Claus Berg, formentlig i 1470erne-efter 1532, billedskærer, billedhugger, maler. Om B.s liv haves kun sparsomme oplysninger. En levnedsskildring forfattet 1592 af hans sønnesøn Claus B. den yngre, altså 50–60 år efter bedstefaderens død og på grundlag af faderen biskop Frants B.s oplysninger da han var henimod 90 år gammel må dog benyttes med varsomhed. Ifølge denne levnedsbeskrivelse skal B. være født i Lübeck af en indfødt adelsfamilie B. Hvor oplysningen om B.s adelige herkomst således må tilskrives sønnesønnens honnette ambitioner kan henvisningen til kunstnerens lybske afstamning imidlertid underbygges arkivalsk. 1485 arvede B. sammen med to søskende et hus efter faderen, den netop afdøde skomager i Lübeck, Jakob B. Af kilderne synes det at fremgå at B. var den yngste af de tre og 1485 endnu umyndig. 1499 og 1501 omtales B. atter i Lübeck. Endelig nævnes 1507 i en retsprotokol "Clawes Berch, Burger zu Odense, zu Fünen in Danemark belegen" som arving efter en lybsk malerenke. B. var således i dette år med sikkerhed etableret i Odense, men kan allerede ca. 1504 være kommet til byen, hvor hans ovenn. søn Frants fødtes, og hvor dronning Christine stod fadder til barnet. 1508 og 1510 nævnes i dronningens regnskab en Claus Maler der formentlig er identisk med kunstneren. 1513 eller ganske kort tid efter har han udført det store sandstensepitafium over kong Hans til Gråbrødrekirken i Odense. Det bærer årstallet 1513 og findes nu i Skt. Knuds kirke. Sit hovedværk, altertavlen til Gråbrødre-kirken i Odense, må han have udført ca. 1517–22. Bestemt daterede arbejder af B. kendes desuden fra 1522 og 1527, og endelig skriver den sidste efterretning om kunstneren sig fra 1532 i hvilket år han fik sin søn Frants anbragt i kancelliet hos biskop Iver Munk i Ribe. S.å. får en "Claus Sniddeker" af kongen udfærdiget "et pasbort", men om det er B. der får rejsepas kan ikke siges bestemt. B.s særegne stil gjorde det allerede i 1890erne muligt for Francis Beckett med Odense-tavlen som udgangspunkt at henføre en række altertavler til kunstnerens værksted, og senere undersøgelser har udvidet tallet således at nu omtrent 40 forskellige arbejder henføres til B.s værksted. Den tidligste gruppe af arbejder der indledes med det lille træepitafium over dronning Christines 1511 afdøde søn Frants (Skt. Knuds kirke i Odense) strækker sig kronologisk til ca. 1517–20. Fra den tid stammer desuden flere krucifiksgrupper i Hellerup, Holmekloster (nu spredt i Fjenneslev, Brahetrolleborg og Tirsted kirker) og Asperup kirker, enkelte krucifikser i Vejlby og Skamby samt altertavlerne i Nørre Broby og Sanderum. For nylig er også altertavlen i Århus, Vor Frue der førhen dateredes ca. 1530–35 blevet henregnet til gruppen af tidlige værker ud fra et stilistisk og teknisk slægtskab med tavlen i Sanderum. I de fleste af disse arbejder er B.s stil afdæmpet både i bevægelse, foldekast og karakteristik, men i den følgende periode ca. 1517- ca. 1530, der er hans travleste tid, forandres hans udtryksform en del, hans voldsomme temperament giver sig kraftigere udslag. Figurernes drapering og bevægelser bliver heftigere og heftigere, fremstillingerne mere og mere dramatiske, og samtidig opnår han rent teknisk en fænomenal skarphed i snittet og fasthed i formen. Hans hovedværk Gråbrødre-kirkens altertavle (nu i Skt. Knuds kirke i Odense) er fra denne tid, udført ca. 1516–22 og stiftet af dronning Christine. Den er en af de største altertavler der findes i Mellem- og Nordeuropa. Hele indretningen af Gråbrødrekirkens kor, der blev et gravkor for kongefamilien, med dets epitafier og anerækkernes våbenskjolde på panelerne blev fuldendt samtidig med atlertavlen, og B. har sikkert haft ledelsen i sin hånd. De få bevarede rester tyder også herpå. Fra 1520erne kendes i øvrigt et par daterede arbejder som altertavlen i Tirstrup kirke (1522) og det mægtige krucifiks i Sorø kirke (1527) foruden andre udmærkede arbejder som figurerne fra en Mariatavle i Sandager kirke (fløjfigurerne i Nationalmuseet), krucifiks og prædikestol fra Svendborg Gråbrødrekirke (nu i Turø kirke). Den trang til en voldsommere udtryksmåde der kendetegner 1520ernes arbejder tager yderligere fart i arbejderne fra værkstedets sidste tid og udarter undertiden til en stærkt maniereret stil. Dog frembringes endnu så betydelige værker som krucifikset i Vindinge kirke med dets enestående realisme i skildring og form ligesom det interessante epitafium af gotlandsk sandsten over biskop Iver Munk i Ribe domkirke. Sidste gang man her i Danmark kan påvise B. der var ivrig katolik er i året 1532, og man kan gå ud fra at reformationens indførelse 1536 ganske har standset hans virksomhed. Når der så yderligere i Mecklenburg og Brandenburg træffes nogle arbejder, der må være udført i hans værksted, og alle bærer præget af at tilhøre hans sidste stilperiode er der en del sandsynlighed for at han har forladt landet og er draget til egne hvor katolicismen endnu holdt sig. Af de betydeligste sene arbejder i Tyskland er særlig en række apostelfigurer i domkirken i Güstrow og en altertavle i Wittstock karakteristiske for den overdrevne udtryksform fra disse år, samtidig med at de viser værkstedets virtuose teknik.

På trods af B.s lybske afstamning præges hans værker først og fremmest af et slægtskab med sydtysk kunst. Det har derfor været nærliggende at antage at B. i sin ungdom har stået i lære i Franken og her måske ligefrem været elev af den berømte Nürnbergerbilledskærer Veit Stoss. Dennes voldsomme stil der efterhånden bredte sig ud over store dele af Mellemeuropa, bragte B. hurtigt og på et tidligt tidspunkt her op til Norden. At han netop ca. 1504 dukker op i Danmark er måske en følge af at en katastrofe året før i realiteten havde medført Stossværkstedets lukning. Forbindelsen til Sydtyskland er i stilistisk og teknisk henseende navnlig fremtrædende i B.s billedskærerarbejder, men også for enkelte maleriers vedkommende (altertavlen i Bregninge) er paralleller til den såkaldte Donau-skole for nylig blevet påpeget. Imidlertid viser de til dels fragmentarisk bevarede malerier på altertavlerne i Sanderum, Tirstrup, Århus og Odense, at B.s værksted desuden må have beskæftiget svende med tilknytning til den lybske malertradition. Endelig har påvirkningen fra grafiske blade af kunstnere som Håns Schaufelein, Albrecht Durer og især Lucas Cranach været bestemmende for udformningen, ikke alene af enkeltfigurer, men også af hele kompositioner blandt værkstedets arbejder.

Familie

Forældre: skomager i Lübeck Jakob B. (død 1485). Gift Margaretha Grott, født i Rendsborg, d. af Evert G. – Far til Frants B.

Bibliografi

Danske mag. I, 1745 23. – N. L. Høyens skrifter, udg. J. L. Ussing, II, 1874 339–73. Francis Beckett: Altertavler i Danmark fra den senere middelalder, 1895. V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren C. B., 1922. Samme: Nogle nyfundne arbejder af C. B., i Kunstmuseets årsskr. 1926–28, 1929–30 109–17. Samme: C. B.s altertavle i Skt. Knud i Odense, 1967 (med bibliografi). E. S. Engelstad: Senmiddelalderens kunst i Norge, Oslo, 1936 112–22. S. Karling: Medeltida träskulptur i Estland, Sth. 1946 217–26. Chr. Axel Jensen: Danm.s adelige gravsten I, 1951 64–78. E. Fründt: Spatgotische Plastik in Mecklenburg, Dresden, 1963 24–26. Max Hasse i Niederdeutsche Beiträge zur Kunstgesch. IV, Berlin, 1965 140–56. G. von der Osten og H. Vey: Painting and sculpture in Germany and the Netherlands 1500–1600, Harmondsworth, 1969 246–48. U. Haastrup i Bild och betydelse, 1974. Picta. Skrifter utgivna av Konsthistoriska institutionen vid Åbo akademi, nr. 2, Åbo 1976 91–107.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig