Dansk Biografisk Leksikon

Bredo L. Grandjean

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bredo L. Grandjean, Adam Bredo Ludvig Grandjean,  28.1.1916-22.7.1986, kunsthistoriker. Født i Kbh. (Holmens). G. blev student 1935 og studerede derefter kunsthistorie hos Christian Elling ved. Kbh.s univ. Efter at have arbejdet som studenterassistent på Kunstindustrimuseet 1940-45 ansattes G. 1945 som leder af Den kgl. Porcelainsfabriks arkiv, bibliotek og museum. Gennem arkivstudier, først og fremmest i fabrikkens papirer i landsarkivet i København, har G. fremdraget et rigt stof og har samtidig opsøgt sit materiale i danske og udenlandske samlinger og hos private ejere. Sin indsigt i dansk og danskostindisk porcelæns historie har G. fremlagt i en omfattende litterær produktion der placerer ham som sin tids fineste kender af ældre dansk porcelæn. 1950 udgav G. det danskengelske værk om Flora Danica Stellet, 1950 den lille bog om Det musselmalede Stel, 1955 Den Kgl. Porcelainsfabriks Udsalg 1780-1955, 1965 Dansk ostindisk porcelæn, 1968 Blåblomstrede stel og 1978 Biscuit efter Thorvaldsen: Sin viden om Den kgl. Porcelainsfabriks produktion og historie indtil Arnold Krogs ansættelse som direktør har G. samlet 1962 i bogen Kongelig dansk porcelain. 1775-1884. – G. har i andre skrifter behandlet arkitekturhistoriske emner, især fra 1700-tallet. 1948 udkom Københavnske Palæer, i 1952 En Bygnings Historie. Det Bernstorffske Palæ 1752-1952 og 1977 Marienborg. Et særligt speciale har G. skabt sig ved sine undersøgelser af stukkaturarbejder og har behandlet emnet bl.a. i L'activité des Stucateurs italiens et tessinois en Danemark (Arte e artisti dei laghi lombardi II, 1961). – Den kgl. Porcelainsfabriks lille museum har med G. som leder gjort betydelige erhvervelser. G. har desuden arrangeret udstillinger af porcelæn i og uden for Danmark og fungeret som jurymedlem ved internationale udstillinger og keramiske konkurrencer. 1957-71 var G. medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske museumsmænd, 1958-70 formand for Den kgl. Porcelainsfabriks kunstforening, og fra 1969 har han fungeret som sekretær for Selskabet for dansk kulturhistorie. G. modtog 1946 Ole Haslunds legat, 1963 Carl Jacobsens museumsmandslegat, 1965 Robert Hirschsprungs mindelegat for kunsthistorikere og 1968 C. L. Davids legat.

Familie

Forældre: registrator, senere arkivar ved Rigsarkivet Poul Bredo G. (1880-1957) og Adelheid Elisabeth Junge (1891-1966). Gift 24.6.1944 i Kbh. (Garn.) med oversætter Christy Aagaard, født 12.1.1917 i Kbh., d. afingeniør Paul Aa. (1888-1960) og Julie Schou (1888-1942).

Ikonografi

Foto.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Marienborg
tidligere landsted ved Bagsværd Sø nord for Kø ...Artikel i Den Store Danske
ostindisk porcelæn
blev fremstillet i 1700- og 1800-t. i Kina og Japan ...Artikel i Den Store Danske
Kunstindustrimuseet
Det Danske Kunstindustrimuseum , fik i 2011 nav ...Artikel i Den Store Danske
kulturhistorie
meget forskelligartede videnskabelige discipline ...Artikel i Den Store Danske
Christian Elling
1901-1974, dansk kunsthistoriker. Docent ved ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
DHel
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki