Eigil Rothe, 1.7.1868-7.11.1929, konservator. Født på Frbg, død sst., begravet sst. (Frbg. ældre kgd.). På grund af sygdom forlod R. Metropolitanskolen uden nogen afsluttende eksamen, og som elev af landskabsmaleren F. Rohde blev han 1886 optaget som elev på kunstakademiet i Kbh. hvor han gik indtil 1890. Fra 1890 besøgte han Kunstnernes studieskole under Laurits Tuxen og Frans Schwartz og udstillede i 1890erne flere gange på Charlottenborg ligesom han foretog nogle studierejser til Sverige og Finland. 1893– 1904 var han lærer på Teknisk skole i Kbh., men allerede 1897 var han blevet knyttet til Nationalmuseet først som Magnus Petersens medhjælper ved restaureringen af middelalderlige kalkmalerier, men meget hurtigt som selvstændig restaurator. 1921 ansattes han som konservator med anciennitet fra 1912 da han blev fastlønnet. Det var R. der introducerede og som den første gennemførte den grundige afdækningsproces der frem for noget andet har gjort vore gamle kalkmalerier til historiske monumenter. Foruden ved sin grundighed i arbejdet udmærkede R. sig også ved sine detaljerede og nøjagtige undersøgelses- og arbejdsberetninger. Han pålidelighed kom også til udtryk gennem de mange smukke akvareller han udførte af kalkmalerier. I sine bestræbelser på at tilvejebringe et pålideligere afbildningsmateriale gik R. endnu et skridt videre idet han som den første indførte fotografien i konserveringens tjeneste. Han eksperimenterede også med det netop opdukkede farvefotografi, men foretrak dog at betjene sig af det farvelagte fotografi. Den endelige farvelægning foretog han som regel i selve kirken. Mellem de ca. 100 kalkmalerier han har fremdraget kan nævnes Ørritslev og Todbjerg i Jylland, Søndersø på Fyn, Bråby, Karise, Birkerød, Højby og Gerlev (Slagelse hrd.) på Sjælland. De overordentligt store krav R. stillede til sig selv og andre samt et svigtende helbred i hans senere år er skyld i at der kun eksisterer få skriftlige bidrag fra hans hånd. Han tog sin omfattende tekniske viden baseret på et snævert samarbejde med kemikere med sig i graven hvilket også gælder hans store indsigt i ikonografi og symboler inden for kalkmaleriernes billedverden. Et planlagt større værk om vore kalkmalerier så heller ikke dagens lys. Hans beretninger til Nationalmuseets arkiv er ved siden af en afhandling i Aarbog f. nord. Oldk. og Hist., 1908, de eneste vidnesbyrd om hans evne til videnskabelig forskning.

Familie

Forældre: assistent i revisionsdepartementet, senere kontorchef i statsbanernes revision, cand. jur. Johannes R. (1836–1915) og Cæcilia Meyer (1842–84). Gift 12.8.1893 på Frbg. med Astrid Toussieng, født 28.6.1874 i Kbh. (Cit.), død 28.1.1951 på Frbg., d. af premierløjtnant af ingeniørkorpset, senere oberstløjtnant, trafikinspektør ved statsbanerne Frantz Georg Werner T. (1844–1908) og Augusta Sophie Balle (1853–1928). Ægteskabet opløst 1909.

Ikonografi

Tegnet selvportræt 1887.

Bibliografi

Berl. tid. 8.11.1929. Dorrit Lundbæk i Historie ny r. IX, 1970–72 13 36 43. Mogens Larsen i Det skabende menneske. Festskr. til P. V. Glob I, 1981 199f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig