F.J. Meier

F.J. Meier, Frederik Julius Meier (ved dåben Meyer), 6.2.1835-6.11.1898, kunsthistoriker. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Næstved. M. tog 1845 adgangseksamen til landkadetakademiet men måtte afbryde uddannelsen her 1851 da han ikke bestod en oprykningsprøve. Han kom da på Ranum seminarium hvor han tog lærereksamen 1856; blev student 1861, magister i historie 1872, dr.phil. 1877 på afhandlingen Efterretninger om Billedhuggeren Johannes Wiedewelt og om Kunstakademiet paa hans Tid. I sine trange studieår måtte han ernære sig ved undervisning; et godt embede og sikre kår opnåede han aldrig, og kun ved en gennemført sparsommelighed blev han i stand til at foretage talrige udenlandsrejser. M. hører til pionererne i dansk kunsthistorie. I en tid da 1700-tallets kunst både ude og hjemme var i miskredit optog han et specialstudium af barokkens og rokokoens arkitektur og billedkunst, specielt skulptur, i Danmark. Som æstetiker var han vel hildet i klassicistiske fordomme og savnede i øvrigt al finhed i opfattelsen, som kildekritiker og stilforsker var han dilettant, men alene ved sine emnevalg har han virket banebrydende, og det betydelige arkivalske materiale han fremlagde i sine skrifter har været grundlaget for væsentlige afsnit af senere dansk barokforskning. M.s hovedværker er, foruden disputatsen, de tre bygningshistoriske monografier Efterretninger om Fredensborg Slot i Frederik IVs, Kristian VIs og Frederik Vs Dage, 1880, Marmorkirken fra 1749 til 1772, 1883 og Frederiksberg Slot. Dets ældste Historie, 1896; af afhandlinger fremhæves Der Bildhauer Diderik Gercken i Bremisches Jahrb. XII, 1883, Lidt om Loftsdekoration nu og i forrige Aarhundrede i Tidsskr. for Kunstindustri II, 1886 og Gamle Lofts- og Vægdekorationer i Erichsens Palais sst. X, 1894.