Dansk Biografisk Leksikon

Frederik Ludvig Bradt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Frederik Ludvig Bradt,  16.6.1747-15.1.1829, kobberstikker. Født i Kbh. (Petri), død i Førslev, begravet sst. B. gik fra 1762 på akademiet og vandt 1766 den store guldmedalje som arkitekt uden dog nogen sinde at opnå akademiets rejsestipendium, som han bl.a. 1771 søgte om at få efter sin bror Johannes Gotfred B. Derefter ernærede han sig som "fabriquetegner" ved de kgl. uldmanufakturer og uddannede sig samtidig som kobberstikker. Tidligere havde han dog raderet et udkast af C. F. Harsdorff til Frederik Vs katafalk (1766) og ligeledes Harsdorffs projekt til dekoration for Børsen ved Caroline Mathildes indtog s.å. Sammen med sin bror er han formentlig ophavsmand til en række stik efter udvalgte værker af Harsdorff. Sidst i 1770erne lykkedes det B. at komme ud at rejse, idet han fra sommeren 1777 til efteråret 1778 opholdt sig i Geneve, hvor han var sammen med Jens Juel, Simon Malgoc og J. Fr. Clemens. I fællesskab med den sidste var han ivrigt beskæftiget med at udføre vignetter til filosoffen Charles Bonnets værker. Det var meningen at B. hovedsagelig skulle have udført arbejdet, men da han som stikker stod langt under Clemens ordnedes samarbejdet sådan at B. tegnede de fleste af illustrationerne, mens Clemens stak dem og oven i købet var så elskværdig at lade B. signere dem. Efter i nov. 1778 at være kommet tilbage til Kbh. beskæftigede han sig næsten udelukkende med kobberstikkunsten og brugtes en del til udførelse af merkantile småarbejder, titelblade, vignetter og portrætter, f.eks. en række Holberg-illustrationer og portrætter i "Lommebog for Skuespilyndere" (1784). Af større kobberstik udførte han i 1780erne en række blade efter landskaber af hollandske 1600-talsmalere og af Jens Juel. 1785 blev B. agreeret ved kunstakademiet som kobberstikker på et landskab efter Joris van der Hagen og 1786 blev han medlem af akademiet på landskab efter Asselyn. 1787 udførte han et smukt, stort portræt i rødkridtsmanér efter Pilo, forestillende den russiske gesandt, baron Korff. B. vedblev dog at interessere sig for arkitekturen, hvad man kan se af at han 1781 forgæves søgte at få løfte på stadsbygmesterembedet i Kbh. efter Rosenberg, og 1789 indsendtes tre tegninger af en "nye Orden i Bygningskonsten" til akademiets bedømmelse, uden at dette dog interesserede sig derfor. Fra 1790ernes begyndelse synes det at gå tilbage for B., hans øjne blev svage, hans økonomiske kår der aldrig havde været gode, blev dårligere, og en tid var han indlagt på Skt. Hans hospital som sindssyg. Omkring nytår 1795 blev han dog udskrevet derfra som helbredt. 1809 søgte han kongen om forhøjelse af sine årpenge. Han boede da i Hillerød, men flyttede ret kort efter til en datter som var gift i Førslev. – B. var ingen fremragende kobberstikker, gennemgående tør i sin arbejdsmåde, dog bør blandt hans illustrationer og vignetter særlig fremhæves det smukke aktiebrev til "det norske skierper og Bergbygning Geverkskab" i Kongsberg 1782 og de to store vignetter til værket "Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kongelige Samling" (1791). B.s store landskabsstik fra 1780erne repræsenterer en fornyelse inden for dansk grafik og viser i teknisk henseende en indflydelse fra England.

Familie

Forældre: snedker Johan Just B. (ca. 1707–71) og Inger Mathiasdatter Hiort (ca. 1716–76). Gift 13.11.1779 i Kbh. (Trin.) med Marie Louise Mayes, født 17.6.1745 i Kbh. (Nic), begr. 16.12.1786 sst. (Trin.), d. af båndfabrikant Georg M. (ca. 1712–1801, gift 1. gang 1739 med Maria Becket, død 1744) og Else Marie Johansdatter (død før manden). – Bror til Johannes Gotfred B.

Ikonografi

Mal. tilskrevet Jens Juel. Afbildet på humoristisk gruppetegn. af Juel og Clemens (St. mus.).

Bibliografi

F. C. Krohn: Saml. til en beskr. fortegnelse over danske kobberstik og raderinger, 1889 89–94. F. Meldahl: Kunstudstillingerne, 1906 suppl. IV. H. Weitemeyer i Pers. hist. t. 5.r. VI, 1909 31 f. Henny Glarbo i Kunstmuseets årsskr. XI-XII, 1924–25 17f 22f 26 28 30 37 41–45 48 50. Leo Swane: Abildgaard, 1926 140 172 304. Fr. Weilbach: Architekten C. F. Harsdorff, 1928 29f 48. Leo Swane: J. F. Clemens, 1929 10 18 20 24 34 105f 297 301 307–10. F. Weilbach i Tilskueren, 1933 II 278–85. J. Sthyr: Dansk grafik, 1943 (fot. optr. 1970) 229 246–48. H. L. Ehrencron-Müller i Hist. niedd. om Kbh. 4.r. II, 1949–52 188f. E. Salling: Kunstakademiets guldmedaljekonkurrencer 1755–1857, 1975 55f.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
dekoration
(af lat.), 1 udsmykning, prydelse. 2 kulisse ...Artikel i Den Store Danske
kobberstik
grafisk dybtryksteknik, hvor motivet graveres ...Artikel i Den Store Danske
Hagen
tysk by i sydkanten af Ruhrdistriktet i delstate ...Artikel i Den Store Danske
Kongsberg
by i Sydnorge 60 km sydvest for Oslo; 19.515 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
BBoeg
17/07/2011
VTh-U
17/07/2011
  • Læst 343 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki