Hans Helbæk

Hans Helbæk, Hans Peter Helbæk, 8.4.1907-10.2.1981, konservator, botaniker, arkæolog. Født i Roskilde, død i Kagerup, Mårum sg., begravet asken strøet i havet. H. blev student fra Statens og hovedstadskommunernes kursus 1929 og arbejdede derefter i nogle år inden for håndværksfagene. Udpræget interesse for planter og for Danmarks forhistorie bragte ham i forbindelse med geografen G. Hatt som på den tid udgravede jyske bopladser fra jernalderen. H. undersøgte udgravningernes planterester, og hans første publikation fra 1938 behandler agerbruget som led i Hatts bearbejdelse af en del af disse udgravninger. Botanikeren og vegetationshistorikeren Knud Jessen, tidens bedste kender af agerbrugets og dets følgeplanters historie, arbejdede på den tid i Irland og inddrog H. i arbejdet med arkæologiske vidnesbyrd om kornavl i England og Irland (publ. 1944). 1941 blev H. konservatorassistent, 1948 konservator på Nationalmuseet. Hans materiale var dels aftryk af korn i lerkar og bygningsmateriale af ler, dels korn fra udgravninger, oftest forkullet, og han gør rede for at der er to typer af forkulning som giver kornet helt forskelligt udseende, en langsom proces gennem ristning og en hurtig proces ved brand. Hertil kom snart et spændende nyt område, undersøgelse af det velbevarede maveindhold i mosefundne lig. I deres maver fandt H. en hel række frø af planter som ikke tidligere var blevet betragtet som næringsplanter; nogle få af dem var ukrudt, men mange fandtes i så stor mængde at de må have indgået i kosten, om ikke dyrket så indsamlet i naturen. Adskillige publikationer om danske, svenske og engelske fund bidrog til at H. blev inddraget i arkæologisk arbejde i de gamle kulturlande i Mellemøsten og Centralasien, hvorfra korndyrkningen har bredt sig til den vestlige verden. Resultaterne herfra har han publiceret i en lang række afhandlinger, ofte i arkæologiske fundberetninger. Tidsmæssigt rækker hans undersøgelser herudefra fra ca. 7500 år f.Kr. til omkring år 0, mens undersøgelserne i Danmark og det øvrige Europa omfatter tiden fra agerbrugets indførelse i yngre stenalder til og med vikingetid. Ud fra disse undersøgelser har han draget konsekvenser om agerplanternes indførsel og om ukrudtets indvandring. Forståelsen af den dyrkede hvedes opståen og udvikling er blevet udbygget gennem H.s arbejde, han har bidraget væsentligt til opklaring af byggens oprindelse og været banebrydende i udforskningen af rugens historie. I The Fyrkai Grain, 1974 har han fremsat nye velbegrundede teorier om rugens opståen, kulturtilpasning og spredning, først som ukrudt i hvede- og bygmarker, senere selvstændigt dyrket i områder hvor klima og jordbund ikke var egnet for dyrkning af de sartere kornsorter. I samme arbejde viser han at rug sammen med primitiv hvede har været anvendt til ølbrygning og antager at der i romersk jernalder og vikingetid har eksisteret en vidtstrakt kornhandel i Europa. Blandt hans mange afhandlinger kan nævnes Prehistoric food piants and weeds in Denmark, 1954, The palaeoethnobotany of the Near East and Europe, 1960, Commentary on the phylogenesis of Triticum and Hordeum, 1966, og Plant collecting, dryfarming and irrigation in prehistoric Deh Luran, 1969. H. er blandt de mest citerede forskere i udenlandsk palæobotanisk litteratur. – Æresdoktor ved University of Reading 1959 og ved Lunds universitet 1960.