Dansk Biografisk Leksikon

Frants Michael Regenfuss

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Frants Michael Regenfuss,  28.2.1713-12.8.1780, kobberstikker, konkyliolog. Født i Nürnberg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). R. blev uddannet som maler og kobberstikker. Omkring 1745 udkastede han en plan om et storstilet tavleværk over konkylier og kom 1754 til Danmark hvor A. G. Moltke havde vist interesse for værket. R. udnævntes til kgl. kobberstikker og opnåede betydelig økonomisk støtte hos den danske regering. Han fik hurtigt lavet de første 12 tavler, men det voldte store vanskeligheder at finde en tekstforfatter. Dette gav anledning til en del stridigheder inden 1. bd. udkom 1758 med de 12 tavler og en parallelt løbende tekst på tysk og fransk. Den blev skrevet af C. G. Kratzenstein og revideret af Lorenz Spengler, med bidrag af P. Ascanius og hofpræsten J. A. Cramer.Auserlesne Schnecken, Muscheln und andere Schaalthiere foreligger kun i ret få, til dels indbyrdes noget forskellige eksemplarer. Værket vakte stor opsigt i samtiden på grund af sit prægtige udstyr og ville, hvis det var blevet fortsat, være blevet et af konkyliologiens storværker. Det er et af de første billedværker i den linnæiske periode, og der blev ofte henvist til det af tidens systematikere; det har derfor bevaret en ikke ringe betydning ved afgørelse af prioritetsspørgsmål. Hertil bidrager også at en del originalstykker stadig findes i Zoologisk museum, idet værket baseredes på kongens, Moltkes, Spenglers og R.s egne, endnu delvis bevarede samlinger. Pga. Fr. Vs død 1766 udkom kun 1. bd. De 12 følgende kobberplader og nogle kolorerede og ukolorerede tryk opbevares på Zoologisk museum, og O. F. Müllers udførlige manuskript på Det kgl. bibliotek.

Familie

Forældre: parykmager Erhard R. og Maria Rosina. Gift 3.3.1755 i Feucht med Margrethe Helene Ludwig, født ca. 1707, begr. 19.3.1786 i Kbh. (Garn.) (gift 1. gang med substitut i landalmisseembedet Johann Martin Holling).

Bibliografi

C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. II,1, 1873 292–310; III 1878 151–53. Kay W. Petersen i Naturens verden, 1975 421–27. Cras III, 1974 102–04.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Lorenz Spengler
1720-1807, tysk-dansk elfenbensdrejer, billedhug ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
Wolff
18/07/2011
rsp
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki