Jane Muus, Mary Jane Crafoord Muus, 10.6.1919-12.7.2007, grafiker. Jane Muus startede tidligt og målbevidst sin kunstneriske karriere. Allerede som 15-årig begyndte hun på Rannows tegne- og malerskole. I perioden 1936-42 gik hun på kunstakademiet i Kbh. hvor hun arbejdede både på malerskolen og grafisk skole, begge steder under ledelse af professor Aksel Jørgensen. 1947 rejste hun til Paris som fransk statsstipendiat og med sig havde hun en bestilling på illustrationer til en antologi over Jules Romains pariserskildringer og den udkom 1949. 1948-49 studerede hun på André Lhotes private malerskole i Paris. Forinden havde hun dog nået at debutere på Charlottenborgs forårsudstilling 1940, bidrage med illustrationer i Unge Kunstneres Foraarsbog, 1942 og illustrere Charles Dickens' Et Julekvad paa Prosa, 1946. Det blev hurtigt grafikken, og inden for denne især træsnittet, der kom til at spille den største rolle for Jane Muus. Men fra de tidlige år stammer en række litografier og i forskellige perioder arbejdede hun også med raderingen. Fra begyndelsen af 70erne arbejdede hun lejlighedsvis med bemalede trærelieffer. Uanset hvilken udtryksform Jane Muus valgte var det så godt som altid mennesket der var hendes motiv, et træk hun har tilfælles med en stor gruppe af nogenlunde samtidige grafikere som Svend Wiig Hansen, Dan Sterup-Hansen m. fl. Det er gerne optrin og scener med flere mennesker der fængede hos Jane Muus, og især fandt hun motiver på sine mange rejser, det kan være det jævne folkeliv i varehuse og på markedspladser, gader og cafeer. At iagttage og genskabe det iagttagne var grundlaget for hele Jane Muus' kunst. Hun udtalte selv: "Min fantasi bliver i alle retninger overgået af virkeligheden, den er barskere, mere grotesk og tragisk, men også mere romantisk og poetisk". Jane Muus' sortkunst er enkel, usentimental og virkelighedsnær. I sine træsnit røber hun en befriende evne til at afstå smagende kælenhed for detaljer. De dagligdags menneskelige situationer hun opsøgte gengav hun i et redeligt og ligefremt billedsprog, og hun interesserede sig hverken for det yderliggående artistiske eller det motivisk ekstraordinære. Hun fastholdt hverdagstilværelsens enkle storhed i solide, fastformede billeder.

En kendt og betydningsfuld side af Jane Muus' produktion er bogillustrationerne. Her skabte hun mange bemærkelsesværdige ting. Men selv om genren kræver et stort mål af indlevelse og fantasi søgte Jane Muus stadig det konkret synlige som basis for sine illustrationer. Hun ville have virkeligheden som underlag selv hvor det er fri digtning hun skulle billedliggøre. Hendes boggrafiske indsats førte til en lang række værker hvoraf følgende skal nævnes: Kai Friis Møller Den københavnske spion, 1950, Preben Hovland Maskerade, 1952, Frederik Paludan-Müller Scener af Adam Homo, 1956, H. C. Andersen Snedronningen, 1959, Antonis Samarakis Håb søges, 1961, Herman Bang Les qualre Diables og andre noveller, 1966, Henry de Montherlant Port-Royal, 1969, August Strindberg Dronning Kristina, 1973, Johannes V. Jensen Himmerlandshistorier, 1985 (svensk udg. 1984), Herman Bang Ved vejen, 1990.

Også Jane Muus' udstillingsvirksomhed var meget omfattende, hun deltog i et utal indenlandske og udenlandske udstillinger, fx vandreudstilling af dansk grafik, Tjekkoslovakiet, 1948, Exposition Internationale de la Gravure Contemporaine, Petit Palais, Paris 1949, Peintures Gravures Danoises, Musée Galliéra, Paris 1953, III Mostra Internazionale di Bianco e Nero, Lugano 1954, Fyra danska grafiker, Farg och Form, Stockholm 1958, Biennale der Ostseelånder, Kunsthalle Rostock, 1965. Et par fyldige retrospektive udstillinger fandt sted herhjemme 1973 i Lyngby stadsbibliotek og Sophienholm 2000, samt separatudstillinger 1980 og 1990 på Vejle kunstmuseum. I lighed med udstillingsaktiviteten er Jane Muus' repræsentation i offentlige samlinger meget omfattende, udover mange danske museer og samlinger er hun repræsenteret i Nasjonalgalleriet i Oslo, Nationalmuseum i Stockholm, Victoria and Albert Museum i London, Bibliotéque Nationale i Paris, Museum of Modern Art i New York m. fl. Og blandt hædersbevisningerne kan nævnes Politikens Magasins tegnerpris 1950, Bogvennernes tegnerpris, 1962, Eckersbergmedaljen 1968 og Thorvaldsenmedaljen 1984. Jane Muus beklædte desuden en bestyrelsespost i Grafisk kunstnersamfund 1942-54 og 1979-85 var hun formand for foreningen Danske grafikere; æresmedlem 1989. Hun er forfatter til adskillige kronikker og artikler.

Familie

Jane Muus er født i Odder.

Forældre: cand. pharm., apoteker Laurits Tage M. (1873-1928) og Mary Jane Crafoord (1880-1950). Ugift. – Søster til L. T. Muus.

Ikonografi

Radering af S. Hjort Nielsen, 1938. Selvportr. i træsnit, 1945 og i radering ca. 1952. Radering af Helge Christoffersen. Foto.

Bibliografi

J. M.: Træsnit, 1961 = Grafisk orientering. – J. M. i Kat. til retrospektiv udstil!., Lyngby stadsbibl. 1973. -Erik Fischer: Moderne da. grafik 1940-56, 1957 16 51-57. Jens Fr. Nørbæk i Bogvennen, 1971-73 hft. 9 275-85. Rob. Dueholm Jessen i Vejle kunstmuseums kat. 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig