Smith (1814–99, gift 2. gang 1844 med forstdocent, senere professor J. F. Hansen, 1810–73). – Bror til Harald S. og V. S.

Udnævnelser

R. 1881. DM. 1894.

Ikonografi

Afbildet med brødre på mal. af F. Helsted. Afbildet på F. C. Lunds tegn. af modelskolen 1850. Tegn. af samme, 1856 (Fr.borg) og mal af samme. Afbildet ved Colosseum på mal. af Carl Bloch, 1859. Tegn af H. Olrik, s.å. (Fr.borg). Litografi af R. Hartnack efter foto, efter samme træsnit 1875 og tegn. af C. Bayer, 1878 (Fr.borg). Træsnit 1875. Mal. af J. Lübschitz ca. 1877–78. Buste af Rasmus Andersen, 1890 (glyptoteket; Fr.borg), flere ekspl. i bronze (1925 på glyptotekets facade). Statuette af samme udst. 1922. Mal. af Knud Larsen, 1894 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Foto.

Bibliografi

T. S.: Udførte arbejder 1845–93, 1893. – Rud. Bay i III. tid. 19.10.1873. F. Bauditz sst. 24.11.1901. S[ig.] S[chultz] sst. 2.3.1924. N. V. Dorph i Politiken 17.11.1901. Johs. Stein: Billedhuggeren T. S., 1923 (heri værkfortegn, og breve; anm. af Vilh. Wanscheri Politiken 7.1.1924). Aksel Rode i Danm.s billedhuggerkunst, red. V. Thorlacius-Ussing, 1950.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig